Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

Forsikringsselskab venter flere skiskader i år

02-08-2023, 10:28

Europa ligger igen åben efter corona har sat en stopper for mange danskeres skiferier de seneste år. Selvom højsæsonen først starter nu, har forsikringsselskabet If allerede hjulpet tilskadekomne danske skiturister. Flere faktorer betyder, at selskabet i år venter en stigning i tilskadekomne danske skiturister.

Flere faktorer bevirker, at forsikringsselskabet If i år venter flere tilskadekomne skirejsende.

If Forsikring modtog allerede de første opringninger fra tilskadekomne skiturister mellem jul og nytår. Selskabet vurderer, at der er et opsparet behov hos mange for at komme afsted på skiferier i år, også selvom økonomien hos mange er mere presset end tidligere år.

- De danske skirejsende bliver formentlig en mere blandet flok i år end normalt. Der er de erfarne skientusiaster, som længes efter at komme afsted efter coronapausen – og gerne mere end én skiferie. Corona er også årsag til, at der i år er lidt flere førstegangs-skiturister, som jo kan skabe farlige situationer for både sig selv og omgivelserne. Dertil er vi lidt bekymret for, at det nødvendige fokus på vejr og piste-forhold kan være trængt i baggrunden, alt imens troen på egne evner er helt intakt. Det kan blive en farlig cocktail, forklarer produktchef for bl.a. rejseforsikringer, Eva Lindberg Vibe, fra If Forsikring.

Hvert år kommer hundredvis af skiturister til skade og får brug for deres rejseforsikring. Ifølge If sker der oftest skader på knæ, ben og hofter, når danskere kommer galt afsted på ski eller snowboards. Skader på skuldre og brud på armene efter fald er også rimelig hyppige. Hovedskader hører til de virkelige alvorlige, men heldigvis også mere sjældne skader.

- Vores oplevelse er, at danskerne generelt er opmærksomme på at sikre sig med godt udstyr og hjelme, fortæller Eva Lindberg Vibe. Hun opsummerer rådene til de kommende skiturister således:

- Husk at tage de nødvendige forholdsregler. Brug hjelm, hav respekt for skiltning og vejrmeldinger, undgå ukontrollerede styrt på grund af unødig høj fart og følg reglerne for hvordan man passer på hinanden på pisterne. Så er man allerede godt på vej til at undgå skader på skiferien.

Styr på forsikring og sygesikringskort
Der er siden corona strammet op på reglerne for skirejsende i Italien, hvor det er blevet lovpligtigt at medbringe certifikat på, at man har en ansvarsforsikring. Certifikatet kan man bestille hos det selskab, hvor man har sin rejseforsikring. Har man ikke certifikat med hjemmefra, skal man købe forsikring på stedet. Det blå sygesikringskort skal fortsat medbringes ved alle rejser i Europa.

Skiturister skal i god tid inden ferien have styr på, at deres rejseforsikring inkluderer vintersport. På nogle rejseforsikringer er vintersport inkluderet, andre steder skal det tilkøbes ved at kontakte selskabet. Det fremgår af den enkelte rejseforsikringspolice.

- Vi anbefaler også skiturister at sikre sig med dækningen formålsrejse, når der netop er et primært formål med rejsen, som at stå på ski. Mange oplever sygdom eller skader på deres ferie, som ikke er værre end, at man kan blive på destinationen under ferien, men som alligevel ødelægger formålet med at være rejst dertil. Er man dækket med formålsrejse får man penge til en erstatningsrejse for alle de feriedage, man ikke har kunne deltage i formålet med ferien, fortæller Eva Lindberg Vibe.

10 gode råd til at undgå skader på skiferien

  1. Træn op inden turen - både for at få mere ud af ferien og for at forebygge/forhindre skader
  2. Sørg for at have den rigtige udstyr, hvor ski, støvler og hjelm passer til din kropsstørrelse, dit niveau og dit formål på pisterne.
  3. Lær teknikken: Overvej et par dage med en instruktør for at få tips til sikkerhed og teknik, hvis du er nybegynder. En god teknik kan hjælpe med at forebygge skader.
  4. Tag hensyn til dine egne fysiske begrænsninger - undgå at overvurdere dine færdigheder.
  5. Overvåg vejrforholdene og pas på med dårligt vejr, da dette kan øge risikoen for ulykker. Følg altid anvisninger på skilte eller patruljer, og stop med at ski, hvis vejret bliver farligt.
  6. Husk regelmæssige pauser, især hvis du begynder at blive træt. Træthed kan føre til uopmærksomhed, og det øger risikoen for skader.
  7. Sørg for at få væske nok. Dehydrering kan føre til hovedpine og træthed, der kan føre til uopmærksomhed og øget risiko for skader.
  8. Lad ikke alkohol eller lign. påvirke din evne til at ski sikkert.
  9. Tjek op i god tid om du har gyldig rejseforsikring med vintersportsdækning. Overvej en formålsrejsedækning, der giver ny rejse hvis sygdom eller skader forhindrer dig i at stå på ski på ferien.
  10. Gem kontaktoplysninger til nærmeste lægehjælp og hospital, samt oplysninger om din forsikring.


Kilde: If Forsikring

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser