Forsikring til butik og detailvirksomhed

Vi hjælper dig, der arbejder med detail, så du får et overblik over de vigtigste forsikringer til din butik. Forsikringerne er samlet i tre overskuelige pakker, som alle kan tilpasses den enkelte detailvirksomhed.

Anmeld skade

Hvilke forsikringer har en butik brug for?

Vi har samlet tre pakker med relevante forsikringer til dig, der ejer en butik eller detailvirksomhed. Det kan eksempelvis være en dagligvarebutik, tøjbutik, slagter eller bager. Vi hjælper dig med overblikket.

Relevant at forsikre for butik og detailvirksomhed Lovpligtig Anbefalet Bedst sikret
Inkluderet Inkluderet Inkluderet
Inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Ikke inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Ikke inkluderet Inkluderet
Ikke inkluderet Ikke inkluderet Inkluderet

Hvad bør man tænke på i detailhandel?

Arbejder du med butik eller detailhandel, er det vigtigt at sikre sig mod skader, som vil have økonomiske konsekvenser for virksomheden.

Det kan eksempelvis være, når:

  • Forretningen lukkes midlertidigt på grund af eksempelvis vandskade eller skadedyr. Udover skaderne på bygning og inventar står du også overfor tabt omsætning, mens butikken må holde lukket.
  • En medarbejder begår en fejl, som resulterer i, at en kunde beskadiger sit ben og desuden ødelægger sin mobiltelefon.
  • Forretningen udsættes for et røveri, hvor en medarbejder trues til at udlevere kontanter og dyre varer. Efterfølgende har medarbejderen brug for krisehjælp og muligvis en sygemelding.
  • En vare du har selv har produceret (eller importeret fra udenfor EU), forårsager en skade hos en kunde, og du holdes erstatningsansvarlig.
  • Dine varer beskadiges under transport, og da transportøren har et begrænset ansvar, falder ansvaret dig som ejer af godset.

Ønsker du økonomisk tryghed, rådgivning og hjælp til at komme hurtigt videre, er det vigtigt, at din virksomheds ansvar, inventar og medarbejdere er dækket.

5 enkle tips for at undgå skader på lageret

Vores skadebehandlere har udarbejdet disse 5 enkle tips til dig, så du kan forebygge skader på dit lager:

1. Ryd op og læg på plads

Så slipper I for at falde over ting, der står i vejen. Når der ikke ligger pap og plast i krogene, sænker I samtidig risikoen for brand.

2. Tænd lyset, udskift pærer og lysstofrør, der ikke virker

Mange arbejdsskader sker, fordi man ikke får tændt lyset i forbifarten, falder over ting på gulvet eller går ind i ting, som stikker ud fra lagerhylderne. Desuden kan lysstofrør, der står og blinker, faktisk være årsag til en brand.

3. Skynd dig langsomt, og skær forsigtigt

Så kan I forebygge uheld med hobbyknive og andre skader. Farlige situationer opstår typisk, når man har for travlt.

4. Hjælp hinanden

Sørg for, at alle kender sikkerhedsreglerne, kender til løfteteknik og tekniske hjælpemidler. Så undgår I at løfte forkert, at stigen vælter eller at der sker ulykker med maskiner.

5. Husk at lukke og låse

Luk alle vinduer, og lås alle døre, når I går hjem. Har I alarm, så slå den til hver gang.

Download de 5 enkle tips

Driver du en webshop?

For en virksomhed med en webshop er det altid relevant med en cyberforsikring. Du får erstatning ved hackerangreb, der ligger din webshop ned samt dækning af erstatningskrav i forbindelse med datalæk af kunders oplysninger, og vi hjælper desuden med genetablering af data.

Hvis du driver en webshop fra dit private hjem, er det i det store hele de samme forsikringer, som er relevante for dig, som hvis du drev en mere traditionel detailvirksomhed. Du har formentligt ikke ansatte, og dermed er arbejdsskadeforsikring ikke lovpligtig, men blot anbefalet. Importerer du specialiserede varer fra udenfor EU, er det vigtigt at vide, at du derigennem gælder som producent af varen; du kan beskytte dig mod dette ansvar med en produktansvarsforsikring.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom du er i dit eget hjem, skal du forsikre dine varer med en løsøreforsikring, da din private indboforsikring ikke dækker virksomhedens ejendele. Det samme gælder under transport i egen bil, hvor du skal sikre varerne med en forsikring af eget gods i eget transportmiddel.

Læs mere om dækning
En person i forklæde prissætter varer i en bagerforretning
Administrer dine forsikringer på Mine sider Erhverv

Som eksisterende kunde kan du let administrere virksomhedens forsikriner på Mine sider Erhverv. Log ind eller bestil adgang.

Gå til Mine sider Erhverv