Sociale medier, ensomhed og helbred – disse faktorer bekymrer nordiske forældre mest, når de tænker på deres børns fremtid

Der er én bekymring, der går igen på tværs af alle fire lande: sociale mediers indflydelse på børns trivsel og sociale liv. 44 pct. af de nordiske forældre peger på dette som deres største bekymring. Her er bekymringen på nogenlunde det samme niveau i de nordiske lande – fra 43 pct. i Sverige og Finland til 46 pct. i Norge. 

Bekymringen er mest udtalt blandt de 30–39-årige forældre. 

“Det handler ikke kun om skærmtid. Det handler også om de rammer, børnene befinder sig i, når de er online – hvor man hele tiden sammenligner sig selv med andre, og der er et pres for at være på,” siger Kristina Ström Olsson, nordisk sundhedsstrateg i If. 

Ifølge EU-Kommissionens forskningscenter bruger børn mellem 9-15 år i gennemsnit omkring tre timer om dagen på skærme og sociale medier.

Lige i hælene på sociale medier finder vi bekymringen for børns helbred. 43 pct. af forældrene er bekymrede for deres barns fremtidige sundhed – både mental trivsel, alvorlig sygdom og ulykker. Det er en bekymring, der går igen i alle lande og aldersgrupper. 

Tilsammen peger de to bekymringer på noget større: Mange forældre oplever, at det er blevet sværere at danne sig et overblik over børnenes hverdag. Børn bevæger sig mellem skole, fritid, digitale fællesskaber og sociale sammenhænge – steder, hvor forældre ikke altid har indflydelse, men må nøjes med at forberede børnene på, hvad der venter dem. 

“Forældre står i et risikobillede, der både handler om følelser og helt konkrete ting. Trivsel, fællesskab og fysisk helbred hænger tæt sammen. Det, mange efterspørger, er ikke kontrol – men tryghed og støtte, når livet bliver uforudsigeligt,” siger Kristina Ström Olsson. 

For mange handler tryghed derfor også om at være økonomisk forberedt. Hvis noget alvorligt sker, kan de rigtige forsikringer være med til at sikre økonomien – og give mere ro i maven.

Den tredje mest udbredte bekymring er, at barnet ikke finder venner eller et fællesskab at være en del af. Hver tredje forælder peger på det som en af deres største bekymringer. 

Især i Norge og Danmark fylder det: I de to lande siger omkring fire ud af ti forældre, at de er bekymrede – klart over det nordiske gennemsnit. 

Det hænger godt sammen med en bredere udvikling, hvor ensomhed og manglende fællesskab fylder mere og mere. Bekymringen handler ikke kun om, hvad der sker lige nu, men også om, hvad det kan betyde på længere sigt for barnets trivsel, selvtillid og livskvalitet.