Stressparadokset: vi ved, hvad der hjælper, men vi handler ikke

I de nordiske lande ved mange, hvad der ville forbedre deres mentale og fysiske helbred. Alligevel er stress stadig udbredt, flere og flere arbejder trods sygdom, og mange har svært ved at omsætte deres viden til praksis og gøre det, som vil forbedre deres sundhed. 

84 pct. af den voksne befolkning oplever negativ stress i varierende grad. For mange er stress ikke længere midlertidig. Det er blevet en permanent del af hverdagen, og oftere og oftere er reaktionen ikke at tage et skridt tilbage, men at fortsætte som normalt. 

Det er nogle af indsigterne fra Ifs nordiske sundhedsrapport 2026, hvor mere end 4.000 voksne i Danmark, Sverige, Norge og Finland har svaret på spørgsmål om stress, årsagerne til stress, og hvad de mener kan mindske det.  

Opsummering af artiklen – Stressparadokset

De fleste mennesker i Norden ved, hvad der ville forbedre deres mentale trivsel, men alligevel er stress en konstant del af hverdagen for mange. Ifølge Ifs nordiske sundhedsrapport 2026 er stress blevet en langvarig tilstand snarere end en midlertidig udfordring. Samtidig fortsætter stadig flere med at arbejde, selv om de er syge, hvilket tyder på, at bevidsthed i sig selv ikke er nok, når hverdagens krav gør det vanskeligt at restituere.

Nøgletal:

  • 84 % af de voksne i Norden oplever negativ stress.
  • De vigtigste årsager til stress er balancen mellem arbejde og privatliv, helbredsrelaterede bekymringer, krav på arbejdet, relationer og økonomi.
  • Mange angiver, at fysisk aktivitet, økonomisk tryghed og en bedre struktur i hverdagen ville hjælpe dem med at reducere stress.
  • Arbejdsgivere kan bidrage ved at fremme forebyggende sundhed, opfordre til tidlig støtte og skabe sundere arbejdsmiljøer.

Stress er blevet en tilstand, ikke noget midlertidigt

I de nordiske lande oplyser 84 pct., at de oplever negativ stress. Et niveau, der har været vedvarende højt i de fire år, undersøgelsen er blevet gennemført. Forekomsten af negativ stress varierer mellem landene. Finland, Norge og Sverige ligger på tilsvarende høje niveauer, henholdsvis 89, 88 og 87 pct., mens danskerne oplever markant mindre stress med 74 pct. Men det tal fortæller kun en del af historien.

Har oplevet negativ stress:

  • 2023: 84 procent
  • 2024: 89 procent
  • 2025: 82 procent
  • 2026: 84 procent

Blandt dem, der oplever stress, har 42 pct. levet med det i mere end seks måneder. Blandt de beskæftigede er andelen over 50 pct. Det indikerer, at stress ikke er en midlertidig tilstand for mange, men en fast del af hverdagen. 

Har oplevet stress i mere end 6 måneder, blandt dem, der er stressede:

  • 2023: 40 procent
  • 2024: 52 procent
  • 2025: 38 procent
  • 2026: 42 procent
Kristina Ström Olsson, nordisk sundhedsstrateg i If. 

At stressen bliver langvarig, er både bekymrende og almindeligt. Blandt dem, der oplever stress, oplyser 46 pct. i Sverige, at de har følt sig stressede i mere end seks måneder mod 45 pct. i Norge og 43 pct. i Finland. I Danmark oplyser 39 pct. af dem, der oplever stress, at det har stået på i lang tid. 

"Når stress bliver en permanent tilstand i stedet for noget midlertidigt, har det konsekvenser, der går ud over blot at føle sig træt. Det påvirker både den fysiske og mentale sundhed," siger Kristina Ström Olsson, nordisk sundhedsstrateg i If. 

