Bliv køreklar inden vinteren sætter ind
Giv bilen et vintertjek, så er du godt forberedt. Batteriet er det vigtigste, for når du starter en vinterkold motor kræver det mere effekt og dermed et velfungerende batteri. Så sørg for at tjekke om batteriet er i vinterform, mekanikeren kan nemt gøre det for dig. Hvis du vil gøre det selv, så får du her en tjekliste over alle ’småtingene’:
- Tjek dæk, dæktryk, bremser, vinterolie, vinduesviskere.
- Husk sprinklervæske med frostvæske, kølervæske og bremsevæske.
- Smør låsene med låseolie og giv gummilisterne silikone.
- Læg refleksvesten i handskerummet – så du nemt bliver synlig, hvis det fx er nødvendigt at skifte hjul i vintermørket.
Og forær så dig selv en god isskraber, en sneskovl og et par kraftige vanter, som altid ligger klar i bilen vinteren over.
Sæson for stormflod – forebyg skader
Vinterperioden er også sæson for stormflod og oversvømmelser.
Her får du nogle enkle tips til at forebygge skader derhjemme eller i virksomheden:
- Tjek at de udendørs afløbsriste er fri for blade og lignende.
- Sørg for at tagrender og nedløb ikke er stoppet til
- Placer evt. en ekstra pumpe, hvis du har pumpebrønd
- Tjek mulighederne for kælderdræn, pumpebrønd eller højvandslukke.
Se på din virksomhed med stormens øjne
De sidste vintre har vi oplevet nogle voldsomme vinterstorme. Her får du nogle tips til hvordan, du kan forebygge stormskader, og gør det gerne nu – det er for farligt at gøre det, når stormen først raser:
- Fjern løse genstande omkring bygningerne, og fastgør det, der ikke kan fjernes.
- Fjern eller reparer løse tagsten
- Sørg for at vinduer, ovenlysvinduer og døre bliver lukket, når det stormer
- Fjern knækkede grene, som ikke er faldet ned fra træerne
- Har I byggearbejde i gang, skal stilladser og andet fastgøres ekstra godt.
Husk dit snerydningsansvar – ellers kan det blive dyrt!
Grundejeren har ansvaret for at
skærme af ved fare for sneskred fra tagetEjer du din virksomheds bygninger, er det dit ansvar, at der bliver ryddet sne, gruset eller saltet på grunden, så der ikke er glat. Snerydningspligten gælder hele døgnet. Men det kan være svært at overholde, så i praksis skal der være ryddet og gruset mellem kl. 7.00 og 22.00.
- Har du ferie, så aftal med andre om at sørge for snerydning
- Er der fare for sneskred eller nedstyrtende istapper, skal området spærres af.
- Personer, som kommer til skade i glat føre eller bliver ramt af sneskred, kan rejse erstatningskrav mod dig som grundejer. Får du et erstatningskrav, så anmeld det til If. Hvis der er erstatningsansvar for skaden, dækker Bygningsforsikringens ansvarsdel eller Erhvervs- og produktansvarsforsikringen.
Læs også
Skovlsne.dk informationsside om snerydning (nyt vindue)
Få råd af os til sikring mod storm