Jeg er studerende

Mangler du forsikringer?

En uddannelse er en god investering i din fremtid, men selvom selve uddannelsen ikke nødvendigvis koster noget i Danmark, er det ikke gratis at være studerende – langtfra.


Som studerende har du ret til SU

Når du studerer på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse i Danmark, og du er økonomisk trængende, har du mulighed for at få SU (Statens Uddannelsesstøtte).

Du kan ansøge om at modtage SU på minSU, hvorefter SU-styrelsen vurderer, hvorvidt du lever op til kravene ift. at modtage SU.

Er du berettiget til at modtage SU, vil du få SU'en udbetalt én gang om måneden.

Hvor høj din SU er, afhænger bl.a. af din alder, din bopæl og din uddannelse.


Hvornår kan man søge SU?

Du kan tidligst søge om SU, når du er optaget på en uddannelse og tidligst 1 måned før, uddannelsen påbegyndes.

Derudover skal du være mindst 18 år for at modtage SU på en ungdomsuddannelse, mens der ingen alderskrav er til de videregående uddannelser.

Søger du om SU som 18-årig på en ungdomsuddannelse, kan du tidligst få SU fra kvartalet efter du er fyldt 18 år. Har du fx fødselsdag i april, maj eller juni, kan du tidligst få SU fra den 1. juli.


Hvordan søger man SU?

Du kan søge om SU online på minSU, og det er også her, du ændrer i dine SU-forhold, fx hvis du forlænger dit studie eller holder pause.

Hvor meget kan man få i SU?

Hvor meget du kan få i SU afhænger af flere ting.

Først og fremmest hvorvidt du læser på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Læser du på en ungdomsuddannelse, afhænger din SU-sats af din alder, hvorvidt du bor hos dine forældre, hvornår du er startet på din uddannelse - og i visse tilfælde - dine forældes indkomst.

Se SU-satser for ungdomsuddannelser her

Læser du på en videregående uddannelse, afhænger din SU-sats af, hvorvidt du bor hos dine forældre eller ej.

Se SU-satser for videregående uddannelser her


Hvor meget må man tjene ved siden af sin SU?

Det beløb, du må tjene ved siden af din SU, hedder fribeløbet. Tjener du mere end dit tilladte fribeløb, skal du betale SU og eventuelt SU-lån tilbage.

Størrelsen på dit fribeløb afhænger af din situation:

  • Får du SU på en ungdomsuddannelse, er fribeløbet på 8.846 kroner pr. måned (2019).
  • Får du SU på en videregående uddannelse, er fribeløbet på 13.375 kroner pr. måned (2019).
  • Får du ikke SU en måned på grund af fx orlov, er fribeløbet på 19.595 kroner pr. måned (2019).
  • Har du ikke ret til SU, fx pga. opbrugte SU-klip, er fribeløbet på 37.716 kroner pr. måned (2019).

Læs mere om fribeløbene her


Kan man få SU i sommerferien?

Som studerende kan du få SU i sommerferien, hvis du er indskrevet på din uddannelse over sommerferien, fx hvis du forsætter på din igangværende bachelor- eller kandidatuddannelse.

Du kan også få SU i sommerferien, hvis du studerer på en trindelt uddannelse, fx en bachelor efterfulgt af en kandidatuddannelse. Der er dog 2 krav, du skal leve op til:

  1. Som studerende skal du efter højst 2 måneders ferie begynde på overbygningsuddannelsen.
  2. Som studerende skal du søge SU til overbygningen før tidsfristens udløb.

Se tidsfristerne her

Artiklen fortsættes nedenfor

Online kan du bestille SU, Ungdomskort og mange andre ting.

Spar penge som studerende

Der er mange måder, hvorpå du som studerende kan få dine penge til at række længere, end du tror.

  • Boligstøtte
    En nem måde for studerende at spare penge på, er ved at ansøge om boligstøtte, også kendt som boligsikring eller boligydelse. Boligstøtten udbetales af din kommune, og fungerer som et supplement, der skal hjælpe dig med at betale din husleje.

    Størrelsen på din boligstøtte afhænger bl.a. af din husleje og indkomst, hvor stor boligen er og hvor mange I bor i den. Se, om du berettiger dig til boligstøtte og søg boligstøtte her: Borger.dk

  • Studiejob
    Har du svært ved at klare dig på SU alene, kan du som studerende vælge at tage et studiejob ved siden af studiet.

    Du skal blot være opmærksom på, at du ikke tjener for meget ift. din SU – ellers kan du risikere at skulle betale en del af din SU tilbage. Læs mere om fribeløbene højere oppe.

  • SU-lån
    Kan du ikke klare dig for din opsparing, SU og eventuel løn fra et studiejob, kan du tage et SU-lån. SU-lån har en lavere rente end fx forbrugslån, hvilket også gør tilbagebetalingen af lånet kortere.

  • Legater
    Vil du gerne have lidt ekstra penge til rådighed, kan du søge legater til studerende. Du kan få legater af forskellige størrelser, legater henvendt mod forskellige uddannelsesområder og legater med forskellige formål.

  • Ungdomskort
    Hvis du som studerende tager offentlige transportmidler, når du skal ud på studiet, er det en god idé at bestille et Ungdomskort.

    Ungdomskort hed tidligere Uddannelseskort, og er et system, som giver studerende muligheden for billigere transport. Bestil dit Ungdomskort her: ungdomskort.dk.

  • Studierabat
    Der er mange steder, hvor du kan få studierabat som studerende. Ofte skal du blot vise dit studiekort for at få rabat på fx mad, drikkevarer, a-kassemedlemskab, museumsbesøg og lignende.

  • Brugte studiebøger
    Vil du gerne have billige studiebøger til dit studie, er det en god idé at købe brugte studiebøger af andre studerende, fx på dit eget studie eller online.

    Brugte bøger er ofte meget billigere end nye studiebøger, og du kan være heldig at finde bøger i perfekt stand, mens andre fås dekoreret med overstregninger, noter og æselører.

  • A-kasse
    "Hvad er en a-kasse?", er et af de vigtigste spørgsmål, du kan stille som studerende. Når du er medlem af en a-kasse, er du nemlig sikret dagpenge, når du er færdiguddannet og på jagt efter dit første fuldtidsjob.

    Det er dog vigtigt, at du bliver medlem mindst 1 år før din uddannelse slutter - så undgår du 1 måneds karensperiode, hvor du hverken får SU eller dagpenge.

Få styr på forsikringerne

Som udeboende studerende er du dækket af dine forældres indboforsikring hos os, hvis:

  • du er under 21 år,
  • du ikke er i fast forhold
  • og du ikke har børn.

Selvom dine forældres indboforsikring dækker dig, er du dog bedre dækket vha. din egen indboforsikring.

Bor du i et bofællesskab med andre, skal du være opmærksom på, at I hver især skal have en indboforsikring – også selvom du opfylder ovenstående kriterier.

Læs mere om vores indboforsikringer til unge og studerende

Det er desuden en god idé at have en rejseforsikring, så du er sikret på dine rejser, og en ulykkesforsikring, så du er dækket, hvis du fx bliver påkørt eller snubler på gaden.

En anden vigtig forsikring er livsforsikringen - den er især vigtig, hvis du bor sammen med nogen, der er afhængige af dig og din indkomst, fx en kæreste på SU.

Senest opdateret den 30. juli 2019.

Kvinde læser på en tablet
Kom godt igennem studiet.