Nyhedsbrev nummer 24, 25 november 2010

Er du og din bil vinterklar?

Den første vinterdag kommer altid som en overraskelse i trafikken - med kø, og forsinkelser og ærgrelser. Her får du nogle gode råd fra If til at blive køreklar til vinteren - og et par gode vintertips til dig, der kører firehjulstræk.

Måske er du og din bil ikke helt vinterklar endnu, men så er du ikke alene – se hvor mange læsere på if.dk, der har gjort bilen vinterklar eller deltag selv i afstemningen her til højre på siden.

Forbered din bil, så den er klar til sikker vinterkørsel

  • Hav vinterdæk på bilen i vinterhalvåret
    Er du klar? Den første sne er
    allerede kommet...
    Kontroller mønsterdybden på dækket – i vintersæsonen skal det være 3 mm. 
  • Tjek, at der er korrekt lufttryk i dækkene for at opnå det bedste vejgreb. 
  • Brug frostsikret sprinklervæske og kølervæske 
  • Kontroller om batteriet har strøm nok til at starte i det kolde vintervejr. 
  • Smør låsen, så den ikke fryser til. 
  • Hav altid førstehjælpskasse, lommelygte og træktov med dig. 
  • Husk også advarselstrekant, isskraber, startkabler, sneskovl, tæpper og varmt tøj – især ved længere bilture i det omskiftelige vintervejr.

Bil med firehjulstræk bremser ikke bedre på sne og is!

Man skal ikke føle sig sikker, selv om man kører i sne med en firehjulstrækker. Tyngdepunktet ligger højere end i en personbil, og når en firehjulstrækker på to ton først mister vejgrebet er den vanskeligere at få på ret køl end en almindelig bil. Husk derfor: 

  • En bil med firehjulstræk bremser ikke bedre på en sne- og isglat vej end en bil med tohjulstræk 
  • Du kan ikke køre hurtigere med firehjulstræk i vinterføre, men du kan komme længere, fordi bilen ikke så let sidder fast. 
  • En bil med firehjulstræk i glat føre kræver en dygtig chauffør – ellers er den farligere end en almindelig bil! 
  • Sørg for at kende din bil, og øv dig, så snart det bliver glat. Find ud af, hvordan din bil reagerer, og hvordan du selv skal reagere i vanskelige situationer. 

Gode råd til vinterens ”sikkerhedstaske” i bilen

Hvis uheldet er ude, er det guld værd at have en ”sikkerhedstaske” klar i bilen. Find en solid og rummelig taske, og pak den med ting, som er nyttige, hvis du kører fast eller går i stå i løbet af vinteren. Det kan fx være:

  • Startkabler (husk vejledning) 
  • Sikkerhedsbriller – vigtige, når du bruger startkabler. 
  • Slæbetov 
  • Førstehjælpskasse 
  • Lommelygte med batteri. 
  • Fyrfadslys + tændstikker/lighter (lyset giver varme i bilen, men hold opsyn med lyset!) 
  • Refleksvest – så du er synlig, hvis du skal skifte hjul i mørke eller snevejr. 
  • Arbejdshandsker/varme vanter/regnslag 
  • Varmt tæppe 
  • Drikkevand, kiks/chokolade 
  • If skadesanmeldelsesblanket, papir + kuglepen 

Nyttig link

Kulden er på vej: På med vinterdækkene (nyt vindue)

Få mere information om bilforskring til erhvervsbilister



Andre artikler i If Nyhedsbrev nr. 24

Det var jo mig, der skulle køre først!
Aktiv indsats fra If efter en arbejdsulykke skaber værdi – både for din medarbejder og for din virksomhed
Nyhed i If Login: Nemt at indtaste ændringer til din virksomheds forsikringer!
Sundhedsforsikring: 200.000 ugers mindre sygefravær om året
Lejede en lift "for nogle timer" - og kørte den til en rumænsk landsby!
Konkurrence: Vind EvaSolo karaffel fra If

Har du gjort din bil vinterklar og tjekket batteri, dæk m.m.?