Bilforsikring - få god beskyttelse på vejen...
Har du din bilforsikring hos If, får du god beskyttelse for dig selv, din bil og dine medtrafikanter.
Vælg den bilforsikring som passer dig:
Loven kræver, at alle bilister har en ansvarsforsikring. Den dækker de skader, du kan komme til at påføre andre personer, motorkøretøjer eller ting.
Er man involveret i et solouheld, eller får man hele skylden for et trafikuheld, får man ikke erstatning for skaderne på sin egen bil, hvis man kun har tegnet en ansvarsforsikring. Man risikerer således et stort tab, hvis bilen bliver totalskadet.
Skade på egen bil dækkes derimod af en kaskoforsikring.
I If kan du vælge mellem to typer kaskoforsikring, når du køber din bilforsikring hos os:
Fuld kasko
Sætter du sikkerhed og tryghed i højsædet, skal du vælge fuld kaskodækning. Du får den bedste dækning og de fleste fordele. Tyveri og stort set alle skader er dækket - også skader som følge af brand, eksplosion, kortslutning eller lynnedslag.
Delkasko
Vælger du delkasko, får du erstatning, hvis du mister din bil på grund af tyveri. Desuden dækker forsikringen de skader, som bilen får ved et tyveriforsøg. Delkasko dækker også skader opstået som følge af kortslutning, eksplosion, lynnedslag og brand. Endvidere dækker Delkasko også skader på ruderne.
Disse dækninger får du også når din bilforsikring købes som fuld kasko- eller delkasko:
Retshjælpsdækning
Kommer du som ejer, bruger eller fører af en privat bil ud for en uenighed, der må afgøres ved retten, kan du med visse begrænsninger opnå Retshjælpsdækning. Det betyder, at If betaler dine advokatomkostninger og øvrige omkostninger ved at føre sagen med op til 100.000 kr. Du skal selv betale 10% af de samlede omkostninger, dog mindst 2.500 kr.
Redningsforsikring i udlandet
Du er også sikret hjælp, hvis din bil bliver skadet i udlandet. Dækningen omfatter fremskaffelse af reservedele og bugsering samt om nødvendigt hjemtransport af bilen og erstatningsbil til resten af rejsen. Desuden dækker forsikringen nødvendigt hotelophold i forbindelse med skaden.
Ekstra udstyr
Ekstra udstyr fx fælge, radio og andet er gratis medforsikret op til kr. 5.000,-