Hver dag er der brand på en dansk gård
Ved at opdele gårdens bygninger i brandsektioner kan man måske undgå, at en lille brand breder sig og giver store ødelæggelser – og i værste fald koster menneske- eller dyreliv.
Hvad er brandsektionering?
Grundlæggende handler brandsektionering om at opdele bedriftens bygninger i brandsektioner. Værktøj til brandsektionering kan være brandvægge, branddøre – med eller uden røgfølere, der kan lukke døren ved brand.
Dog er det en god idé at installere en dørpumpe, så døren lukker automatisk. Alternativt kan en sensor sørge for, at branddøren automatisk lukker, når der er røg i rummet.
Hvis du vil lave brandsektioner i dine bygninger, kan du med fordel kontakte:
-
Din kommune
-
Landboforeningernes bygningskontor
-
Det byggefirma, som skal have opgaven
De kan alle hjælpe dig med konkret rådgivning.