Hvordan forebygger du arbejdsskader?

Sikring af dig og dine medarbejdere
Langvarige arbejdsskadesager koster mange penge. Vi gør alt, hvad vi kan for at afkorte forløbet. Det hjælper den medarbejder, der er kommet til skade - og giver besparelser for dig som arbejdsgiver.

Arbejdsskadestyrelsen behandler hvert år omkring 60.000 sager - både sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme. 90 procent af alle nyanmeldte sager bliver afsluttet inden for 1 år, mens resten afsluttes efter 2 til 10 år.

Det vil sige, at en arbejdsskadesag typisk varer et år fra ulykkestidspunktet og til sagen er afgjort. Hos If gør vi alt, hvad vi kan for at afkorte forløbet. Et kortere sagsbehandlingsforløb mærkes tydeligt, fordi sygemeldingsperioden, hvor du som arbejdsgiver betaler fuld løn til medarbejderen, bliver kortet væsentligt ned.​

En hurtig indsats hjælper

En hurtig og professionel indsats hjælper medarbejderen hurtigere på benene igen, reducerer fraværsperioden og sænker risikoen for tab af erhvervsevne.

​Den hurtige indsats omfatter også hjælp til de nærmeste pårørende, som fx kan have brug for krisehjælp.

Assistance fra vores hold af eksperter

Hos If hedder det "aktiv arbejdsskadebehandling", og det foregår gennem assistance fra et professionelt hold af skadesbehandlere, læger, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og jurister, der alle har stor viden på området, det hele bliver koordineret af en kontaktperson fra If, som følger sagen hele vejen. ​