Markedsføring på de sociale medier

Digital markedsføring eller online markedsføring betyder, at du markedsfører din ydelse eller vare fx på en hjemmeside, de sociale medier eller via mail.​​​​​​​​​​​​ Vi giver dig en indføring i de vigtigste sociale medier.​​​​​
Brug de sociale medier, som led i din markedsføring.

Hvorfor markedsføre på de sociale medier?

Markedsføring på de sociale er en fordel for mange nystartede virksomheder, fordi det er et let tilgængeligt medie. Det kan også være en økonomisk fordel, da det ofte er omkostningsfrit at markedsføre på de sociale medier.

Sociale medier er i dag en hurtig og nem måde at skabe opmærksomhed på.

Hvilke sociale medier kan du markedsføre på?

Vi har listet nogle af de sociale medier, som bliver anvendt til markedsføring:

Facebook

Anvendes som socialt netværk for både privatpersoner og virksomheder med mulighed for fx at lave en Facebookside om din virksomhed.

Twitter

Anvendes kun til at lave statusopdateringer, med en tekst på maks. 140 tegn og evt. billeder.

Instagram

Anvendes til at dele billeder og som socialt netværk. Billederne ses som en billedvæg, hvor det er muligt at skrive en tekst til.

Snapchat

Anvendes til at sende billeder eller videoer med fx tekster eller tegninger, som vises for modtageren i et begrænset tidsrum.

LinkedIn

Anvendes bl.a. som en rekrutteringsside og en måde hvorpå virksomheden kan gøre opmærksom på sig selv. Et socialt netværk, som er meget erhvervsorienteret.

Når du udvælger et eller flere sociale medier at markedsføre på, så er det vigtigt at du udvælger i forhold til din målgruppe.

Du kan med fordel besøge andre virksomheder lignede din og se hvilke sociale medier de anvender.

Vælger du at markedsføre på flere sociale medier, så er det vigtig at du har tid til at holde det ved lige. Hvis ikke du vedligeholder fx din Facebook, så kan du virke useriøs.

Hold dig opdateret på de sociale medier

De sociale medier er i konstant udvikling og du skal være opmærksom på, at der er mange, der anvender de sociale medier til markedsføring. Det kan derfor være en god idé enten at læse nogle artikler, bøger eller deltage i et kursus om brug af sociale medier.

Du skal nemlig være sikker på, at du får det optimale ud af at anvende de sociale medier, uden at drukne i mængden af virksomheder, som markedsfører sig på de sociale medier.

Du kan bl.a. læse Peter Svarres bog ’’Den perfekte storm’’ som omhandler hvordan du kan fastlægge kursen for din virksomhed i de sociale medier.

Du kan læse om regler for online markedsføring hos Startvækst.

Vi forsikrer din virksomhed

Indhent et uforpligtende tilbud på erhvervsforsikringer til din virksomhed.