Sådan er det at arbejde i If

I If findes der mange forskellige typer af jobs. Nedenfor kan du høre om hvad medarbejdere mener om at arbejde i If og hvad en typisk arbejdsdag kan indeholde.

Navn: Tina Holm Møberg

Alder: 35 år

Stilling: Chef for Service og Support, If Care

Uddannelse: cand. negot.

Hvorfor valgte du at arbejde i If?

Muligheden for at være med til at bygge en ny afdeling op fra bunden opstod, da min forhenværende arbejdsgiver, ihi Bupa, lavede en samarbejdsaftale med If omkring helbredsforsikringer. Jeg søgte stillingen i If Care, fordi jeg så det som en rigtig spændende udfordring. Jeg fik mulighed for at få et stort ansvar og for at kunne være med til at definere rammerne for en ny afdeling. Og så synes jeg, at If som virksomhed har nogle stærke værdier, som giver mening for mig.

Hvad er det bedste ved at arbejde I If?

Det er energien og viljen til at samarbejde! Folk er hjælpsomme og tager ansvar for deres arbejdsområder, så der er stærke kompetencer at trække på blandt kollegerne.

Hvordan mener du at If adskiller sig fra andre arbejdspladser?

Jeg synes, at Ifs værdier om sund arbejdsplads kommer tydeligt til udtryk og kan mærkes i folks individuelle arbejdsliv. Jeg synes også, at samarbejdet på tværs af de nordiske lande er en styrke, og at If er meget bevidst om de positive synergieffekter, det giver.

Dine fremtidsplaner?

Ledelse interesserer mig meget, og jeg kan godt lide at have en bred kontaktflade i mit arbejdsliv. Lige nu har jeg fokus på at få If Care godt i gang, så kunderne føler, at If er den bedste udbyder af helbredsforsikring.

Bruger du din uddannelse i dit daglige arbejde?

Jeg har en bred uddannelse inden for økonomi og sprog, med retning indenfor kultur, organisation og ledelse. Jeg synes, at jeg bruger både teoretiske og tillærte redskaber i min hverdag.

Hvordan er en typisk dag på arbejde for dig?

Travl og forskelligartet. Nogle dage er der en del møder, og andre dage har jeg mulighed for at være en del af serviceteamet og fordybe mig i de daglige processer. Jeg har en høj grad af frihed og selvstændighed i mit arbejde og har derfor muligheden for at skabe den hverdag, der fungerer bedst for teamet og mig selv. 

 

 

Navn: Nina Vildung

Alder: 47 år

Stilling: Service Delivery Manager

Uddannelse: Datamatiker

Hvorfor valgte du at arbejde i If?

Noget af det, jeg lægger vægt på i et job, og som jeg har fundet hos If, er muligheden for at arbejde i en stor nordisk organisation, med alle de ufordringer det giver, samtidig med at jeg har en meget selvstændig funktion med stor indflydelse på mine opgaver.

Hvad er det bedste ved at arbejde I If?

Se ovenstående.

Hvordan mener du, at If adskiller sig fra andre arbejdspladser?

If er organiseret nordisk, og det giver mange udfordrende opgaver på tværs af lande og fagområder.

Dine fremtidsplaner?

Mit mål er at være med til at løfte Ifs it-systemer op til en ny og tidssvarende platform, der kan lette hverdagen for alle mine kollegaer.

Bruger du din uddannelse i dit daglige arbejde?

Jeg bruger primært min lange og brede erfaring gennem 20 år i it-branchen – og jeg supplerer hele tiden min viden med relevante kurser.

Hvordan er en typisk dag på arbejde for dig?

Meget uforudsigelig! Min primære opgave er, at sørge for, at it-servicen i If bliver leveret som aftalt mellem forretning og leverandører. Det er bl.a. at sikre, at fejl i systemerne løses så hurtigt og effektivt som muligt, og at de bedste løsninger findes indenfor de rammer, der mulige. Når man har med IT Service at gøre, hvor der hele tiden sker ændringer, fejl, spørgsmål osv., kræver det et godt overblik over systemer og sammenhænge - og at kunne reagere når tingene opstår.

Navn: Casper Højsgaard Jensen

Alder: 25 år

Stilling: Junior Account Executive, Industrial

Uddannelse: Finansuddannelse (Niels Brock), kurser og moduler på niveau 4 og 5 på Forsikringsakademiet. Læser HD 1. del på CBS.

Hvorfor valgte du at arbejde i If?

Jeg ville gerne arbejde i en virksomhed af en vis størrelse og med gode muligheder for videreuddannelse. Begge ting var mulige i If, og da der så var en ledig stilling som finanselev, søgte jeg den. Efter min elevuddannelse blev jeg fastansat som Assistant Underwriter. Da jeg fortsat gerne ville videreuddanne mig i takt med, at jeg udviklede mig i mit job, påbegyndte jeg min HD-uddannelse. Efter en periode bød en mulighed sig, og jeg søgte jobbet som Junior Account Executive i vores salgsafdeling, hvor jeg nu er ansat.

