Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

Stærk vækst for If Forsikring trods turbulente tider

08-03-2022, 06:38

"If fortsætter med at levere et meget stærkt resultat og viser vækst på hele 8,4 procent i løbet af andet kvartal. Forår og sommer har været præget af urolige markeder, et øget behov for forsikringer i en turbulent tid samt at pandemien endelig har givet efter og givet plads til den 'nye normal', skriver Ifs koncernchef, Morten Thorsrud, i en kommentar til kvartalsrapporten.

Koncernchef i If, Morten Thorsrud, konstaterer på baggrund af andet kvartal 2022, at If er godt positioneret til ’den nye normal’, uanset hvordan den kommer til udtryk. (Foto: PR).

Kommentar fra koncernchef Morten Torsrud:

Ifs tekniske resultat stiger med næsten 30 procent til 3.045 MSEK i løbet af kvartalet, sammenlignet med 2.356 SEK i samme periode sidste år. Den samlede omkostningsprocent forbedres til 77,1 hvilket er rekordlavt.

"Pandemien er endelig overstået, i hvert fald for Ifs operationer. Der er ikke længere økonomiske covid-19 effekter i vores resultat. Økonomien og de nordiske markeder er i stedet præget af ’the new normal’, som ikke er blevet, som nogen havde forventet,” uddyber Morten Thorsrud.

”Vi ser, at omfanget af rejser er tilbage på det normale niveau. Samtidig har mange flyrejsende haft store problemer i løbet af sommeren, og det har også påvirket If. Eksempelvis er antallet af forsikringssager i Sverige, hvor bagage eller fly er blevet forsinket, steget med 92 procent i forhold til 2019. I Norge er antal forsikringsskader på grund af mistet eller forsinket bagage steget 23 procent, sammenlignet med 2019.

Som det største skadeforsikringsselskab i Norden har vi indsigt i flere udviklinger med samfundsmæssig betydning. Vi forsikrer blandt andet flere biler i Norden end nogen andre selskaber. Det betyder, at If er mere påvirket af uroen i bilindustriens forsyningskæder, men også, at vi kan identificere ændringer i trafikmønstre og bilisters adfærd. Efter at være faldet kraftigt i begyndelsen af ​​pandemien, er trafikken nu tilbage på næsten normalt niveau med undtagelse af Finland. Nogle steder, som Oslo, er der mere trafik nu end før pandemien.

Mens eftermiddagsmyldretiden er tilbage på nogenlunde samme niveauer som før pandemien, ses morgenmyldretiden nu spredt ud over væsentligt flere timer. Mange ser ud til i højere grad at udnytte arbejdslivets øgede fleksibilitet om morgenen.

Selv i det mere rekreative område som sejlsport svinder den pandemiske effekt ind. Under pandemien oplevede vi en kraftig stigning i antallet af skader, da flere mennesker holdt ferie hjemme og usædvanligt mange prøvede at sejle for første gang. Denne sommer, hvor flere igen rejser til udlandet og prisen på brændstof er meget høj, er antallet af bådskader i Norge faldet med 38 procent, svarende til lavere niveau end før pandemien.

Samtidig er markederne volatile. Ruslands invasion af Ukraine har haft en væsentlig indflydelse på sikkerhedssituationen i Europa, hvilket har ført til forsyningskædeforstyrrelser i flere brancher og høj inflation. Noget vi ikke har oplevet på de nordiske markeder i 30 år. Omkostningerne ved forsikringsskader stiger, hvilket driver præmierne op. Især store virksomheder risikerer at være underforsikret, når inflationen gør det dyrere at dække de skader, der opstår.

En del af Ifs vækst er drevet af inflation og et behov for at justere priserne, men en stor del skyldes også et stigende antal kunder. 9 ud af 10 kunder vælger at forny deres forsikringer hos os. If vokser i alle lande og alle forretningsområder - på det private marked såvel som for erhvervslivets SMV'er og store virksomheder.

Tilsammen fører det til et meget stærkt resultat for If i andet kvartal. If er godt positioneret til den nye normal. Uanset hvordan den kommer til udtryk.”

Morten Thorsrud,
Koncernchef/CEO

____________________________ 

Koncernresultat for andet kvartal
Koncernens resultater for andet kvartal 2022 viser en fortsat stærk udvikling for Nordens største forsikringsselskab.

  • Combined ratio for andet kvartal er 77,1 (80,7 i 2. kvartal 2021)
  • Tekniske resultat for kvartalet er 3 045 MSEK (2 356)
  • Præmieindtægter i kvartalet var 14 054 MSEK (12 622)
  • If har en samlet præmievækst på 8,4 procent i andet kvartal og 7,5 procent i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år
  • Investeringsresultatet i andet kvartal var 936 MSEK (909) og for første halvår 1 530 MSEK (1 481) 

Det danske resultat
Danmark er det marked, hvor If vækster mest. Præmieindtægterne er steget 14,9 procent i andet kvartal og 13,8 procent i løbet af første halvår, sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig er lønsomheden svag. Ifs combined ratio er høj i andet kvartal grundet ekstraordinære høje skadesomkostninger. Dertil er det danske system, med et forsikringsprisindeks for præmieudviklingen, ikke konstrueret til en tid med høj inflation. Det er en udfordring for hele den danske forsikringsbranche, som ikke er gældende i resten af ​​Norden.

  • Præmieindtægter i andet kvartal var 1 127 MSEK (947 MSEK i 2. kvartal 2021)
  • Teknisk resultat for kvartalet er -56 MSEK (-85 MSEK)
  • Combined ratio for 2. kvartal er 104,4 (107,5)

Her kan du læse mere om Ifs ejere Sampos resultat, samt få mere information om Ifs resultat.  

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser