Bilforsikring

Beregn pris og køb

Kasko Plus dækker dig, der kører bilen!

Med Kasko Plus  får du en førerpladsdækning, som dækker dig eller den, som sidder bag rattet i bilen, hvis der sker en eneulykke. Ved eneulykker er der ikke en modpart, som kan gøres ansvarlige for de skader, der måtte ske for bilens fører, derfor er Førerpladsdækningen en uvurderlig tryghed.

Hvorfor skal jeg købe Kasko Plus til min Bilforsikring? 

  • Kører du fx i grøften i glat føre eller fordi du besvimer, dækker forsikringen, hvis du selv kommer til skade.
  • Du får økonomisk erstatning for helbredsudgifter til fx læge og medicin.
  • Til forskel fra en ulykkesforsikring får du erstatning for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste.
  • Varige men og varig nedsættelse af erhvervsevne er også dækket .
  • Erstatningen bliver opgjort efter de gældende regler i Erstatningsansvarsloven.

Endnu flere fordele med Kasko Plus

  • Ved påkørsel af større dyr, fx ræve, hunde eller råvildt sikrer Kasko Plus dig desuden, så du ikke bagefter får bonusregulering og præmiestigning.
  • Du sparer 3.000 kr. på din selvrisiko ved påkørsel af dyr.
  • Påkørslen skal meldes til Falck eller politi på stedet, ellers er skaden ikke dækket.

Kasko Plus er en nyhed fra 1. juli 2010. Hvis du har en Kaskoforsikring hos os fra før denne dato, kan du nemt bestille Kasko Plus for 37 kr. om måneden/439 kr. årligt her på internettet

Få den bedste Bilforsikring med Bil Super

Vil du have den bedste og mest omfattende bilforsikring, der giver dig unik dækning, hvis din bil bliver stjålet, totalskadet eller hvis motoren pludselig brænder sammen? Så skal du vælge Bil Super tilvalgsdækning fra If. Vi kalder den Bil Super, fordi du får en suveræn dækning til en fornuftig pris. Kasko Plus er automatisk en del af Bil Super.

Slip for uforudsete udgifter

Bil Super giver dig større økonomisk frihed til hurtigt at købe en ny bil efter en totalskade eller hvis din bil er blevet stjålet. If giver nemlig en højere erstatning end normalt.

Bil Super dækker også, hvis din bil ikke kan køre på grund af pludselig og uforudset skade på motoren. Dermed er du sikret mod store udgifter, som det ellers er svært, at gardere sig mod.

Bil Super er en tilvalgsdækning til din kaskoforsikring - og den giver bedre dækning i fire vigtige tilfælde

  • Hvis din bil er under tre år og bliver totalskadet, får du udbetalt erstatning til en ny bil. Er din bil mere end tre år, erstatter vi den til handelsprisen plus 15% ekstra.
  • Hvis en pludselig og uforudset motor- eller maskinskade forhindrer bilen i at køre, er du dækket med Bil Super. Kan motoren ikke repareres, bliver den udskiftet, blot den gamle har været normalt vedligeholdt. Bil Super dækker også elektronisk styring, gearkasse, bremser og brændstofsystem.
  • Hvis din bil bliver stjålet, erstatter vi den til handelsprisen plus 15% ekstra.

Stå ikke uden bil

Normalt får du gratis erstatningsbil, hvis din bil skal repareres. Bliver din bil stjålet, giver Bil Super en gratis erstatningsbil, indtil din bil er fundet op til 5 uger.

Tilvalgsdækningen Bil Super gælder indtil bilen er syv år eller har kørt over 150.000 km.

Jeg har allerede Bil Super – købt før 1. juli 2010

Hvis du har en Bilforsikring som omfatter Bil Super og dækningen er købt før 1. juli 2010, er Kasko Plus ikke automatisk omfattet af Bil Super dækningen. Du kan i stedet vælge at tilkøbe Kasko Plus for 37 kr. om måneden/439 kr. årligt her på Internettet eller ved at kontakte vores Kundecenter.

Bestil Kasko Plus for kun 37 kr. om måneden/439 kr. årligt


Anmeld skade

Her kan du anmelde din skade døgnet rundt.