Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

If: Fortsat stærk fremgang i første kvartal

05-05-2021, 06:36

Forsikringsselskabet If præsenterer i dag et særdeles stærkt resultat for første kvartal 2021. God vækst, en rolig vinter på skadesiden og en positiv effekt af coronapandemien præger resultatet fra Nordens største forsikringskoncern.

Koncernchef i If, Morten Thorsrud, glæder sig over et særdeles stærkt resultat i første kvartal 2021.(Foto: Esben Wallin)

”Vores resultat er godt, og det er værd at huske på, at et resultat som dette ikke kommer af sig selv. God service, relevante produkter og en omsorgsfuld skadebehandling er helt afgørende for at kunne levere så flotte resultater kvartal efter kvartal”, siger Ifs koncernchef, Morten Thorsrud.

Sammen med sin organisation ser ham frem mod en sæson, hvor kundernes fokus deler sig mellem ønske om udlandsrejse og planer om hjemmeferie.

”Sidste sommer oplevede vi et stort salg af bådforsikringer, sommerhus­forsikringer og andre fritidsrelaterede produkter. Vi ser allerede nu et stigende antal henvendelser på samme produkter i år, og vi er godt gearet til at hjælpe alle, som måtte ende med en skade”, siger Morten Thorsrud.

Samtidig er der mange henvendelser om rejseforsikringer, hvor If har valgt frem til 1. september ekstra­ordinært at dække rejser til røde og orange lande i EU/EØS samt i tilfælde af COVID-19 under rejsen.

Koncernresultat for første kvartal
Koncernresultat for første kvartal 2021 viser en fortsat stærk fremgang.

  • Combined ratio for første kvartal 2021 er 81,5 (83,7 i første kvartal 2020). Corona-effekter udgjorde 3 % heraf.
  • Teknisk resultat for kvartalet er 2.193 MSEK (1.924).
  • Præmieindtægt i første kvartal var 18.229 MSEK (18.480).
  • If har en samlet præmievækst på 2,6 % for kvartalet. Negativ markedsudvikling på arbejdsskadeforsikringer i Finland, som følge af stigende ledighed, har trukket den samlede vækst ned.
  • Investeringsresultatet viser en gevinst i første kvartal på 572 MSEK (-387).

”Corona-effekterne kommer blandt andet af færre bilskader, eftersom der er mindre trafik end normalt. Internt ser vi en effekt af reduceret møde- og rejseaktivitet”, siger koncernchef Morten Thorsrud.

Det danske resultat
Både i Danmark og de øvrige nordiske lande, lykkedes If med at bevare og tiltrække nye kunder og fastholde høj kundetilfredshed. Kunderne bliver også stadig mere digitale. I løbet af første kvartal 2021 loggede 15 % flere kunder ind på selvbetjeningen "Mine sider".

  • Teknisk resultat endte på 90 MDKK (104 MDKK i første kvartal 2020).
  • Combined ratio endte på 89,0 (86,9 %).

Den negative vækst på 1,9 % i Danmark i årets første kvartal skyldes en positiv engangseffekt fra en større projektforsikring, i første kvartal sidste år.

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser