Månedsbetaling uden merpris
  1. Bilforsikring

Bliv godt kørende med en bilforsikring hos os, og få samtidig en god og omfattende dækning.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Når du har en bil i Danmark, er det lovpligtigt, at du også har en bilforsikring med ansvarsdækning. Med en bilforsikring med ansvarsdækning​ får du dækket de skader, som du måtte forvolde på andre mennesker, deres ting eller køretøjer i trafikken – dog sikrer den ikke dig selv eller din bil.

Hvis du gerne vil have en mere omfattende dækning, kan du med fordel vælge en bilforsikring med kaskodækning eller en anden af vores unikke bilforsikringer.​


  • If Autohjælp

    Når du har en bilforsikring med If Autohjælp,​ får du altid hjælp, hvis din bil enten ikke kan starte eller er gået i stykker. ​

  • Erstatningsbil

    Kan du undvære din bil, mens den er til reparation eller hvis den bliver stjålet? Hvis ikke, så er erstatningsbil en vigtig dækning. ​

  • Eksklusive bilmærkeaftaler

    Få op til 20 % i årlig rabat på din bilforsikring og øvrige privatforsikringer med vores bilmærkeaftaler.

Bilforsikring Bil Super Leasing Super Kasko Plus Kasko Del-Kasko Ansvar
Skader på andre mennesker, deres ting og køretøjer

Du får dækket de skader, du som fører af din bil forårsager på andre mennesker, deres ting og køretøjer.

Hvis du fx rammer en cyklist, dækker vi erstatningen til cyklisten.

Tyveri og røveri af bilen og dens dele

​​Dækker skader på bilen ved tyveriforsøg, samt tab af køretøjet ved tyveri og røveri.​

Skade på bilens forrude

Skader på bilens forrude er dækket, og hvis du har en If Aftale eller Bilmærkeaftale, får du endnu flere fordele:

Hvis du får stenslag på bilens forrude, og skaden kan repareres, dækker vi indtil 600 kroner uden fald i trin og selvrisiko.

Kan forruden ikke repareres, skifter vi din forrude – også uden fald i trin og med en selvrisiko på max 1.500 kroner.

Brand, lynnedslag, eksplosion og kortslutning

Dækker skader forårsaget af brand, lynnedslag, eksplosion eller kortslutning.

​Retshjælp

​​​Kommer du ud for en uenighed, der må afgøres ved retten, kan du i mange tilfælde opnå retshjælpsdækning.

Med en retshjælpsforsikring betaler vi dine advokatomkostninger og øvrige omkostninger i forbindelse med at føre sagen.​

Redningshjælp i udlandet

​Du får redningshjælp i udlandet gennem SOS Internationals Rødt kort-ordning.

Du får fx dækket merudgifter til hjemtransport, uforudsete hotelophold på uheldsstedet, bugsering, fremskaffelse af reservedele mv.

Erstatn​​ingsbil (If anviser værksted)​

​Vi stiller en erstatningsbil til rådighed, mens din egen bil er til reparation.​

Ekstraudstyr (op til 20.000 kroner)

Ekstraudstyr, der ikke er fabriksmonteret dækkes op til 20.000 kroner. Det gælder fx alarm og barnestol.

Skade​r på det forsikrede køretøj

​​Dækker hvis din bil bliver udsat for fx sammenstød, påkørsel, parkeringsskade, eneuheld eller totalskade.​

If Autohjælp

Med If Autohjælp får du hjælp af SOS Dansk Autohjælp i Danmark, hvis din bil ikke kan starte, den går i stykker eller lignende.

If Autohjælp er omfattet af Ifs almindelige kaskoforsikring, hvis denne er købt efter den 25. oktober 2014, men omfatter ikke køb foretaget gennem Den Blå Avis, BilBasen, GulogGratis.dk eller Autobutler.dk.

Køb foretaget før den 25. oktober 2014 omfatter dermed ikke If Autohjælp, men kan tilkøbes via if.dk/selvbetjening.

Førerpladsdækning

Førerpladsdækningen dækker føreren af bilen, fx hvis du er ude for en eneulykke, hvor du rammer et træ – dvs. ved skader, hvor der ikke er en ansvarlig modpart.

I visse tilfælde er Førerpladsdækningen og friskade ved påkørsel af dyr (dvs. Kasko Plus) ikke en del af Bil Super. Det kan være tilfældet på bilmærkeforsikringer og forsikringer købt via Den Blå Avis, BilBasen, GulogGratis.dk og Autobutler.dk.

Har du Kasko Plus eller Bil Super som en del af din bilforsikring, vil det fremgå af din police.​​

Friskade ved påkørsel af dyr

Med Kasko Plus får du dækning ved påkørsel af større dyr, så du ikke bagefter får fald i trin og prisregulering. Din selvrisiko reduceres endvidere med op til 3.000 kroner.

I visse tilfælde er førerpladsdækningen og friskade ved påkørsel af dyr (dvs. Kasko Plus) ikke en del af Bil Super. Det kan være tilfældet på bilmærkeforsikringer og forsikringer købt via Den Blå Avis, BilBasen, GulogGratis.dk og Autobutler.dk.

Har du Kasko Plus eller Bil Super som en del af din bilforsikring, vil det fremgå af din police.​​

Udv​idet erstatningsbil ved tyveri​

Ved tyveri eller røveri stilles erstatningsbilen til rådighed indtil bilen findes. Erstatningsbilen er maksimalt til rådighed i 35 dage.​

Totalsk​ade

​Er bilen under 3 år, får du hvad der svarer til købsprisen ved første indregistrerings-​da​to.

Er bilen over 3 år, får du hvad der svarer til handelsprisen + 15 %.​

Udvidet tyveridækning

​Du får hvad der svarer til bilens handelspris + 15 %.​​

Motor- og maskinskade

​​Dækker pludselige skader på bilens motor inkl. elektronisk styring, gearkasse/transmission, brændstofsystem, bremser samt det komplette styretøj.​

Leasing​aftalens betalte førstegangsydelse​

​​Denne dækning sikrer, at du ikke mister den førstegangsydelse du betalte ved indgåelse af leasingaftalen, hvis din bil bliver totalskadet eller stjålet.


Det eneste vi kræver er, at bilen er fabriksny og leasingaftalen er af min. 12 mdr. varighed.
 
Med Leasing Super får du refunderet din førstegangsydelse dog højst 25.000 kroner det første år, 15.000 kroner det andet år, 10.000 kroner det tredje år og 7.000 kroner det fjerde år.

Tilbag​eleveringsforsikring​*

​​Dækningen omfatter skader, der er dækket af bilens kaskoforsikring, og som hver især kan udbedres for op til 5.000 kroner og med en samlet erstatning på alle skader på max. 25.000 kroner.

Den samlede selvrisiko ved Tilbageleveringsforsikringen er på 5.000 kr. uanset antallet af skader.

Leasingperioden skal være mellem 12 og 36 mdr., og bilen må ikke have kørt mere end 120.000 km på tilbageleveringstidspunktet. Dækker også ved aftaler afbrudt før udløb, dog skal aftalen være i kraft i min. 12 mdr.​
 
*Tilbagelevering er ikke omfattet for biler med gule plader eller papegøjeplader.


Tilvalg

For dig som vil være på den sikre side

Ekstraudstyr

Denne tilvalgsdækning til bilforsikring dækker ekstraudstyr ud over de 20.000 kroner, som kaskoforsikringen som standard dækker. Det kan fx være fælge, bagageboks, musikanlæg, DVD-anlæg, PlayStation eller navigationsudstyr. Du kan købe tilvalgsdækningen til din Delkaskobilforsikring, Kaskobilforsikring, Kasko Plus-bilforsikring eller Bil Super-forsikring. ​​

Udvidet If Vejhjælp

Hvis du har købt din bilforsikring før den 25. oktober 2014, har du mulighed for at tilkøbe Udvidet If Vejhjælp.

Med denne tilvalgsdækning får du bl.a. bugsering til nærmeste If Partnerværksted eller valgfrit værksted og hjælp til transport fra synshal - og hvis din bil bryder sammen, mens du kører med campingvogn eller trailer, er de også dækket.

Bliver du eller en medpassager akut syg under kørsel, hjælper vi både jer og bilen frem. 