Kvinder melder om højere stressniveauer end mænd

Kvinder melder konsekvent om højere niveauer af negativ stress end mænd, selvom den mest sårbare aldersgruppe varierer mellem de nordiske lande. I Sverige og Finland er niveauerne højest blandt kvinder i alderen 18–29, mens kvinder i alderen 30–44 skiller sig ud i Norge og Danmark. 

Langvarig stress følger et lignende kønsmønster. Kvinder oplever langvarig stress i markant højere grad end mænd, 48 pct. mod 37 pct., og det er mest almindeligt blandt kvinder i den erhvervsaktive alder i alle fire lande. 

Efter fire års målinger er det ikke variationerne mellem årene, som skiller sig ud i Ifs nordiske sundhedsrapport. Det er de konsekvent høje stressniveauer.

elv i det bedste år af undersøgelsen oplyste otte ud af ti, at de oplevede negativ stress. Mindst lige så opsigtsvækkende er det, hvor mange der oplever langvarig stress. Det faktum, at niveauerne er så stabile, indikerer, at de underliggende faktorer, der bidrager til stress, ikke har ændret sig meget. Samtidig er der et stort potentiale for forbedring. 

Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer for mental sundhed på arbejdspladsen fra 2022 beskriver udbrændthed som et resultat af kronisk arbejdsrelateret stress, der ikke er blevet håndteret tilstrækkeligt. Undersøgelsen måler ikke udbrændthed direkte, men den høje forekomst af langvarig stress understreger vigtigheden af at handle, før stressen udvikler sig. 

Gruppe med den højeste forekomst af negativ stress, målt efter land

Stress kommer ikke kun fra arbejdet

Hvad der forårsager stress, varierer mellem lande, aldersgrupper og køn, og stress opstår ikke kun på grund af et krævende job. 

Samlet set er worklife balance den mest almindelige stressfaktor, 19 pct., men forskellene mellem de nordiske lande er store. I Sverige rapporterer 28 pct., at worklife balance er årsagen til stress, næsten tre gange så meget som i Finland, hvor det tilsvarende tal er 11 pct. 

Alder spiller også en vigtig rolle. Blandt 18–29-årige svarer 19 pct., at bekymring for egen fremtid giver anledning til stress. Dette er især tydeligt blandt unge finske kvinder og mænd. Unge svenske kvinder peger derimod hovedsageligt på balance mellem arbejde og privatliv, mens unge svenske mænd primært udtrykker bekymring for fremtiden. 

Selv blandt kvinder i alderen 30–44 år varierer billedet mellem lande. Danske kvinder nævner balance mellem arbejde og privatliv som den primære årsag til stress, mens norske kvinder hovedsageligt fremhæver personlige eller private problemer, såsom helbredsproblemer, der påvirker dem selv eller deres familier. Blandt borgere over 60 år er bekymring for deres eget helbred den største stressfaktor. 

Samtidig er økonomisk stress særligt udbredt i Finland, hvor 19 pct. peger på deres finansielle situation som den primære kilde til stress. Det er det højeste niveau i de nordiske lande og svarer til de økonomiske bekymringer, der er fremhævet i tidligere artikler i denne serie. 

De fem mest almindelige årsager til stress

Folk ved, hvad der ville hjælpe

Regelmæssig fysisk aktivitet topper listen over faktorer, folk tror vil mindske deres stress. Det peger 35 pct. på. Øget økonomisk sikkerhed kommer på andenpladsen med 32 pct., og i Finland er andelen 46 procent. Dette følges op af mere struktur og planlægning i hverdagen, som 20 pct. peger på, mens større muligheder for hjemmearbejde ligger lavere på listen med 12 pct. 

Blandt 18-29-årige siger 27 pct., at mindre tid på mobiltelefonen eller sociale medier ville hjælpe. Det tyder på, at mange unge har et klart billede af, hvad der kan være med til at mindske deres stress. Problemet er ikke mangel på bevidsthed. 

