Transportansvarsforsikring til transportør
Er du transportør, bør du have en transportansvarsforsikring, som dækker det retslige ansvar, du kan pådrage dig ifølge de love, regelsæt og konventioner, du udfører opgaver under.
Vi tilbyder 3 slags transportansvarsforsikringer:
- Fragtføreransvarsforsikring
- Speditøransvarsforsikring
- Stevedoreansvarsforsikring til havneentreprenør
Regulering af fragtaftaler m.m.
Det kan fx være CMR-loven, der regulerer fragtaftaler ved internationale transporter, Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB2000) eller Danske Havnevirksomheders Almindelige Betingelser (DHAB2007).
Tænk på, at hvis du som fragtfører fx opbevarer gods for kunder, eller videreformidler opgaver, så påtager du dig reelt et speditøransvar, som du bør forsikre dig imod.