Når medarbejdere i Norden mistrives, er arbejdsgiveren ofte den, der får det at vide sidst

Mentale problemer rammer stadig en stor del af arbejdsstyrken i Norden. Fire ud af ti nordiske lønmodtagere svarer, at deres arbejdsevne har været påvirket af mentale udfordringer. Blandt disse medarbejdere oplever kun hver fjerde, at de fik tilstrækkelig støtte fra deres arbejdsgiver, da problemerne stod på.

Hver fjerde nordiske lønmodtager har samtidig overvejet at skifte job på grund af arbejdsrelateret stress eller mental belastning inden for det seneste år. 

Arbejdsgiverne spiller en vigtig rolle i at skabe et sundt og bæredygtigt arbejdsliv. Resultaterne fra Ifs nordiske sundhedsrapport 2026 viser, at medarbejdere i høj grad værdsætter arbejdsgivere, der prioriterer sundhed og mental trivsel. Det understreger, hvor vigtigt det er at støtte medarbejderne, ikke kun for at fastholde dem, men også for at fremme deres langsigtede sundhed, trivsel og arbejdsevne. 

Opsummering – Medarbejdertrivsel i Norden

Mange nordiske arbejdstagere oplever, at psykiske udfordringer påvirker deres arbejdsevne, men få involverer deres arbejdsgiver, når de har det svært. If Nordic Health Report 2026 viser, at ansatte oftere søger hjælp hos sundhedspersonale eller forsøger at håndtere udfordringerne alene, i stedet for at tale med deres leder. Rapporten peger på, at åbenhed, tidlig dialog og et trygt arbejdsmiljø er afgørende for at forebygge sygefravær og sikre, at medarbejdere får den støtte, de har brug for.

Nøgletal:

  • 40 % af arbejdstagerne i Norden siger, at psykiske udfordringer har påvirket deres arbejdsevne.
  • 46 % af kvinderne angiver, at deres arbejdsevne er påvirket, mod 34 % af mændene.
  • 24 % af arbejdstagerne i Norden har overvejet at skifte job eller branche på grund af arbejdsrelateret stress eller psykiske udfordringer inden for de seneste tolv måneder.

  • Hvad gør en arbejdsgiver attraktiv? Det vigtigste for arbejdstagere i Norden er:
    • Fleksible arbejdsvilkår: 60 %
    • Fokus på sundhed og mental trivsel: 57 %
    • Høj løn: 45 %

Fire ud af ti ramt af nedsat arbejdsevne

På tværs af de nordiske samfund svarer fire ud af ti, at deres arbejdsevne har været påvirket af psykiske problemer. Problemerne kan blandt andet komme til udtryk i form af et lavere energiniveau, koncentrationsbesvær eller sygefravær.

Kilde: If Nordic Health report 2026

Andel, der har oplevet, at psykiske udfordringer har påvirket deres arbejdsevne: 

Kvinder oplever i højere grad end mænd, at deres arbejdsevne bliver påvirket. 46 pct. af kvinderne svarer, at de har været ramt, mens det gælder for 34 pct. af mændene. Forskellen mellem kønnene ses i alle de nordiske lande. 

Alder spiller også en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Blandt de 18-29-årige svarer mere end halvdelen, helt præcist 53 pct., at psykiske udfordringer har påvirket deres arbejdsevne. Blandt de 30-44-årige er andelen også høj med 50 pct. Herefter falder niveauet gradvist med alderen. 

Mens yngre medarbejdere og medarbejdere i midten af deres karriere samlet set oplever den største påvirkning, er kønsforskellene inden for disse aldersgrupper generelt mindre end i arbejdsstyrken som helhed. 

Norge skiller sig ud som det land med den mindste forskel mellem kønnene. Blandt medarbejdere i alderen 18-29 år er unge mænd endda en smule mere tilbøjelige end unge kvinder til at opleve, at mentale problemer påvirker deres arbejdsevne (55 pct. mod 52 pct.). Dette står i skarp kontrast til Finland, hvor 42 pct. af mændene oplever det mod 64 pct. af kvinderne. 

