Sikkerhed på gården
Mejetærskere, traktorer og andre landbrugsmaskiner er både store, tunge og kraftfulde. Det er godt, når der skal arbejdes hårdt – men samtidig gør det også maskinerne potentielt farlige at omgås.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom og tage sine forholdsregler, når man arbejder med, på og omkring landbrugsmaskiner.
Vær blandt andet opmærksom på:
- At maskinen slukkes inden vedligeholdelse og reparation
- At andre ikke kan starte maskinen, mens du opholder dig på eller omkring den
- At der ikke er børn eller dyr bag eller ved siden af maskinen, når du tænder den
- At maskinens sikkerhedsforanstaltninger som afskærmning tjekkes, og kraftoverføringsaksler vedligeholdes