If er markedsledende i Norden inden for forsikringer til virksomheder. Kunderne er små og mellemstore virksomheder med op til 500 ansatte
Forretningsområde Erhverv har aktiviteter i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I alt har forretningsområdet omkring 330.000 kunder og udgør 29 % af Ifs samlede præmieindtægter.
Standardløsninger og specialpakker
Hovedparten af kunderne består af små virksomheder, som efterspørger standardiserede løsninger, mens If tilbyder individuelt tilpassede forsikringer og rådgivning til større virksomheder. Forretningsområde Erhverv tilbyder skadesforsikringer inden for ejendom, ansvar, motor, personale samt transport.
Gunstige løsninger til risikobevidste virksomheder
Vi tilbyder alle risikobevidste virksomheder i Norden fleksible og gunstige forsikringsløsninger, og vi har et stærkt engagement i og et stærkt fokus på hver enkelt virksomhed og dens behov.
"Vi forsikrer ikke bare virksomheder i hele Norden, men også virksomhedernes vigtigste aktiver – de mennesker, som arbejder der. Sammen skaber vi de bedste og mest fleksible forsikringsløsninger til hver enkelt virksomhed", siger Klas Svensson, chef for forretningsområde Erhverv.