Sammenlignet med Ifs tidligere Nordic Health Reports er niveauerne i de fleste nordiske lande generelt vendt tilbage til 2023-niveauet. Det er en positiv udvikling, selv om tallene fortsat er markante. Det understreger behovet for fortsat opmærksomhed på mental trivsel på arbejdspladsen. 

Arbejdsgivere spiller en afgørende rolle i arbejdet med at skabe et sundt og bæredygtigt arbejdsliv

Holder det for sig selv

Når psykiske udfordringer påvirker arbejdsevnen, søger de fleste lønmodtagere hjælp hos en læge, en psykolog eller en anden sundhedsfaglig person. Det svarer 51 pct. af de berørte medarbejdere. Andelen er højest i Finland med 62 pct. og lavest i Sverige med 42 pct. 

31 pct. søger hjælp hos familien, mens omkring hver femte, helt præcist 21 pct., søger hjælp hos sine venner. 

16 pct. gik til deres nærmeste leder, og fire pct. søgte hjælp hos HR-afdelingen på arbejdet. Blandt unge mellem 18 og 29 år var det kun ni pct., der henvendte sig til deres leder. 

Hver femte svarer, at de slet ikke søgte hjælp hos nogen. 

Tallene peger på, at mentale udfordringer ofte forbliver skjulte for dem, som kan hjælpe med at håndtere problemerne. Derfor er det vigtigt, at medarbejdere føler sig trygge ved at fortælle det på arbejdspladsen og til deres leder, når udfordringerne melder sig. Det er afgørende for at sikre en tidlig indsats og forebyggelse. 

"Hvis man oplever psykiske udfordringer, kan det være et vigtigt skridt at tale med nogen om det. Hvis det føles svært at gå til sin leder, kan man tale med en kollega, en ven, et familiemedlem eller søge hjælp hos en læge eller psykolog. Jo tidligere man reagerer, desto mindre er sandsynligheden for, at problemerne vokser sig større, og desto bedre er mulighederne for en hurtig bedring," siger Kristina Ström Olsson. 

Kristina Ström Olsson, nordisk sundhedsstrateg i if.

Det er afgørende at skabe arbejdspladser, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at tale åbent om deres udfordringer og søge hjælp. Det er nøglen til både tidlig indsats og forebyggelse

Mange oplever ikke at få den støtte, de har brug for

Blandt de medarbejdere, hvis arbejdsevne har været påvirket af psykiske udfordringer, oplever kun en mindre andel, at de fik tilstrækkelig støtte fra arbejdsgiveren. I Finland stiger andelen af de adspurgte, som hverken har modtaget støtte eller ønsket støtte fra arbejdsgiveren, til 33 pct. Det peger på en arbejdskultur, hvor mange medarbejdere slet ikke føler sig trygge ved at bringe mentale helbredsudfordringer op på arbejdspladsen.

"Tallene peger på to udfordringer. Mange medarbejdere fortæller ikke deres arbejdsgiver om deres mentale problemer, og blandt dem, der gør, oplever mange, at de ikke får nok støtte. Det kan betyde, at problemerne vokser sig større, før de bliver opdaget og håndteret," siger Kristina Ström Olsson. 

Kilde: If Nordic Health report 2026.

Hver fjerde har overvejet at skifte job

I løbet af de seneste 12 måneder har 24 pct. af de nordiske lønmodtagere overvejet at skifte job eller branche på grund af arbejdsrelateret stress eller psykiske udfordringer. 

Blandt de 30-44-årige er andelen 35 pct.  Kvinder har oftere end mænd overvejet at skifte job. Det gælder 27 pct. af kvinderne mod 20 pct. af mændene. 

Sverige har den højeste andel med 27 pct., mens tallene er: 

  • 21 pct. i Danmark.
  • 22 pct. i Norge.
  • 24 pct. i Finland. 
  • 24 pct. i Norden.

Det er især medarbejdere midt i arbejdslivet, der overvejer at søge væk. Det er en periode, hvor både arbejds- og familieliv typisk stiller store krav til den enkelte. 

