Husk dit engelske forsikringsbevis på rejsen.

Skal du til Cuba, Rusland eller Hviderusland?

Rejser du til Cuba, Rusland eller Hviderusland, skal du medbringe et særligt engelsk certifikat eller forsikringsbevis, der dokumenterer, at du har den rette forsikring.
Rejsevejledninger til forskellige lande.
Bliv klar til udlandsrejsen.

Hop direkte til:

Intet forsikringsbevis, ingen indrejse

Skal du til Cuba, Rusland eller Hviderusland, skal du ikke bare huske at have en verdensrejseforsikring, du skal huske at medbringe et særligt engelsksproget forsikringsbevis, for overhovedet at kunne komme ind i landene.

Hver person skal medbringe sit eget udfyldte forsikringsbevis, så I har ét bevis pr. pas.

Husk desuden at rejseforsikringen skal dække i hele verden.

Ved rejser til Cuba

Siden 1. maj 2010 har alle indrejsende til Cuba skullet medbringe et særligt engelsk certifikat eller forsikringsbevis, som dokumenterer deres rejseforsikring. Forsikringen skal dække hele rejseperioden, og skal kunne dokumenteres på engelsk overfor de cubanske indrejsemyndigheder.

Har du ikke en rejseforsikring ved indrejse i Cuba, vil du blive pålagt at købe en på stedet.

Relevante links:

Ved rejser til Rusland

Skal du til Rusland, er det lovpligtigt for dig at have en rejseforsikring. Uden en gyldig rejseforsikring kan du nemlig ikke få et visum til at rejse ind i landet. For at få dit visa udstedt, skal du fremvise et engelsksproget forsikringsbevis.

Relevante links:

Ved rejser til Hviderusland

Det er lovpligtigt for dig at have en rejseforsikring, hvis du skal til Hviderusland, ligegyldigt om du er på visumfrit eller visumpligtigt ophold. Du skal kunne fremvise et engelsksproget forsikringsbevis enten ved visumudstedelse eller ved ankomst til Hviderusland.

Relevante links:

Find dit certifikat eller forsikringsbevis her

I If har vi 3 forskellige engelske forsikringsbeviser. Hvilket forsikringsbevis du har brug for, afhænger af, hvorvidt du har en rejse- eller indboforsikring hos os, eller dem begge 2.

Du skal kun udfylde ét forsikringsbevis pr. person, enten for din rejseforsikring, din indboforsikring eller dem begge i ét bevis.


Forsikringsbeviser:

Er du i tvivl om, hvilke forsikringer du har hos os, kan du altid finde dine forsikringsoplysninger, når du logger ind på Mine sider.


Sådan udfylder du dit forsikringsbevis

Først vælger du det relevante forsikringsbevis, alt efter om du har både en rejse- og indboforsikring hos os eller kun den ene af dem.

Du skal kun udfylde ét forsikringsbevis pr. person, så vælg den, som passer til dig og dine forsikringer.

  1. I det blå felt i toppen af dokumentet skal du skrive dit navn og adresse.

  2. I feltet ”Name of insured”, skal du skrive navnet på den person, der skal rejse.

  3. I feltet ”Date of birth”, skal du skrive fødselsdatoen på den person, der skal rejse.

  4. I feltet ”Policy holder”, skriver du navnet på den person, der står som ejer på forsikringen.

  5. I feltet ”Policy number”, skal du skrive dit policenummer. Tallet starter altid med ”15” og findes i øverste højre hjørne på din police. Du kan finde din police ved at logge ind på Mine sider.

  6. I feltet ”Insurance period: From”, skal du skrive den dato, du rejser. I feltet ”To”, skriver du den dato, du kommer hjem igen.

  7. I feltet ”Insurance covers: According to terms & conditions”, skal du skrive, hvilke vilkår du er på. Du kan finde dine vilkår ved at logge på Mine sider og her finde din forsikringsaftale/police. I nederste afsnit på første side på policen, står der, hvilke vilkår du er på.

  8. Efter feltet ”Copenhagen”, skal du skrive den dato, du udfylder beviset.

  9. Dit forsikringsbevis er nu klar til printning og kan medbringes til både visumudstedelse og til ferielandet.

Rigtig god ferie!

Senest opdateret den 27. juli 2019.

3 fordele ved en rejseforsikring

Få hjælp hele døgnet
Du får hjælp og rådgivning af vores døgnåbne, danskbemandede vagtcentral.​​​

Erstatningsrejse
Hvis du bliver akut syg eller indlagt i mere end halvdelen af din rejse, kan du få en ny ferierejse​​.

Dækker længere rejser
Hele husstanden dækkes på rejser af op til 30 dage, mens Rejse Super dækker helt op til 60 dage.​​​​​​​​

En tryggere hverdag

Vi ønsker, at du er så tryg som muligt. Derfor kan du bl.a. læse om, hvordan du minimerer fremtidige skader på både din familie, dit hus, have eller bil her.

Råd og tips