10 tips: Gør dit hus klar til nytår

Få en pris på husforsikring på 30 sek.

Se din pris

Fyrværkeri, ild og bolig kan være en farlig kombination, og det handler derfor om at have din husforsikring i orden og være ekstra påpasselig nytårsaften.


Beskyt dit hus mod vildfarent fyrværkeri

Nytår kan være en farlig tid for både mennesker og ejendomme, og det er derfor vigtigt at forberede sig grundigt og tage sine forholdsregler, hvad angår fyrværkeri.

En undersøgelse foretaget af YouGov for Sikkerhedsstyrelse 2020 viser, at 10 % er en eller flere gange kommet til skade med fyrværkeri, mens 22 % af de adspurgte har set andre komme til skade. Af de tilskadekomne svarer 25 %, at de har varige skader på grund af en ulykke med fyrværkeri.

Mens du passer på dig selv ved at iføre dig sikkerhedsbriller og følger reglerne for fyrværkeri, er det straks mere omstændigt at forberede huset til nytår.


10 tips til at undgå fyrværkeriskader til nytår

Her får du vores 10 bedste tips til, hvordan du undgår skader på dit hus til nytår, når fyrværkeriet fyres af landet over.

1. Alliér dig med naboen

Er du ikke selv hjemme til nytår, kan du bede din nabo holde øje med dit hus, så du undgår et eventuelt indbrud eller fyrværkeribrand.

Få et uforpligtende tilbud på en forsikring til dit hus


2. Stabiliser fyrværkeriet

Pas godt på, når fyrværkeriet antændes.

Sørg for, at den fyrværkeriansvarlige er en ædru voksen, og at fyrværkeriet er plantet stabilt i jorden.

Så slipper I for, at vildfarent fyrværkeri jagter gæsterne rundt i haven.


3. Vand i postkassen

Undgå at få en sprængt postkasse til nytår ved at stille en skål med vand i bunden af postkassen.

Finder nogen på at komme tændt fyrværkeri gennem brevsprækken, vil vandet slukke det, før fyrværkeriet sprænger og ødelægger din postkasse.

Hvis det kan lade sig gøre, kan du også vælge at skrue din postkasse løs og tage den med indendørs op mod nytår.


4. Underlag til bordbomber

Fyrer I bordbomber af indendørs, så sørg for, at de står stabilt på en underkop eller en lille tallerken. Så er bord, serpentiner og servietter beskyttet mod ilden, når bordbomben antændes.

Hold også gerne nysgerrige børn og festdeltagere på god afstand af bordbomben, så de ikke bliver ramt af hverken ild, låg eller andet kasteskyts.

5. Hav vand parat

Hav en spand vand stående fremme, så du hurtigt kan slukke ilden, hvis en terpentin eller lignende skulle fange en flamme.

Hav også gerne en vandspand stående udendørs, så du kan slukke eventuelle fyrværkeribrande, før de griber om sig.


6. Hold børn væk fra fyrværkeri

Hold som udgangspunkt børnene væk fra fyrværkeri, og lad hverken dem eller voksne have posen med fyrværkeri om håndleddet. I skal nemt kunne smide posen, fx hvis der falder en glød ned til fyrværkeriet.


7. Gem trampolinen

Har du en trampolin stående ude i haven, bør du enten tage hoppedugen af eller stille trampolinen op, så nedfaldent fyrværkeri ikke brænder hul i stoffet.

8. Parker bilen i garagen

Hvis det er muligt, så parker din bil i en garage eller carport, så den er gemt væk, både for fremmede ballademagere og vildfarent fyrværkeri.


9. Pas på stråtag

Har dit hus stråtag, kan du eventuelt vande det til nytår, så risikoen for fyrværkeribrande minimeres.

Pas også godt på kæledyrene til nytår.

Derudover bør I ikke antænde fyrværkeri i nærheden af huset, men flytte festlighederne til et mindre brandbart sted.


10. Pas på hunden

Har du en hund, skal du også forberede den på nytårsaften.

Vi har skrevet en artikel om emnet, som du kan læse her: Er din hund klar til nytår?

Artiklen fortsætter nedenfor

  • Et godt sted at være

    Årets Forsikringsselskab
    I både 2014, 2016 og 2018 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”. Prisen uddeles hvert andet år med undtagelse af 2020.

    Danmarks Bedste Kundeservice 2019
    Prisen blev uddelt af Wilke, der samtidig udnævnte If til Årets Digitale Forsikringsselskab.

  • Find husforsikring

    Find nemt og hurtigt en passende husforsikring her!

    Beregn pris
  • Har du spørgsmål?

    Vi er klar til at hjælpe dig.
    Ring til os på 70 12 12 12, skriv sikkert til os via Mine sider​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​

Sådan dækker vi fyrværkeriskader

Der findes mange forskellige fyrværkeriskader og typer af skader som følge af fyrværkeri, og hver enkelt skade skal selvfølgelig vurderes individuelt.

Som udgangspunkt dækker din husforsikrings branddækning, hvis nogen fx sprænger din postkasse i luften med et kanonslag.

Desuden dækker indboforsikringen, hvis nogen fx kaster fyrværkeri gennem din brevsprække og ødelægger dit gulvtæppe eller møbler.

Kommer dine gæster til at starte en brand med fyrværkeri eller bordbomber, dækker din indboforsikring brandskaderne. Har din gæst handlet groft uagtsomt, fx været meget fuld eller antændt ulovlig fyrværkeri, kan forsikringen kræve pengene tilbage fra vedkommende, som har lavet skaden.

Læs mere om vores indboforsikring


Her dækker forsikringen ikke:

  • Ved forkert håndtering af fyrværkeri
  • Ved affyring af hjemmelavet fyrværkeri
  • Når man går tilbage til en fuser
  • Ved brug af professionelt fyrværkeri, som er indlysende farligt
  • Når den der affyrer fyrværkeriet er spirituspåvirket, og det er spiritussens skyld, at skaden sker

Kender du reglerne for fyrværkeri?

I 2014 blev reglerne for bl.a. køb, anvendelse og opbevaring af fyrværkeri skærpet.

De nye regler betyder, at du kun må købe fyrværkeri mellem den 15. december og 31. december. Du må desuden kun affyre fyrværkeriet mellem den 27. december og 1. januar.

Fyrværkerireglerne indebærer også, at du ikke må transportere eller opbevare mere end 5 kg fyrværkeri, som derudover skal være sikkerhedsgodkendt og købt i Danmark.

Hav styr på ulykkesforsikringerne

Det er en rigtig god idé at have styr på sine ulykkesforsikringer, før man giver sig i kast med fyrværkeri. Ofte er det de mest udsatte, nemlig børnene, der mangler ulykkesforsikringer. 

Læs mere om vores ulykkesforsikringer. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe på 70 12 12 12 for at høre mere. 

Senest opdateret den 3. august 2021.