At have den nødvendige viden er ikke det samme som at kunne handle

Respondenterne i undersøgelsen lader til at vide, hvad der kan hjælpe dem med at få det bedre og håndtere stress. Så hvorfor bliver så mange ved med at presse sig selv? 

I løbet af det seneste år er andelen af den nordiske befolkning, der fortsat arbejder trods sygdom, steget markant, fra 54 pct. i 2025 til 63 pct. i 2026. Den største stigning ses i Sverige, hvor andelen er steget fra 56 til 71 pct. 

Øget fleksibilitet i arbejdslivet kan have gjort det lettere end nogensinde at arbejde trods sygdom. Samtidig kan grænsen mellem at være rask nok til at arbejde og at skulle tage et skridt tilbage være blevet mindre tydelig.  

Andel af arbejdsstryrken, der fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge

At arbejde trods sygdom kan føre til betydelige produktivitetstab. Forskning kæder også presset for at arbejde under sygdom sammen med lavere jobtilfredshed og en stærkere villighed til at forlade arbejdspladsen. (Kilde: University of South Florida )

Men sygefravær handler ikke kun om produktivitetstab her og nu. Det kan også være forbundet med dårligere helbred og sygefravær senere, hvilket gør rehabilitering vigtig. Samtidig behøver sygefravær ikke altid at være negativt. I nogle tilfælde, for eksempel ved gradvis tilbagevenden til arbejde efter sygdom, kan det være positivt for både medarbejderen og arbejdsgiveren at arbejde under rehabiliteringen. 

En livsfase under pres

Blandt 30-44-årige fortsætter 73 pct. med at arbejde, når de føler sig syge. Dette er også en gruppe med særligt høje niveauer af langvarig stress, som ofte oplever store krav i både privat- og arbejdsliv. Problemet er ikke mangel på bevidsthed. For mange gør hverdagens og arbejdslivets vilkår det simpelthen svært at handle på det, de ved er godt for dem. 

"Det, vi ser i resultaterne, er en arbejdsstyrke, der er under langvarigt pres. Folk har et klart billede af, hvad der vil få dem til at føle sig mindre stressede, såsom struktur, økonomisk tryghed og fysisk aktivitet. Alligevel fortsætter mange med at arbejde, selv når de er syge. Det viser, at bevidsthed alene ikke er nok. Vi har også brug for arbejdsforhold, der gør det muligt for folk at handle ud fra det, de ved er godt for deres helbred." Kristina Ström Olsson, nordisk sundhedsstrateg hos If.

Arbejdsgivere har en vigtig rolle

Det er muligt at vende den negative tendens, men det kræver indsats på flere forskellige niveauer. Arbejdsgivere har en vigtig rolle i at skabe arbejdsvilkår, der gør det muligt for folk at handle ud fra det, de ved er godt for deres helbred. 

Det kræver, at der investeres i forebyggende sundhed, og at medarbejdere og arbejdsgivere er opmærksomme på tidlige advarselstegn og handler, før stress udvikler sig til dårlig mental sundhed. Det handler om at skabe et sundt fysisk, psykosocialt og organisatorisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler, at de kan sige fra, søge støtte og tage et skridt tilbage, når de har brug for det. 

De potentielle fordele er betydelige. Bedre forhold for sundhed og bedring kan forbedre livskvaliteten, styrke arbejdsevne og produktivitet samt bidrage til mere attraktive og bæredygtige arbejdspladser. På længere sigt kan det gavne borgere, virksomheder og samfundet. 