Du kan købe tilvalgsdækningen til din Kaskobilforsikring, Kasko Plus-bilforsikring eller Bil Super-forsikring.​​​​​​


DET SIGER KUNDERNE OM OS





Dækninger

Bilforsikring med ansvarsdækning

I Danmark er det lovpligtigt at have en bilforsikring med ansvarsdækning, hvis man har en bil. Med bilforsikringens ansvarsdækning får du dækket de skader, du forvolder på andre mennesker, deres ting og ejendele, men den dækker ikke din egen bil.
Hvis du gerne vil dække din bil, skal du vælge én af de øvrige bilforsikringer.

Bilforsikring med delkaskodækning

Hvis du vælger en bilforsikring med delkaskodækning, får du bl.a. dækket skader som følge af brand, tyveri og stenslag, foruden retshjælp og redningshjælp i udlandet.
Denne bilforsikring dækker ikke de skader, du selv er skyld i og bruges oftest til lidt ældre biler med en lav salgsværdi.

Bilforsikring med kaskodækning

Bilforsikringen med kaskodækning dækker det samme som delkaskobilforsikringen, og gælder desuden ved skader, som du selv eller andre er skyld i, fx hærværk. Hvis du har lån eller anden pant i bilen, vil långiver ofte kræve, at du har en bilforsikring med kaskodækning på din bil.

Kasko Plus-bilforsikring

Med Kasko Plus får du en endnu bedre bilforsikring, som desuden inkluderer førerpladsdækning. Ved hjælp af denne bilforsikring, får du dækket de skader, hvor der ikke er nogen, som kan gøres ansvarlig for skader på dig, der kører bilen (fx hvis du rammer et vejtræ).
Kasko Plus kan tilkøbes, hvis du har en bilforsikring med kaskodækning, og hvis du gerne vil have endnu flere dækninger, kan du med fordel vælge en bilforsikring med Bil Super.

Bil Super-forsikring

Bil Super er vores bedst dækkende bilforsikring, og den er et helt unikt produkt hos os. Med en Bil Super-forsikring får du en helt suveræn dækning til en fornuftig pris, alt hvad det kræver er, at du i forvejen har en bilforsikring med Kasko Plus.

Få højere erstatning

En bilforsikring med Bil Super giver dig fx større økonomisk frihed til at købe en ny bil, hvis den gamle er blevet totalskadet eller stjålet. Du får nemlig en højere erstatning end normalt:

  • Hvis din bil bliver stjålet, erstatter bilforsikringen den til handelsprisen plus 15 % ekstra.
  • Hvis din bil er under tre år og bliver totalskadet, får du udbetalt erstatning til en ny bil. Er bilen mere end tre år, erstatter bilforsikringen den til handelsprisen plus 15 % ekstra.
  • Normalt får du kun en erstatningsbil uden beregning, hvis din bil skal repareres. Med denne bilforsikring får du desuden en erstatningsbil uden beregning i op til 5 uger, hvis din bil bliver stjålet.
  • Kan motoren ikke repareres, sørger bilforsikringen for, at bliver den udskiftet, blot den gamle motor har været normalt vedligeholdt.
  • Med en Bil Super-bilforsikring får du også dækket uforudsete motor- eller maskinskader, der forhindrer bilen i at køre, fx skader på den elektroniske styring, gearkasse, bremser eller brændstofsystemet.
Bil Super gælder indtil bilen er 7 år eller har kørt over 150.000 km.

Har du købt Bil Super før den 1. juli 2010?

Har du købt din bilforsikring med Bil Super-dækning før den 1. juli 2010, er Kasko Plus-dækningen ikke en fast del af bilforsikringen. Du kan dog tilkøbe Kasko Plus online eller via vores Kundecenter.​

Se hvordan du er dækket med en If kaskoforsikring

Bilmærkeaftaler

Hvis du har en bil af et af de følgende bilmærker, kan du få en særlig bilforsikring med bilmærkeaftale. Bilmærkeaftalen giver dig op til 20 % rabat på din bilforsikring med kasko, rabat på dine andre privatforsikringer, foruden en række andre fordele - og så gælder rabatten hvert år.

Bilmærkeaftaler


Skal du købe bil? - Få en attraktiv introforsikring

Hvis du køber din bil og bilforsikring hos en autoriseret bilforhandler, får du en helt unik introforsikring med markedets bedste dækning.