Hvad er det bedste ved at arbejde I If?

Det er uden tvivl min uforudsigelige arbejdsdag, som gør at arbejdet meget sjældent bliver kedeligt og ensformigt. Derudover er jeg med i forskellige nordiske projekter i If, som giver et ekstra perspektiv, fordi jeg ser organisationen fra mange sider og med andre nationaliteters øjne.

Hvordan mener du, at If adskiller sig fra andre arbejdspladser?

Et af de væsentligste kendetegn ved If er det uformelle miljø mellem ledere og ansatte. Det skaber en fælles tanke om at alle kæmper for det samme mål. Og så gør det også arbejdspladsen mere innovativ og harmonisk, fordi tanker og ideer lettere kan blive præsenteret og måske iværksat.

Dine fremtidsplaner?

Mine umiddelbare planer er at blive endnu bedre til mit arbejde og få færdiggjort mit samlede HD-studie. Senere kunne jeg måske godt tænke mig at prøve kræfter med en lederstilling, men det er længere ude i fremtiden.

Bruger du din uddannelse i dit daglige arbejde?

En stor del af min uddannelse er direkte forsikringsrelateret, så den bruger jeg naturligvis i mit daglige arbejde. Faktisk vil jeg mene, at det ikke vil være muligt at lave mit arbejde, uden en vis forsikringsteknisk viden. Mit HD-studie bruger jeg ikke direkte i mit arbejde lige nu, men jeg mener klart, at uddannelse udvikler folks viden generelt, så det har indirekte betydning for mit daglige arbejde.

Hvordan er en typisk dag på arbejde for dig?

Meget få dage ligner hinanden. Den ene dag, er det projektarbejde i Stockholm om udvikling og brug af it-systemer, den anden dag et kundebesøg i Aarhus og den tredje dag en masse praktisk arbejde på kontoret, som fx at lave tilbud eller tale med kunder og mæglere.

Navn: Poul Steffensen

Alder: 46 år

Stilling: If Group Senior Vice President, Head of Underwriting, Industrial

Uddannelse: Certificate of Business Administration fra AVT Institute, If Top Management Programme.

Hvorfor valgte du at arbejde i If?

Jeg valgte If som arbejdsplads for mange år siden, fordi jeg fik muligheden for at fordybe mig i fagligt stof kombineret med en ny rolle som leder.

Hvad er det bedste ved at arbejde I If?

Der er rigtig mange gode ting. Det spiller en væsentlig rolle for mig, at jeg arbejder i et selskab med de rigtige holdninger til, hvordan vi skal drive forretningen. Vi har til enhver tid fokus på, at det vi gør skaber værdi for både kunder og aktionærer - denne grundholdning er efter min opfattelse årsag til, at det går os så godt. Derudover er det en fornøjelse, at vi i If også har fokus på at udvikle forretningen - jeg mener det er essentielt, at vi følger med tiden og arbejder med nye idéer og satsningsområder.

Hvordan mener du at If adskiller sig fra andre arbejdspladser?

Jeg kan kun konstatere, at If er godt sted af være ansat. Vi har rigtig gode forhold for vores ansatte og jeg kan lide vores ledelsesfilosofi: ”At hjælpe andre til at få succes”. Det synes jeg er spot-on!

Dine fremtidsplaner?

Fokus på, at vi forsat skal levere god lønsomhed i forretningen og at vores kunder forsat vil være tilfredse med os.

Hvordan er en typisk dag på arbejde for dig?

Jeg har en ualmindelig varieret hverdag. Eftersom jeg er leder af en stor organisation med medarbejdere i 4 lande, så ringer vækkeuret ofte ved 5tiden således at jeg når morgenflyveren. Derudover bruger jeg en hel del tid på at træffe kunder og samarbejdspartnere; både i Norden og i andre dele af verden. 

Navn: Sven Jørgensen

Alder: 62 år

Stilling: Brandingeniør

Uddannelse: Bygningsingeniør og Forsikringsuddannelsens niveau 4 og 5 på Forsikringsakademiet

Hvorfor valgte du at arbejde i If?

Jeg valgte If (som dengang i 1979 hed Skandia), fordi jeg fik det anbefalet af nogen i familien, som arbejdede der i forvejen. Jeg havde tilbuddet i 4 måneder, inden jeg slog til.

Hvad er det bedste ved at arbejde I If?

Det er den afveksling, der er i mit arbejde! Jeg møder mange spændende mennesker og arbejdspladser i hele Danmark. Jeg tilrettelægger ofte selv, hvilke virksomheder jeg skal besøge og hvornår, og det giver en stor frihed.

Hvordan mener du, at If adskiller sig fra andre arbejdspladser?

If adskiller sig fra andre arbejdspladser ved at være et ungt selskab med over 200 års erfaring! Det kan kun lade sig gøre, fordi fire gamle selskaber slog sig sammen for ti år siden og skabte If som et nyt Nordisk forsikringsselskab. If er blevet en stærk organisation, og det giver da en vis stolthed, at arbejde et sted, hvor der er styr på tingene, og hvor man har en sund holdning til det omgivende samfund.