Næsten hver fjerde nordiske lønmodtager har inden for det seneste år overvejet at skifte job eller branche på grund af stress eller psykiske udfordringer

Hvad gør en arbejdsplads attraktiv?

Når nordiske lønmodtagere bliver spurgt, hvad der gør en arbejdsplads attraktiv, topper fleksible arbejdsvilkår listen. Seks ud af ti peger på fleksibilitet som en vigtig faktor, mens 57 pct. fremhæver fokus på sundhed og mental trivsel. Høj løn indtager tredjepladsen med 45 pct. Der er dog forskelle mellem de nordiske lande. I Norge er fokus på sundhed og trivsel den vigtigste faktor, når medarbejderne vurderer, hvad der gør en arbejdsgiver attraktiv. 

Resultaterne tyder på, at fleksibilitet og fokus på sundhed og mental trivsel bidrager til at gøre en arbejdsplads attraktiv. Men det er ikke i sig selv nok til at løse de bagvedliggende årsager til stress og mentale udfordringer. 

Selvom fleksible arbejdsforhold er den faktor, flest medarbejdere peger på, viser undersøgelsen også, at mange vurderer, at regelmæssig fysisk aktivitet, økonomisk tryghed, struktur, forudsigelighed og realistiske forventninger spiller en vigtig rolle for at mindske stress. Kun 12 pct. mener, at mere hjemmearbejde i sig selv ville sænke deres stressniveau. Det tyder på, at stress i mindre grad handler om, hvor arbejdet udføres, og i højere grad om, hvordan arbejdet er organiseret og ledet.

Vigtigste faktorer, der gør en arbejdsgiver attraktiv ifølge nordiske lønmodtagere:

Kilde: If Nordic Health report 2026

At håndtere mentale udfordringer kræver mere end gode personalegoder

Arbejdspladsen spiller en vigtig rolle

Mentale udfordringer er udbredte blandt lønmodtagere i de nordiske samfund, men ofte er de ikke synlige for arbejdsgiveren, selv om de har konsekvenser for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Konsekvenserne kan være nedsat arbejdsevne, sygefravær og i sidste ende medarbejdere, der forlader arbejdspladsen. 

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) går der hvert år omkring 12 mia. arbejdsdage tabt på verdensplan som følge af angst og depression. Det koster verdensøkonomien næsten 1 billion amerikanske dollar i tabt produktivitet. 

At styrke den mentale trivsel kræver mere end gode personalegoder. Det kræver arbejdspladser, hvor medarbejdere er trygge ved at fortælle om problemerne, før de vokser sig større, hvor forventningerne er tydelige, og hvor tidlige tegn på mistrivsel bliver opdaget og håndteret. Ledelse spiller her en lige så vigtig rolle som formelle politikker og retningslinjer. 

"Resultaterne viser også, at 52 pct. af borgere i Norden har følt sig ensomme inden for det seneste år. Det, som folk mener kan mindske ensomhed, er fællesskab og meningsfulde aktiviteter. Her kan arbejdspladsen spille en vigtig rolle," siger Kristina Ström Olsson. 

Arbejdsgivere har samtidig et ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og for at forebygge arbejdsrelateret stress og mistrivsel. 

Arbejdsgivere, der investerer i forebyggelse og reagerer, når medarbejdere har det svært, styrker ikke kun trivslen. De styrker også medarbejderfastholdelsen, robustheden og produktiviteten og reducerer samtidig de langt større omkostninger, der kan opstå, hvis problemerne først håndteres, når de er vokset sig alvorlige

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Verian på vegne af forsikringsselskabet If i perioden 4.-16. februar 2026. 4.126 personer deltog samlet set fra Sverige (1.001), Danmark (1.033), Norge (1.014) og Finland (1.078). Resultaterne er vægtet efter køn, alder og geografi. Spørgsmålene om hjælp og støtte fra arbejdsgiveren er besvaret af de 1.646 personer, som oplyste, at deres arbejdsevne havde været negativt påvirket af mentale problemer. 

Læs vores tidligere rapporter og artikler

Her finder du de rapporter og artikler, vi har udgivet gennem årene.

Vores sundhedsrapporter