Brandsensorer kan redde stalden fra at brænde ned

En brand i stalden kan udvikle sig hurtigt og få store konsekvenser for både dyr, bygninger og driften. Med brandsensorer kan du opdage tegn på brand tidligt og reagere, før ilden når at brede sig. Det kan gøre en afgørende forskel, når hvert sekund tæller.

Brand

Når det handler om ildebrande, tæller hvert sekund. Har flammerne først fat, kan en bygning nedbrænde på meget kort tid, og i værste fald kan branden brede sig fra staldbygninger til privatboligen og bringe menneskeliv i fare.  

Stalde er mennesketomme mange af døgnets timer, og derfor giver det tryghed i hverdagen at have brandsensorer installeret.  

Almindelige røgalarmer er ikke nok 

Det er vigtigt, at brandsensoren kan tåle det særlige miljø, som er i en stald. Og at den kan alarmere via sms eller meget høj lyd. 

En almindelig røgalarm overlever ikke længe i støv og ammoniakluft, og samtidig larmer den typisk ikke højt nok til, at du eller gårdens medarbejdere bliver alarmeret i tide.  

Vær opmærksom på, at der kun er få virksomheder, som laver brandsensorer, der kan klare miljøet i stalde, hvor der er mange ammoniakdampe og meget støv.  

Sms er den bedste varsel

Du kan med fordel vælge en brandsensor, som sender en sms ved alarm. På den måde får du besked, selv når du er væk fra gården

Gård i brand

Få flere gode råd