Dine fremtidsplaner?

Jeg er lige fyldt 62 år og har heldigvis mulighed for at arbejde til jeg bliver 70 år, og det har jeg tænkt mig at gøre! Gennem årene har jeg besøgt virkelig mange virksomheder, og har været oppe i tårne og siloer, nede i de dybeste kældre, inde i de varmeste kedelrum og i de koldeste fryselagre, men jeg er ikke fysisk nedslidt og har ingen problemer med at udføre arbejdet. Samtidig efteruddanner jeg mig løbende.

Bruger du din uddannelse i dit daglige arbejde?

Som både bygningsingeniør og forsikringsuddannet bruger jeg i høj grad min uddannelse. Det er fx når jeg risikovurderer en virksomhed, hvor jeg bl.a. undersøger bygningernes konstruktioner og brandadskillelser og skal udregne, hvad det vil koste, at genopføre bygningerne efter en eventuel brand.

Hvordan er en typisk dag på arbejde for dig?

På kontoret laver jeg typisk rapporter, beregninger og tegninger af nogle af de virksomheder If giver tilbud på. Skal jeg ud på inspektion, så kommer jeg ud i alle hjørner af landet. Ude hos erhvervskunderne møder jeg alt lige fra den administrerende direktør, den tekniske chef, bogholderen og til truckføreren og lagerarbejderen. Så der er aldrig to besøg, der er ens.

Navn: Pia Wolfsen

Alder: 49 år

Stilling: Kunderådgiver

Uddannelse: Senest Forsikringsakademiet niveau 4

Hvorfor valgte du at arbejde i If?

Jeg var blevet opsagt i et andet forsikringsselskab, og stod derfor og manglede job. En bekendt anbefalede mig at søge hos If, og allerede fra første samtale blev jeg grebet af den entusiasme som gruppelederen udviste, så jeg fik bare lyst til at blive ansat i If.

Hvad er det bedste ved at arbejde i If?

Det bedste ved at arbejde i If, er ledelsen. Medarbejderne bliver virkelig ”forkælet”. I min afdeling er der frugtordning og massage. Og både øverste chef og gruppeleder er gode til at give os medarbejdere masser af opmærksomhed og motivation. Og så er her travlt – jeg ved ikke noget værre end at sidde og trille tommelfingre!

Hvordan mener du at If adskiller sig fra andre arbejdspladser?

Se ovenstående.

Dine fremtidsplaner?

Jeg kan lide mit nuværende arbejde og har p.t. ingen andre planer.

Bruger du din uddannelse i dit daglige arbejde?

Ja, det gør jeg høj grad, min uddannelse er direkte relevant for mit job.

Hvordan er en typisk dag på arbejde for dig?

En typisk dag for mig er at tale i telefon med eksisterende og nye kunder. Jeg hjælper kunderne med deres spørgsmål, og ofte gennemgår vi samtidig deres forsikringsforhold. Nye kunder får hjælp med deres forsikringsbehov, hvor vi går det hele igennem sammen, og jeg laver et tilbud til dem.

Navn: Michael Ruggaard

Alder: 33 år

Stilling: Forsikringsrådgiver i If Alliancecenter

Uddannelse: Sælger; bachelor i Branding

 

Hvorfor valgte du at arbejde i If?

Umiddelbart kendte jeg ikke meget til If, før jeg selv tegnede en Mærkeaftale for en del år siden, og derfor brugte jeg så lidt tid på at se, hvad If ellers kunne tilbyde. Kort tid efter søgte If en medarbejder til Telesales, den søgte jeg og blev så ansat.

Hvad er det bedste ved at arbejde I If?

Mine kolleger, miljøet - og at repræsentere en af markedets mest innovative og stærkeste spillere.

Hvordan mener du, at If adskiller sig fra andre arbejdspladser?

If passer utroligt godt på deres medarbejdere og har stor interesse i deres videreudvikling, ikke kun på videreuddannelse, men også at "fin tune" medarbejderens allerede flotte evner. Der er et rart arbejdsmiljø med en masse friske og gode kollegaer.

Dine fremtidsplaner?

Jeg er superglad for at være hos If. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg ønsker at fortsætte karrieren her i If, for mine personlige krav og ambitioner stopper ikke ved min nuværende stilling.

Bruger du din uddannelse i dit daglige arbejde?

Indirekte gør man vel altid, jeg vil dog mene, at jeg bruger min erhvervserfaring betydeligt mere.

Hvordan er en typisk dag på arbejde for dig?

Hektisk og sjov med masser af udfordringer lige efter mine ønsker. Størstedelen at livet foregår på arbejdsmarkedet, derfor er det også vigtigt for mig, at jeg glæder mig til at møde ind og se, hvad dagen byder.

Søg job hos os!

Vil du arbejde hos If? Søg under ledige job eller læg dit CV ind!

Populære sider

Ledige jobs

Arbejde i If

Kontakt os

Presse

Privat kunde 70 12 12 12

Erhvervs kunde 70 12 12 22

Følg os