Anmeld skade på dig eller et familiemedlem

Vi guider dig hele vejen og kontakter dig inden for 24 timer på hverdage. Kontakt læge eller tandlæge hurtigst muligt.

I tvivl om, om skaden er dækket? Anmeld den alligevel!
Vi kontakter dig, hvis vi har brug for flere oplysninger.

Administrer dine igangværende skadesager

Følg din sag her

Du kan følge sagen og nemt komme i kontakt med din skadebehandler på Mine sider.

Følg din sag på Mine sider

Indsend yderligere dokumentation

Dokumentationen skal sendes til os via Mine sider.

Oftest stillede spørgsmål og svar

Sygdom

Er du eller dit barn blevet syge og har fået en diagnose, kan du anmelde sygdommen til din Voksenforsikring eller dit barns Børneforsikring her på siden.

For at sikre, at du får den rette behandling, er det vigtigt, at du hurtigt bliver undersøgt af en læge, inden du anmelder din sygdom. Du kan f.eks. blive undersøgt på skadestuen eller hos din privatpraktiserende læge. 

Tandskader

For at sikre at du får den rette behandling, er det vigtigt, at du hurtigt bliver undersøgt af en tandlæge, inden du anmelder din tandskade. Er det dit barn, som har skadet sine tænder, skal han eller hun først undersøges hos den kommunale tandpleje.

På din Ulykkesforsikring er der ingen selvrisiko. Hvis din tand/tænder tidligere har været skadet eller er syge, kan vi nedsætte erstatningen efter en konkret vurdering. 

Personskade

Kontakt læge, før du anmelder

For at sikre at du får den rette behandling, er det vigtigt, at du hurtigt bliver undersøgt af en læge, inden du anmelder din personskade.

Eksempler på denne type skader:
  • Piskesmæld
  • Brud på arme/ben
  • Sportsskade

Husk også at anmelde din personskade til andre relevante forsikringer, f.eks. modpartens forsikring ved færdselsulykker og arbejdsskadeforsikringen ved arbejdsskader.

Har du brug for kiropraktor eller fysioterapeut?

I starten af din sag kan vi aftale et forløb med behandling hos fysioterapeut og/eller kiropraktor – typisk via vores samarbejdspartner Nordic Netcare.

Har du tilvalgsdækningen Strakserstatning?

Har du tilvalgsdækningen Strakserstatning, må du meget gerne have lægens notat vedrørende røntgenbilledet ved hånden, til når vi svarer på din anmeldelse.

Hvis ikke du har en kopi af lægens notat, vil vi - naturligvis med dit samtykke - hjælpe dig med at indhente den nødvendige information, så strakserstatningen kan blive udbetalt.

Har ulykken resulteret i både tandskade og anden personskade?

Du behøver kun udfylde formularen for tandskader, hvis du har været ude for en ulykke, der har resulteret i både tandskade og personskade. Sidst i denne formular vil vi spørge ind til din personskade.

Sundhedsforsikring

Når du får brug for din sundhedsforsikring, er hjælpen aldrig langt væk. Du kan nemt og hurtigt anmelde din skade online via Mit DSS hos Dansk Sundhedssikring. Her får du adgang til alle nødvendige funktioner, så du kan oprette en sag, indsende henvisninger og vedhæfte relevante dokumenter – alt samlet ét sted.

Anmeld skade hos mit DSS

Forsikret via arbejdsgiver? Anmeld her

Få akut hjælp på 70 13 13 10

Skal jeg give samtykke?

Når du anmelder en personskade, skal du give samtykke, så vi kan indhente de oplysninger, vi har brug for til at behandle din sag. Det kan fx være oplysninger fra journaler og sagsakter.

Husk at skrive, hvad erklæringen vedrører, f.eks. om det er en ny eller eksisterende sag. Send den til ulykkeskade@if.dk eller med post til:


If Skadeforsikring
Att: Personskade
Borupvang 4
2750 Ballerup

Hvordan giver jeg en anden fuldmagt?

Ønsker du, at en anden varetager dine interesser i relation til en skade, skal du udfylde en skriftlig fuldmagt ifølge den gældende lovgivning.

Husk at skrive, hvad fuldmagten vedrører, f.eks. om det er en ny eller eksisterende sag. Send den til ulykkeskade@if.dk eller med post til:

If Skadeforsikring
Att: Personskade
Borupvang 4
2750 Ballerup