Cyberkriminalitetens mange ansigter

67 % af alle danske virksomheder blev udsat for cyberangreb i 2016. Alligevel er forsikringen mod it-kriminalitet mangelfuld, viser ny analyse. Og det er ikke kun de store virksomheder, der står for skud. Tværtimod.

Antallet af hackerangreb på små -og mellemstore virksomheder stiger. Det kan betyde stop i driften, indbrud på konti eller decideret afpresning fra it-kriminelle.

Hvad kan virksomhedsejerne gøre?

Som virksomhedsejer kan du gøre meget for at beskytte din virksomhed mod it-kriminalitet. Fx forebygge malware, blive bedre til at spotte phising eller kende konsekvensen af et DDoS angreb.

Men hvad betyder egentlig de forskellige betegnelser?


Den lille hacker-ordbog

Lær mere om hacking - og hvordan du undgår det.

Malware - kommer af 'malicious software', som betyder ondsindet programkode.

Malware dækker over forskellige former for software, der gør skadelige eller uønskede ting på din computer, fx ved brug af virus eller orme.

Du kan få malware på mange måder, fx ved at åbne en vedhæftet fil i en mail eller ved at åbne et link.

Læs mere om Malware her


Phishing
- er et forholdsvist nyt begreb, der stammer fra det engelske ord phishing, da man ''fisker'' information ud af en person. Phishing er bedrageri, hvor ofret lokkes til at udlevere personfølsomme oplysninger via mail, sms eller telefonopkald.

Læs mere om Phishing her


DDoS angreb
- DDoS er en forkortelse af de engelske ord Distributed Denial of Service. På dansk kan det oversættes til distribueret servicenægtelse. Et DDoS-angreb er et forsøg på at skade din virksomhed ved at overbelaste internetserveren med en masse trafik.

Til angrebet anvendes der ikke blot én computer, men ofte flere tusinde. En hacker spreder skadelig malware til en masse computere, hvorefter hackeren har kontrollen over dem. Hackeren anvender derefter de inficerede computere til at rette en stor mængde trafik mod en specifik internetserver.

Læs mere om DDoS angreb her


Du kan forsikre din virksomhed imod it-kriminalitet

Vi har lanceret en Cyberforsikring, der dækker din virksomheds økonomiske tab og omkostninger ved hackerangreb på virksomhedens data, programmer og it-systemer.

Med en cyberforsikring får du erstatning ved driftstab i op til 120 dage i forbindelse med et hackerangreb, og du får også eksperthjælp 24/7 fra IBM. If dækker også omkostningerne til at genoprette systemerne og rekonstruere dine data. Her kan du læse mere om Ifs Cyberforsikring.

Kilde: JyllandsPosten, juni 2017