Nyhedsbrev nummer 21, 24 februar 2010

If kæmper for miljøet globalt og lokalt

If deltog aktivt i "Road to Copenhagen" i forbindelse med COP15 - og støtter fortsat arbejdet mod klimaforandringerne. Den store forskel ligger i hverdagens små konkrete handlinger – og udgangspunktet er Ifs ønske om at tage samfundsansvar.

"Som det største forsikringsselskab i Norden med mere end 3,5 millioner kunder og 7000 medarbejdere, har If et stort ansvar for, at vi driver vores virksomhed så miljøvenligt som muligt", siger Ifs nordiske miljøkoordinator Kenth Edström.

Logo for at If har underskrevet The Copenhagen Communiqué
"I forbindelse med COP 15 i København i december underskrev If "Copenhagen Communiqué". Det er en endelig erklæring fra det internationale erhvervsliv, hvor 950 virksomheder fra hele verden sikrer deres støtte til arbejdet mod klimaforandringer. Ligeledes i forbindelse med COP 15 deltog If på scenen i forbindelse med "Road to Copenhagen", hvor Gro Harlem Brundtland, FN’s specialudsending for klimaspørgsmål, Mary Robinson, tidligere højkommissær for menneskerettigheder i FN og Margot Wallström, tidligere næstformand for Europa-Kommissionen, var hovedtalere. Dette seminar regnes i øvrigt for et af de vigtigste under COP 15, og det var en glæde for If at deltage", understreger Kenth Edström.

Det gode eksempel

Billede af Kenth Edström, Ifs nordiske miljøkoordinator
Kenth Edström udtaler
"If tager ansvar for miljøet".
"Som forsikringsselskab har If stor interesse i at medvirke til at mindske den negative miljøpåvirkning", fortsætter Kenth Edström. ”Vores kunder spørger måske, hvorfor miljøspørgsmål er så vigtige for If, når vi lever af at sælge forsikringer. Men det handler om at vise et godt eksempel og gå foran med at reducere vores ressourceforbrug og tage samfundsansvar. Vi skal alle omstille os til et mere langtidsholdbart forbrug, der mindsker behovet for energi og råvarer. Det er vores fremtid, det gælder."

De konkrete handlinger bærer frugt

"I slutningen af 2008 opstillede If 100 konkrete miljøtiltag som fx at skære ned på papirforbruget, bruge energisparepærer, undgå plastickopper og erstatte flyrejser med videokonferencer mv. Ud af dem er godt halvdelen gennemført og mange i øvrigt på vej. Aktuelt ser vi også på muligheden for at blive klimaneutrale og gå med i FN’s Global Compact – Virksomhedernes Samfundsmæssige Ansvar – det foregår netop nu og besluttes inden for kort tid", slutter Kenth Edström.

Nyttig link

Ifs miljøarbejde



Andre artikler i If Nyhedsbrev nr. 21

If udvikler forsikring af elbiler
Tilbage på sporet efter omfattende tyveri
Ifs årsrapport vinder sølv ved international prisuddeling
Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring
Konkurrence: Vind en bilsikkerhedstaske fra If