Hjælp dine udenlandske medarbejdere

Udenlandske medarbejdere kan være en vigtig del af hverdagen på mange landbrug. Sprogbarrierer og forskelle i arbejdsgange kan dog give ekstra udfordringer, når det gælder sikkerhed. Med tydelig kommunikation og god introduktion kan du hjælpe dine medarbejdere med at arbejde sikkert på gården.

Kvinde på mark

Gode råd til dig der har udenlandske medarbejdere

Alle, der arbejder og er tilmeldt folkeregistret i Danmark, har ret til offentlige sundhedsydelser. Sundhedskortet får man hos kommunen. Du kan som arbejdsgiver hjælpe dine udenlandske medarbejdere godt i gang med at få viden om det danske forsikringssystem og sundhedsvæsen. 

Ulykkeforsikring

Medarbejderen er omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som dækker i arbejdstiden.  

Du kan tilvælge plusdækning på landbrugsforsikringen, så er udenlandske medarbejdere ekstra dækket under arbejde i bedriften. Skal den udenlandske medhjælper også dækkes i fritiden, skal vedkommende have sin egen personlige ulykkesforsikring.  

Forsikring for indbo og privatansvar

Udenlandske medarbejdere bør have en indbo- og ansvarsforsikring – også selvom nogle af dem ikke har ret mange ting.  

Du kan udvide din landbrugsforsikring, så den dækker de udenlandske medarbejderes indbo med en sum op til 25.000 kr. Forsikringen kan også dække deres privatansvar, forudsat at der er en gældende ansættelseskontrakt, og medarbejderne bor på en af de adresser, som er forsikret på policen. 

De udenlandske medarbejdere skal have deres egen personlige indbo- og ansvarsforsikring, hvis de: 

  • Har større værdier end de 25.000 kr. 

  • Ikke bor på ejendommen

  • Har sin familie med til Danmark 

Bil og andre køretøjer

Hvis en udenlandsk medarbejder har en bil, skal den omregistreres til danske nummerplader senest 30 dage efter ankomsten til Danmark. Skadesfri kørsel kan overføres fra et udenlandsk forsikringsselskab, hvis der findes en erklæring på engelsk.  

Som minimum skal der også tegnes en ansvarsforsikring i et dansk forsikringsselskab. Det samme gælder for motorcykler og knallerter.  

Hjemtransport

Hvis en udenlandsk medarbejder bliver syg – måske længerevarende, brækker et ben eller i værste fald dør og i den forbindelse skal hjem, er der ingen dansk forsikring, som dækker hjemtransporten. Der er heller ikke nogen forsikring, der dækker hjemtransport af ejendele som indbo, motorkøretøjer mm. Den udenlandske medarbejder bør derfor undersøge mulighederne for eventuel forsikring i hjemlandet.  

Gode råd om udenlandsk arbejdskraft

  • Det er en god idé at have kontaktoplysninger på dine udenlandske medarbejderes familie i tilfælde af ulykker 

  • Misforståelser kan undgås, hvis du kommunikerer med en eller flere af de udenlandske medarbejdere på engelsk/tysk 

Er du korrekt forsikret?

Er du i tvivl om, hvordan du er dækket, når du har udenlandske medarbejdere ansat på din bedrift? Du kan få hjælp ved at kontakte vores kundeservice her. Vi sidder klar til at gennemgå din dækning med dig og hjælpe dig med at få overblik over, hvad din forsikring dækker, hvis en medarbejder kommer til skade, eller der opstår andre uforudsete hændelser.

Få flere gode råd