Sikkerhed i hjemmet og ude i trafikken er relevant for alle børnefamilier. Det samme gælder gode råd i forbindelse med ulykker og sygdom. Derfor har vi samlet forskellige links og materialer her på siden, som vi håber, at du får glæde af.
Spørgsmål og svar om helbredserklæringen
For at kunne give dig den bedst mulige forsikringsdækning til den rette pris, er det nødvendigt, at du udfylder en helbredserklæring for Børneforsikring, så detaljeret som muligt. Her får du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål:
Hvem skal udfylde helbredserklæringen?
Ved køb af Børneforsikringen er det dig, som har forældremyndigheden, der skal udfylde erklæringen. Du behøver ikke kontakte eller besøge en læge.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan svare på spørgsmålene?
Ring til vores helbredsgruppe, hvis du har spørgsmål. Er du usikker på, om barnet har haft nogle af de beskrevne symptomer, kan du spørge dit barns læge for en sikkerheds skyld.
Hvorfor er det vigtigt, at svare sandfærdigt?
For at du kan få den rigtige forsikring til den rette pris, skal du besvare alle spørgsmål sandfærdigt. Fejlagtige oplysninger kan føre til, at forsikringen ikke gælder. Hvis vi er i tvivl om noget, spørger vi barnets læge for at få de helt korrekte oplysninger, du vil altid få besked, hvis vi indhenter lægelige oplysninger. Derefter bedømmer vi helbredserklæring og giver dig svar.
Kan mit barn få afslag på forsikringen, hvis mit barn har haft visse sygdomme?
Vi foretager en individuel bedømmelse af hver helbredserklæring. For at vi kan give dit barn den rigtige dækning, er det vigtigt, at du giver os så meget information som muligt. Ring til os, hvis du har nogen spørgsmål.
Hvad sker der, hvis mit barn har haft en sygdom?
Mange sygdomme påvirker ikke forsikringen, men i nogle tilfælde, kan vi tage forbehold for visse sygdomme/tilstande på forsikringen
Kontakter If den læge, som mit barn er blevet behandlet af?
Vi kontakter kun læger, hvis der er noget, vi er i tvivl om. Ved at skrive under på samtykkeerklæringen bagerst i helbredserklæringen, giver du os mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger til at give dit barn den bedst mulige dækning.