Kør selv-ferie i Italien

Her finder du praktiske tips og gode råd til bilferien i Italien. 

Husk bilforsikringen, når I tager på kør selv-ferie i det støvleformede land. 

Beregn din pris

Generelle råd til din kør selv-ferie i Italien

  • Når du tager på kør selv-ferie i Italien, skal du først og fremmest være opmærksom på kørekulturen i landet.

    Der kan være meget trafik særligt i og omkring de større byer, hastigheden er høj, og kørestilen kan være hektisk.

    I byer må du maksimalt køre 50 km/t ligesom i Danmark. På motorveje er hastighedsgrænsen 130 km/t og på landeveje må du maksimalt køre 90/110 km/t.

  • Hvis du bliver stoppet af politiet på din bilferie i Italien, kan de udstede bøder på stedet.

    Hvis du kører i en danskregistreret bil, kan politiet desuden kræve en fjerdedel af bøden betalt med det samme.

    Får du en bøde for en mindre færdselsforseelse og betaler denne inden for 5 dage, kan bøden i visse tilfælde blive nedsat med 30 %. 

  • For passagerer på både for- og bagsæde er det lovpligtigt at have sikkerhedssele på i Italien. Hvis du er på kør selv-ferie i en dansk bil, gælder danske regler for børn i bilen.

    Hvis bilen derimod er lejet i Italien, skal børn under 36 kg eller 150 cm sidde i en autostol eller på en selepude.

Vejafgift på italienske motorveje

I Italien skal du betale vejafgift for at køre på motorvej, hvilket kan være værd at medregne i dit daglige budget på kør selv-ferien.

På betalingsveje skal du oftest trække en billet ved en bomstation, inden du kører på motorvejen. Når du kører af betalingsvejen igen skal samme billet indsættes i en automat, som beregner, hvad du skal betale. 

Beløbsstørrelsen på vejafgiften varierer fra strækning til strækning. Hos Autostrade per l'Italia kan du indtaste din rute og beregne, hvor meget du skal regne med at betale i vejafgift. 

Du betaler kun for den strækning, du tilbagelægger, og du kan både betale kontant med euro eller med kreditkort. 

Vær desuden opmærksom på, at du også skal betale vejafgift, når du kører gennem visse tunneler og bjergpas i Italien. 

Parkering og promillegrænse

  • Det er kun tilladt at parkere i den højre side af vejen i italienske byer og på veje med tovejs trafik. 

    I ensrettede gader må du derimod både parkere i højre og venstre side af vejen, så længe der er mere end 3 meters friplads i vejbredden. 

    Ved ulovlig parkering anvendes der i sjældne tilfælde hjulkapsler til bugsering. 

Husk bilforsikringen på bilferien - beregn din pris her

    Børn i bil på kør selv ferie
    Bliv godt klædt på til kør selv-ferien til Italien
    • I Italien er promillegrænsen den samme som i Danmark.

      Du skal dog være opmærksom på, at promillegrænsen er 0,0 for førere, der har under 3 års køreerfaring.

    Flere tips til bilferien i Italien

    • Det påbudt, at du har en advarselstrekant og refleksveste med til alle passagerer i bilen på bilferien i Italien. 

    • Det er lovpligtigt at have nærlyset tændt uden for bebyggede områder.

    • Der er flere end 5.000 ladestandere til elbiler fordelt over landet, og betalingen for opladning foregår typisk via en app. 

      Planlægger du at tage til Italien i en elbil? Så kan du få flere gode råd i vores artikel om kør selv-ferie i elbil

    • Brug af radar- og laserdetektorer er forbudt i Italien.

      Dog er det tilladt at bruge point of interest-funktion i din GPS til at spore faste fartfælder.

    Miljøafgifter og kørselsrestriktioner

    I mange italienske byer er der indført miljøafgifter og kørselsrestriktioner, som især gælder i historiske bymidter i løbet af dagen.

    Du skal derfor være ekstra opmærksom på skiltningen, når du kører i større byer i løbet af dagen, så du ikke får forvildet dig ind i en "Zona Traffico Limitato"-zone i et tidsrum, hvor du ikke må være der.

    Mange opdager først, at de har brudt reglerne og kørt i en miljøzone, når de modtager en bøde længe efter, de er kommet hjem fra ferien. 

    Du kan finde mere information om Miljøzoner i Italien hos Udenrigsministeriet

    • Hvis du har gods fastspændt bag på bilen, som fx cykler, skal disse markeres med et særligt advarselsskilt.

      Skiltet er rødt og hvidstribet, det måler 50 x 50 cm og kan købes herhjemme, inden du triller afsted på bilferie.

    • I Italien er det forbudt at tale i mobiltelefon, mens du kører i bil - ligesom i Danmark. 

    Artiklen fortsætter nedenfor

    Gode råd om bilkørsel i udlandet

    Vi håber, at disse praktiske råd til din kør selv-ferie i Italien hjælper dig godt på vej, og at du får en fantastisk bilferie! ​

    Går turen ikke til Italien i denne omgang, eller skal du besøge flere lande under bilferien, kan du også læse vores 10 gode råd til kør selv-ferier eller tjekke følgende artikler: 

    Har du styr på bilforsikringen til bilferien?

    Det er en rigtig god idé at sætte sig ind i sin bilforsikring og dækninger, inden du drager afsted på kør selv-ferie. 

    Således ved du, hvordan du er dækket, hvis uheldet skulle være ude på din ferie. 

    Med vores kaskoforsikring sørger vi fx for, at du kan få redningshjælp i udlandet, hvis du skulle få behov for det.

    Det betyder, at du fx får dækket merudgifter til fremskaffelse af reservedele, hjemtransport og uforudsete hotelophold.

    Læs mere om vores bilforsikring - eller beregn din pris

    Senest opdateret den 5. september 2023.