Tips til forebyggende sundhed for både enkeltpersoner og medarbejdere:
  • Vær opmærksom på tidlige advarselstegn på, at belastningen bliver for stor, såsom søvnproblemer, irritation, træthed eller bekymring.
  • Handle og søg støtte tidligt. Tal med en, du stoler på, hvad enten det er en kollega, chef, ven, familiemedlem eller sundhedsprofessionel.
  • Invester i relationer. Hvis du arbejder, kan stærke relationer på arbejdspladsen støtte både dig og dine kolleger og bidrage til at mindske følelsen af ensomhed og social eksklusion.
  • Skab plads til restitution og fysisk aktivitet, selv i intense perioder.
  • Værdsæt det, der giver dig energi. Prøv at skabe en bedre balance mellem det, der kræver energi, og det, der hjælper dig med at komme dig.
  • Hvis du er syg, så giv dig selv plads til at tage et skridt tilbage og komme dig i stedet for at fortsætte med at arbejde automatisk.
  • Vær en støtte for dine kolleger. Du skal turde at vise, at du bekymrer dig. Det kan betyde mere, end du tror. 
Tips til forebyggende sundhed for ledere:
  • Tag dig tid til at lære dine medarbejdere at kende og læg mærke til ændringer i, hvordan de har det.
  • Opbyg psykologisk tryghed og gør det klart, at det er positivt at bede om hjælp. Medarbejdere bør føle sig trygge ved at lette stress, arbejdsbyrde eller andre vanskeligheder.
  • Sæt klare og realistiske forventninger. Hjælp medarbejderne med at prioritere, når kravene er høje, og hav en løbende dialog om arbejdsbyrden.
  • Tag en aktiv rolle i samtaler om mental sundhed og arbejdsbyrde, og handle tidligt, når du ser advarselstegn.
  • Arbejd på at styrke en følelse af tilhørsforhold og skab en støttende arbejdskultur. 

Sådan kan If hjælpe:

Vores forebyggelsesspecialister fra afdeling for Strategisk sundhed hjælper vores virksomhedskunder med rådgivning om forebyggelse og fremme af mental sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

Med udgangspunkt i data og viden om sundhed, trivsel og arbejdsmiljø hjælper vi virksomhederne med en styrket forståelse af deres udfordringer og prioritering af indsatser, der kan gøre en forskel for medarbejdere og forretning. Det handler ikke kun om at skabe overblik, men også om at omsætte indsigter til konkrete forebyggende tiltag, der styrker trivslen, forebygger mentale helbredsudfordringer og medvirker til at reducere sygefraværet. 

Til HR og ledere tilbyder vi webinarer og rådgivningsydelser, der giver praktisk viden og værktøjer til at håndtere mentale sundhedsudfordringer og styrke den daglige trivsel på arbejdspladsen. Vi tilbyder også digitale værktøjer, der hjælper HR-medarbejdere og ledere med at følge sundhed og trivsel på tværs af organisationen samt giver HR og arbejdsmiljøansvarlige anbefalinger og handlingsplaner. 

Til den enkelte tilbyder vi professionel hjælp og vejledning, uanset om behovet kræver behandling eller kan håndteres gennem støttet egenomsorg. Ud over en bred vifte af behandlingsmuligheder, som tilbydes både fysisk og digitalt, har vi flere hjælpelinjer og læringsressourcer med fokus på blandt andet stress og store livsforandringer. Vi tilbyder også ressourcer målrettet specifikke grupper, herunder børn og unge, ledere og HR-medarbejdere. 

Du kan læse mere om vores tilbud inden for mental sundhed her, og om vores forsikringsprodukt til virksomhederne her.

Sådan kan If hjælpe:

Om undersøgelsen

Denne artikel er baseret på en nordisk undersøgelse udført af Verian på vegne af lf, med svar fra 4.126 personer i Sverige (n=1,001), Danmark (n=1,033), Norge (n=1,014) og Finland (n=1,078) mellem 4. februar og 16. februar 2026. Resultaterne vægtes ud fra køn, alder og geografisk placering for at afspejle befolkningens holdninger. 

Læs vores tidligere rapporter og artikler

Her finder du de rapporter og artikler, vi har udgivet gennem årene.

Vores sundhedsrapporter

Læs mere om vores personforsikringer til virksomheder