Du får en bilforsikring med:
  • Ansvar
  • Kasko
  • Kasko Plus
  • Bil Super eller Leasing Super


Andre fordele

Udover 20 % rabat på din introforsikring, får du med en bilmærkeforsikring en masse andre fordele:

  • Op til 20 % rabat på dine andre forsikringer (hus-, indbo, fritidshus- og ulykkesforsikring)
  • Kun én selvrisiko
  • Reparation af bilforrude uden beregning
  • Ny bilforrude - uden tab af bonus
  • Erstatningsbil ved skader
  • Ulykkesforsikring uden beregning til dit barn i barnets første leveår
  • Inkluderet underforsikringsgaranti

Sådan får du rabatten

​Rabatten får du automatisk, når du køber en bilforsikring med kasko.​​​​​​​​​​​​

​​​​​​

Spørgsmål & svar

Jeg har solgt min bil - hvordan forholder jeg mig?

Når du har solgt din bil, har den nye ejer normalt 21 dage til at omregistrere bilen. Når omregistreringen er sket, får vi besked direkte fra SKAT og motorregistret, og så lukker vi din bilforsikring pr. den dato, den nye ejer har omregistreret bilen.

Har du penge til gode hos os, får du pengene på din NEM-konto.

Jeg har fået en skade - hvad gør jeg?

Læs mere om hvordan du skal forholde dig, hvis du får en skade: Efter skaden på min bil​

Hvornår modtager jeg policen på min bilforsikring?

Omkring den 20. i måneden, lige inden din bilforsikring starter hos os, får vi besked fra SKAT, og kan derefter lave en police til dig. Starter din bilforsikring fx den 1. juli 2016, modtager vi besked fra SKAT omkring den 20. juni 2016, hvorefter vi laver policen til din bilforsikring og sender den til dig.

Skal jeg bruge et bilforsikringsbevis til at omregistrere min bil?

Nej, du skal ikke længere bruge et forsikringsbevis for at omregistrere din bil. Du kan omregistrere din bil direkte hos Motorregistret via NemID.

Hvorfor har jeg ikke If Autohjælp på min kaskoforsikring?

If Autohjælp har været en en fast del af din kaskoforsikring, hvis du har købt bilforsikringen efter den 25. oktober 2014. Har du derimod købt din bilforsikring med kasko før den 25. oktober 2014 – eller via dba.dk, bilbasen.dk, junoforsikring.dk eller guloggratis.dk - har du ikke If Autohjælp inkluderet. Du kan nemt opgradere din bilforsikring med If Autohjælp eller Udvidet If Vejhjælp.

Kan jeg bruge min optjente anciennitet/bonus fra et andet selskab?

Du kan sagtens bruge den anciennitet, du har optjent på din bilforsikring i et andet selskab hos os. Du skal blot oplyse, hvilket forsikringsselskab du har haft bilforsikring i, samt policenummeret på den bilforsikring, du har optjent bonus på.
Hvis du i en periode på over et år ikke har haft bilforsikring, mister du et års bonus pr. år, hvor du ikke har haft bilforsikring.

Kan jeg få fast pris på min bilforsikring hos jer?

Du kan få fast pris på din bilforsikring hos os, hvis du har en kaskoforsikring, er fyldt 30 år, har været elitebilist i mindst 3 år og er samlekunde i os.

Hvad gør jeg, hvis jeg får beskadiget min bilforrude?

Hvis du har en normal bilforsikring, skal du kontakte Dansk Bilglas, mens du som bilmærkeaftalekunde skal kontakt​e dit b​ilmærkes autoriserede bilforhandler.

Satellitovervågning og sporingssystemer

Det er et krav for visse køretøjer, at de skal have installeret et "Satellit Tracking System", som er opkoblet til en af Rigspolitiet godkendt kontrol/alarmcentral, for at opnå tyveridækning i forbindelse med bilforsikringen.

Læse mere om satellitovervågning og sporingssystemer ​​​​​​

Vilkår & brochure

De beskrevne vilkår gælder for bilforsikringer købt efter den 25. oktober 2014. Vi henviser til de gældende vilkår for bilforsikringen.​​​​​

Vilkår - Bilforsikring, nr. A-22
Vilkår - Leasingbiler, nr. A-24​
Brochure - Bilforsikring​​​

Vilkår - Retshjælpsforsikring​

Relaterede artikler

Saml dine forsikringer

Få op til 20 % rabat
  1. Bilforsikring