"Først troede jeg ikke, det var så alvorligt, der var bare en masse røg. Men da flammerne pludselig stod ud af taget og kvistvinduerne, vidste jeg det var noget skidt", fortæller Hans Peter Svendsen, som ejer den store ejendom ‘Sønderborg’ på hjørnet af Amagerbrogade og Prags Boulevard i København. Det er en historisk bygning, der nærmest er et vartegn for Amager, og som blev voldsomt skadet efter en brand i bygningens tag i april 2009.
1. maj blev det nye tårn hejst på plads
Den over 100 år gamle ejendom har været i Hans Peter Svendsens families eje i snart 50 år, og havde netop gennemgået flere års udvendig totalrenovering, da branden brød ud. Ejendommen er på 11.000 kvadratmeter med 75 lejligheder og 15 erhvervslejemål. Efter branden var 400 kvadratmeter tag, et 10 meter højt kobbertårn og 3 lejligheder på i alt 350 kvadratmeter udbrændt. 11 lejligheder og en restaurant var voldsomt skadet af vand fra brandslukningen.
If gav ro på i en vanskelig situation
Hans Peter Svendsen fulgte slukningsarbejdet det meste af natten. Bygningen er brandforsikret i If gennem Byggeriets Forsikringsservice, og om morgenen, mens brandfolkene stadig arbejdede, kom to skadekonsulenter fra If.
"De kom ind til os på viceværtkontoret, og efter at have præsenteret sig, sagde Henning Højsgaard fra If noget i retning af ’Vi dækker brandskaderne, og skal vi ikke se at komme i gang?’ Det gav virkelig ro på i en vanskelig situation", husker Hans Peter Svendsen.
"Samarbejdet med If har i det hele taget været fantastisk, og jeg har ved alle lejligheder rost dem meget. De har været meget dygtige og fokuserede på opgaven. Samtidig er det en stor befrielse i en så alvorlig situation at kommunikere med mennesker, man også har det rart med", fortæller han.
Omfattende forberedelser
Det tog hele 7 måneder at gøre bygningen klar til istandsættelsen. Tagetagen og to opgange skulle ryddes fuldstændigt og derefter udtørres grundigt og behandles mod skimmelsvamp. Hans Peter Svendsen var overrasket over, at der derfor gik godt et år, før de første lejligheder var indflytningsklare.
"Brandforsikringen omfatter 12 måneders huslejetab, så vi har desværre mistet nogle måneders husleje, og vi overvejer derfor, at få denne dækning udvidet", siger Hans Peter Svendsen.
En brandskade til 33 mio. kroner
"Brandskaden har beløbet sig i 33 millioner kroner, men det kunne have gået endnu værre. Husets oprindelige brandmure, var med til at stoppe branden effektivt, så den ikke bredte sig til resten af bygningen", fortæller Henning Højsgaard, storskadekonsulent i If. Han forklarer, at gamle bygninger er mere kostbare at sætte i stand end moderne bygninger med vægge og dæk i beton.
"Der ophober sig meget vand fra brandslukningen mellem vægbeklædninger og gulvlag, som derfor skal skilles ad og udtørres for at undgå udvikling af skimmelsvampe. Ofte er skaderne fra slukningsvandet større end de skader som ilden forvolder", forklarer han.
Genskabt i original stil
1. december 2009 startede genopbygningen. Alt er genskabt i den originale stil, og det var en udfordring at finde specialuddannede håndværkere til at genskabe fyldningsdøre, paneler, stuk og ikke mindst til tårnets ovale kobberkuppel, som krævede en særlig konstruktionsmetode. I maj 2010 blev bygningens nye tårn med kuppel hejst på plads, og 11 lejligheder var indflytningsklare. De sidste lejligheder er indflytningsklare i august.
Tårnet var totalskadet og specialuddannede håndværkere måtte konstruere et nyt.
Nyttig link
Råd og tips til brandsikring