Udbetaling via NemKonto
Vi har gjort det nemt for dig, når du skal have penge fra os.
I stedet for at sende en check på beløbet, overfører vi udbetalingerne til dig direkte til din NemKonto.
Content 1
Alle har en NemKonto
Nemkonto er den bankkonto, som det offentlige anvender, når de udbetaler penge til borgere, virksomheder og foreninger.
Fremover vil du også få eventuelle udbetalinger fra If sat direkte ind på din NemKonto.
Hvis du ikke er helt fortrolig med NemKonto, kan du få mere information her.
Spørgsmål og svar omkring NemKonto
Vi har her samlet de typiske spørgsmål og svar omkring udbetaling via NemKonto.
Hvilken konto er virksomhedens NemKonto?
Hvilken konto er virksomhedens NemKonto?
Vi kender ikke virksomhedens NemKonto. Vi får de aktuelle oplysninger om jeres NemKonto, når vi skal udbetale penge til virksomheden. På den måde kan vi altid overføre penge til den rigtige konto. Også selv om I har skiftet bank siden sidste udbetaling.
Skal If have tilladelse til at anvende virksomhedens NemKonto?
Skal If have tilladelse til at anvende virksomhedens NemKonto?
Vi må benytte NemKontoen så længe, virksomheden ikke har sagt nej.
Kan jeg nægte, at lade If anvende virksomhedens NemKonto?
Kan jeg nægte, at lade If anvende virksomhedens NemKonto?
Ja. Du skal blot give os besked om, at vi ikke må anvende virksomhedens NemKonto. Så sender vi en check ved eventuelle udbetalinger af erstatning. Har du sagt nej tak til brug af NemKonto, gælder det for alle virksomhedens forsikringer hos If.
Hvis If ikke har virksomhedens CVR-nummer?
Hvis If ikke har virksomhedens CVR-nummer?
Hvis vi ikke har virksomhedens CVR-nummer, kan vi ikke overføre en eventuel udbetaling til NemKonto’en. Vi vil så sende en check på beløbet i stedet for.
Gemmer If virksomhedens bankoplysninger?
Gemmer If virksomhedens bankoplysninger?
Nej. Vi sender CVR-nummeret og det aktuelle beløb til Ifs bank, som så parrer nummeret med informationerne om virksomhedens bankkonto hos NemKonto og overfører beløbet til den registrerede NemKonto.
Kan If hæve penge på virksomhedens NemKonto?
Kan If hæve penge på virksomhedens NemKonto?
Nej. Vi kan kun overføre penge til NemKonto.
Hvad er NemKonto?
Hvad er NemKonto?
NemKonto er udviklet af det offentlige for at gøre det nemt at udtale penge til virksomheder og foreninger, der skal have penge udbetalt fra det offentlige – det kan bl.a. være momsrefusion. Derfor har alle virksomheder og foreninger med et CVR-nummer en NemKonto, som i realiteten er en ganske almindelig bankkonto.
Kreditorbeskyttede erstatningsudbetalinger?
Kreditorbeskyttede erstatningsudbetalinger?
Falder den udbetaling du modtager fra If ind under reglerne i retsplejelovens § 513 om kreditorbeskyttelse, kan der gøres udlæg i beløbet, medmindre beløbet bliver indsat på en særskilt konto i bank eller sparekasse, eller på anden måde er holdt klart adskilt fra din øvrige formue.
Ønsker du denne kreditorbeskyttelse, skal du hurtigst muligt og inden beløbet bliver sendt til udbetaling, meddele If registreringsnummer og kontonummer på den særskilte konto, som du ønsker beløbet indsat på.
Bemærk, at denne særskilte konto ikke kan være din NemKonto.
Kan jeg se, hvem der har fået oplysninger om virksomhedens NemKonto?
Kan jeg se, hvem der har fået oplysninger om virksomhedens NemKonto?
Ja. Ved henvendelse til NemKonto kan du få registerindsigt. Så får du information om, hvornår og til hvem NemKonto har givet virksomhedens kontoinformationer.