Virksomheder og foreninger med begrænset ansvar

Hvad enten det er en virksomhed eller en forening du vil oprette med begrænset ansvar, kan du finde information omkring dette her.

Virksomheder med begrænset ansvar

Ønsker du at starte en virksomhed med begrænset ansvar, har du mulighed for at stifte et:

  • a.m.b.a. andelsselskab med begrænset ansvar
  • f.m.b.a. forening med begrænset ansvar

Ved denne form for virksomhed har du begrænset ansvar, men det er ikke et aktieselskab, anpartsselskab eller en fond

Andelsselskaber og foreninger kendetegner sig ofte ved, at de er flere medlemmer og har varierende medlemmer. Når du danner et a.m.b.a. eller f.m.b.a., er det med henblik på at fremme et formål.

A.m.b.a.- Andelsselskab med begrænset ansvar

Ønsker du at starte et a.m.b.a., behøver du ingen startkapital.

Et andelsselskab er et selskab, som har flere andelshavere eller medlemmer. Den mest almindeligt anvendte andelsform er a.m.b.a. Det er nødvendigt med flere deltagende for at stifte et a.m.b.a., og det skal desuden være muligt at have et vekslende deltagerantal.

I et a.m.b.a. kan du selv fastlægge strukturen i selskabet. Dét, som er vigtigt at fokusere på i et a.m.b.a., er at få aftalt hvem der kan træffe aftaler for selskabet, hvordan selskabet kan opløses m.m., idet selskabsstrukturen er fri så det er derfor en god ide at have fastlagt hvordan selskabet skal organiseres.

Læs mere om a.m.b.a. hos Erhvervsstyrelsen.

F.m.b.a. - Forening med begrænset ansvar

Ønsker du at starte et f.m.b.a., behøver du ingen startkapital. Foreningens aktiviteter finansieres af medlemskontingenter.

Det er en betingelse, at foreningen har flere medlemmer og at der er mulighed for vekslende deltagere.

Ligesom ved a.m.b.a., er der i et f.m.b.a. fri mulighed for at fastsætte virksomhedens vedtægter. Det skal dog tydeligt fremgå i vedtægterne, hvilke formål foreningen har, samt regler for valg af en ledelse m.m.

S.m.b.a. - Selskab med begrænset ansvar

Tidligere var det ligeledes muligt at stifte et s.m.b.a. (selskab med begrænset ansvar), det har dog ikke været muligt siden den 1. januar 2014. Læs mere om s.m.b.a. hos Erhvervsstyrelsen​

Vi forsikrer din virksomhed

Indhent et uforpligtende tilbud på erhvervsforsikringer til din virksomhed.