VIRUS PÅ DIN COMPUTER

En virus på din computer kan have store konsekvenser, og de fleste har oplevet det. Vi giver dig svar på hvordan du får virus på din computer samt hvordan du undgår virus. ​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvad er en virus?

En computervirus er et lille softwareprogram, som kan indeholde mange forskellige skadelige ting. En virus er konstrueret således, at den kan ødelægge og forstyrre funktioner på din computer.

  • En virus kan slette og beskadige vigtig data. 
  • Omfanget af skader kan variere alt efter hvilken type virus, der er tale om. 

Rigtig mange anvender en computer i deres daglige arbejde. En virus som er skadelig, kan have fatale konsekvenser for virksomheden. Du risikerer fx at miste uvurderlig data, som har betydning for dit arbejde.

En virus er skabt af hackere. Hver dag bliver der skabt og spredt mange virusser. Virusser bliver mere avancerede og ofte er formålet for skaberen af virussen, at se hvor mange antivirusprogrammer vedkommende kan nedlægge, samt hvor meget virussen kan ødelægge og hvor hurtigt virussen kan spredes.

Vedkommende som spreder en virus, kan have mange forskellige agendaer, det kan både være af politisk overbevisning eller det kan være af økonomiske årsager m.m.

Hvordan ser en virus ud?

En virus kan se ud på mange måder, men ofte er en virus forklædt fx som en vedhæftet fil. Det kan være svært at gennemskue om det er en virus. Du og dine medarbejdere kan dog tage nogle forholdsregler, så du reducerer muligheden for virus i din virksomhed:

Afsender

Åbn aldrig en vedhæftet en vedhæftet fil, link eller hjemmeside m.m. medmindre du har tillid til afsenderen eller webstedet.

I dag tilbydes der rigtig mange gratis programmer og værktøjer, som kan være en billig løsning for din virksomhed, men der kan være tilknyttet en virus. Det er selvfølgelig ikke alt gratis software, der skal mistænkes, men det er en god idé at undersøge om andre brugere har oplevet virus i forbindelse med programmet.

Indhold

I nogle tilfælde er det nemt at se om fx en vedhæftet fil i en mail indeholder noget mistænkeligt, men det kan i andre tilfælde være svært at se. Du kan som modtager se efter formuleringer, stavefejl og sproglig kvalitet.

Hvordan spredes en virus?

En virus spredes meget hurtigt, da den ofte fås via e-mail og onlinemeddelelser fx hvis du åbner en vedhæftet fil i en mail. En virus er programmeret til at kopiere sig selv, og den spredes ved at fremstille kopier af sig selv.

Du kan derfor risikere at komme til at sprede en virus til venner, familie og arbejdskollegaer. Virus spredes nemt og hurtigt, det er er derfor vigtigt, at du har et sikkert antivirusprogram. Hvis din virksomhed skulle få en virus, så ville det være meget uheldigt at sprede den til fx samarbejdspartnere.

Forbyg med virusbeskyttelse

De fleste virusser kan du slippe af med igen, og du kan beskytte din computer mod at få virus.

Firewall

Har du en firewall på din computer, så vil den kontrollere den data, som forsøger at komme ind fra internet eller andet netværk. Firewall afviser den software eller hardware, som du ikke ønsker. Firewall er også med til at sørge for, at du ikke sender skadelige ting til andre computere.

Antivirusprogram

Antivirus beskytter din computer, ved at forhindre skadelig virus. Du får ofte virus fra enten internet eller e-mail. Et antivirusprogram indeholder fx en mailscanner, som afsløre og fjerner virus.

Selvom du har sikret din computer med antivirus, så skal du altid have en god backup dvs. du skal lave en sikkerhedskopi af vigtige data. Hvis dit antivirusprogram ikke bliver opdateret korrekt og du alligevel får en virus, så kan du risikere at miste uundværlig data.

Dette er blot ét af flere tips til hvordan du sikre din virksomhedsdata. Du kan få flere tips og råd ved at læse vores artikel omkring forbedret it-sikkerhed​.

Forsikre dig mod hacking

Sikrer dig it-eksperthjælp 24/7, hvis du bliver du udsat for hackerangreb.

Udover at dække omkostninger til it-eksperterne, dækker den også tabt omsætning og omkostninger til rekonstruktion af filer og få it-systemerne op og køre igen.

Cyberforsikring - få mere information og indhent tilbud.