Sådan er reglerne for driftstab i forhold til Corona

Driftstabsforsikring

Hovedreglen er at der kræves en faktisk skade på maskiner, inventar, varer eller bygning, for at driftstabsforsikringen kan hjælpe din virksomhed.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Andre vilkår kan være gældende for større virksomheder. Læs mere her (In English)

Kan min virksomhed få erstatning, hvis de ansatte sættes i karantæne og skal arbejde hjemmefra?:

Forsikring mod driftstab – Helt generelt dækker forsikringen det tab af indtjening, der opstår som følge af en skade på maskiner, inventar, varer eller din bygning, fx hvis det brænder. At de ansatte skal arbejde hjemme eller sættes i karantæne er ikke en sådan skade, og derfor kan forsikringen ikke hjælpe dig.

Myndighederne har konstateret smitte på mit kontor og spærret lokalerne af. Kan jeg få erstatning fra forsikringen?:

Forsikring mod driftstab – Nej, forsikringen dækker alene det tab af indtjening, der opstår som følge af en skade på maskiner, inventar, varer eller din bygning, fx hvis det brænder. At lokalerne er spærret af, er ikke en dækningsberettiget skade.

Jeg venter på råvarer men leverancen udebliver pga. at fabrikken ikke holder åbent. Min produktion går derfor i stå. Kan min virksomhed få erstatning?:

Forsikring mod driftstab – Nej, forsikringen dækker alene det tab af indtjening, der opstår som følge af en skade på dine egne maskiner, inventar, varer eller din bygning, fx hvis det brænder.
Leverandør/aftagerforsikring – Denne forsikring kræver at det er en brandskade, der er årsag til at din leverandør ikke kan levere til dig.  Manglende levering forårsaget af virus er ikke omfattet af forsikringen.

Min virksomhed er åben, men kunderne udebliver så min indtjening går ned. Kan jeg få erstatning fra min forsikring?:

Forsikring mod driftstab –Nej, da forsikringen kun dækker det tab af indtjening, der opstår som følge af en skade på dine egne maskiner, inventar, varer eller din bygning, fx hvis det brænder, kan du ikke få erstatning.
At du ikke har kunder i samme omfang som tidligere, regnes ikke som en dækningsberettiget skade.

Kan jeg forsikre min virksomhed så den dækker, hvis den ligger stille i en periode på grund af en virus, og jeg derved mister indtjening?

Nej – vi tilbyder ikke en driftstabsforsikring, der dækker i tilfælde af virus-spredning.