FORSIKRINGSSELSKABER I DANMARK

Ifølge Den Danske Ordbog betyder ordet ”forsikringsselskab”: en ”erhvervsvirksomhed der sælger forsikringer og udbetaler erstatning” – og det er kort sagt, hvad forsikringsselskaber er, og hvad de laver.

Med ordet ”forsikring” forstås desuden: en ”aftale hvorved nogen, typisk et forsikringsselskab, forpligter sig til at yde erstatning ved skader eller ulykker der rammer aftalens anden part, mod at denne betaler et beløb (præmie), fx en gang om året”. Forsikringsselskaber og forsikringer hænger altså uadskilleligt sammen, selv i orddefinitionerne.


De billigste forsikringsselskaber

Det varierer fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvor lave priser og dækninger de kan tilbyde, og ofte kommer det an på forsikringsselskabets fokus. Hvert enkelt forsikringsselskab har visse kerneprodukter, som de selv fokuserer meget på både i forhold til dækning og fordelagtige priser, og det er her, man kan finde de billigste forsikringer.

Derudover afhænger den enkelte forsikrings pris ofte af den specifikke kunde, og hvilken type forsikring denne ønsker at købe hos et forsikringsselskab. Hvis du har behov for en særligt omfattende dækning, bliver dine forsikringer dyrere, end hvis du blot valgte forsikringsselskabernes mest basale dækninger.

Hvorvidt et forsikringsselskab er billigt, afhænger altså ligeledes af dig selv og dine krav til forsikringen. Derudover tilbyder mange forsikringsselskaber, If inklusiv, rabat på flere af dine forsikringer, hvis du samler dem – på denne måde bliver dine forsikringer billigere, uden at du skal gå på kompromis med dækningen.

Saml dine forsikringer hos os og bliv If Aftale-kunde


Facts om forsikringsselskaber og deres arbejder

Her har vi samlet 2 eksempler på hvad forsikringsselskaber laver, og hvordan de arbejder:

1. Antal skadesanmeldelser på motorkøretøjer
I første kvartal af 2015 blev der anmeldt i alt 158.333 skader på motorkøretøjer til danske forsikringsselskaber, hvilket svarer til, at forsikringsselskaberne modtog 1.759 skadesanmeldelser om dagen – alene vedrørende bilforsikringer.

Langt størstedelen af disse anmeldelser gjaldt skader på biler, og der er især i forbindelse med bilskader, at forsikringsselskaberne udbetaler mange penge i erstatning. I første kvartal af 2015 udbetalte forsikringsselskaberne i Danmark hele 661 mio. kroner til ansvarsskader på bil, hvilket er 87 % af det samlede udbetalte beløb til ansvarsskader på motorkøretøjer i det hele taget.

Forsikring Ansvarsskader 1. kvartal af 2015​ Kaskoskader 1. kvartal af 2015​
Bil
31.604 113.174
Motorcykel
107 254
Knallert
160 46
Øvrige motorkøretøjer
4.427 8.562
I alt
36.297 122.036

2. Stor stigning i antallet af sundhedsforsikringer
I 2014 havde hele 2.052.027 mennesker en sundhedsforsikring hos et forsikringsselskab - de fleste gennem deres arbejde. Dette er en høj stigning i forhold til året før, en stigning på hele 11 %. Hvis man går helt tilbage til 2003, hvor kun 228.719 havde en sundhedsforsikring hos et forsikringsselskab, er stigningen på svimlende 797 %.

År
2011 2012
2013
2014
Antal forsikrede
1.340.890 1.511.514 1.853.166 2.052.027

Kilde: Forsikring & Pension


Disse forsikringer skal du have

En del af de forsikringer forsikringsselskaberne tilbyder er lovpligtige, hvilket betyder, at du skal have dem, hvis du har produktet, der passer til. Det gælder især ansvarsforsikringer til dyr og køretøjer, men der er også visse forsikringer, der ofte bliver påkrævet, hvis du låner penge af banker, finansieringsselskaber eller realkreditinstitutter.

Du kan se en oversigt over de lovpligtige forsikringer og ofte påkrævede forsikringer her:

  • Ansvarsforsikring til hunden
  • Ansvarsforsikring til hesten – typisk dækket via din private ansvarsforsikring
  • Ansvarsforsikring til bilen
  • Ansvarsforsikring til motorcyklen
  • Ansvarsforsikring til scooteren
  • Ansvarsforsikring til knallerten
  • Kaskoforsikring til dit motorkøretøj, hvis du har lånt penge til finansieringen
  • Brandforsikring til din ejerbolig, hvis du har lån i huset


Disse forsikringer kan du selv tilvælge

Lovpligtige forsikringer skal typisk sikre, at du kan betale erstatning, hvis du har ansvaret for, at andre kommer til skade, eller at sikre, at du kan betale dit lån tilbage, hvis den belånte genstand brænder eller bliver stjålet.

Hvis du vil sikre dig selv og dine egne ting, kan du se på, hvilke af forsikringsselskabernes øvrige udbud, du kan supplere de lovpligtige forsikringer med. Udvalget af forsikringer varierer fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, men det overordnede udvalg ser således ud:

  • Privat ansvarsforsikring
  • Indboforsikring til huset eller lejligheden
  • Indboforsikring til fritidshus
  • Husforsikring
  • Forsikring til båden, campingvognen og traileren
  • Kaskoforsikring til motorkøretøj
  • Vejhjælpsdækning til motorkøretøj
  • Tilbageleveringsforsikring ved leasing
  • Ulykkesforsikring til voksne og børn
  • Helbreds, sygdoms- eller sundhedsforsikring til voksne og børn
  • Livs- og pensionsforsikring
  • Arbejdsløshedsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Ejerskifteforsikring

Hvis du gerne vil have et godt tilbud på en forsikring, er du velkommen til at ringe til os eller selv beregne din pris i vores webshop. ​

Senest opdateret den 29. juli 2015.

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Billigste bilforsikring til 18-årige
Mikonomi erklærede i juli 2015, at If kan tilbyde den billigste kaskobilforsikring til 18-årige.​

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​