Lav en markedsføringsplan

Ønsker du, eller har du allerede startet en virksomhed, så er det en rigtig god idé at lave en markedsføringsplan. Det er både praktisk og udstråler en seriøsitet omkring din virksomhed.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
Med en tjekliste til markedsføring, sikrer du dig at du bedst kommer i mål.

Tjekliste til din markedsføringsplan

Vi har her listet nogle af de vigtigste elementer, du skal huske at tænke på, når du udarbejder din markedsføringsplan:

Produktet, der skal markedsføres

Det er vigtigt, at du er helt klar over, hvilke ydelser eller produkter du ønsker at markedsføre. Hvis du selv er usikker på, hvad du ønsker at markedsføre, vil modtageren også være det.

Din målgruppe

Du skal overveje, hvem din målgruppe er. Ønsker du fx at markedsføre til kunder eller investorer? Der er forskel på, hvordan du skal markedsføre alt efter hvem du ønsker at nå ud til. Forskellige målgrupper vil have forskellige interesser og behov.

Salgskanal til målgruppe

Hvordan du vil sælge dine varer hænger sammen med hvem din målgruppe er. Hvis du fx ønsker at henvende dig til en yngre målgruppe, kan en webshop måske være en god idé.

Kend dit budget

Allerede inden du udarbejder din markedsføringsplan, er det en fordel at kende dit budget. På den måde kan du lave en realistisk markedsføringsstrategi.

Markedsføringskanal

Når du har gennemtænkt:

  • produkt
  • målgruppe
  • salgskanal
  • budget

Så kan du begynde at overveje hvilke markedsføringskanaler, der vil passe til din virksomhed. Det kunne fx være markedsføring på de sociale medier.

Aktivitetet eller kampagne

I en markedsføringsplan fremgår de aktiviteter, du har tænkt dig at udføre i din markedsføringskampagne, fx udsendelse af nyhedsmail.

Hvornår skal kampagnen ske?

  • Hvornår skal aktiviteterne foregå?
  • Én bestemt dag, uge eller måned?
  • Hvor lang tid skal en kampagne løbe over?

Du skal huske at tage højde for ferier og årstider m.m. alt efter hvilket produkt du tilbyder.

Effekten af din aktivitet eller kampagne

Det er vigtigt, at du undersøger effekten af din aktivitet, og du skal ikke sætte flere aktiviteter i gang end du kan administrere.

Får du nok ud af din kampagne?

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der skal til, for at kampagnen har den rette effekt.

Test din kampagne

Ved at du tester din kampagne, får du mulighed for at justere på budskaberne inden den endelige udsendelse, og derved opnår du den bedste effekt.

Effekten af din kampagne handler i sidste ende om salg.

Du kan måle effekten af din kampagne på bundlinien, dvs hvor mange enheder har du solgt.

Vil du måle værdien af din kampagne og se, hvordan din målgruppe har taget imod din kampagne, så skal du lave en effektmåling.

Her måles effekten af din kampagne:

  • Kan målgruppen huske budskabet?
  • har den relevans?
  • hvad er holdningen til dig som afsender?
  • har kunden responderet på kampagnen osv.?

Det er en god ide at opdatere din markedsføringsplan, fx hver 3. måned.

Du kan lave din egen markedsføringsplan omkostningsfrit på Virk.

Vi forsikrer din virksomhed

Indhent et uforpligtende tilbud på erhvervsforsikringer til din virksomhed.