Pas på din cykel med en cykelforsikring

Styr på indboforsikringen? Køb én med cykelforsikring. 

Kvinde med cykelforsikring låser sin cykel op

Forsikring af cykel

Hvis du ejer en cykel, har du sikkert oplevet besværet med punkteringer, afhoppede kæder og frosne gear – men der er ikke noget så irriterende som en stjålet cykel.

Hvor de første besværligheder nemt kan ordnes hos en cykelhandler, er en stjålet cykel en sag for din cykelforsikring.

Hos os kan du nemt få din cykel forsikret, om det så er en dyr eller billig model. Når du køber en indboforsikring, vælger du selv, hvor meget du vil forsikre din cykel for i tilfælde af cykeltyveri.​​

Køb forsikring til dit indbo inkl. cykel

Derfor bør du have en cykelforsikring

Har du en dyr cykel, eller du er afhængig af din cykel til hverdag, er det en rigtig god idé at have en cykelforsikring.

Med en cykelforsikring melder du det blot til os, hvis du fx er blevet offer for cykeltyveri eller hærværksskader efter tyveriforsøg.

Er din cykel blevet stjålet, udbetaler vi en erstatning til dig, så du kan købe en ny cykel, og hvis din cykel er blevet udsat for hærværk, betaler vi for reparationen af cyklen.

Kvinde kigger på sin telefon ved sin cykel
Sikr din cykel mod cykeltyveri.

Hvad dækker en cykelforsikring?

Når du har en cykelforsikring hos os, er du rigtig godt sikret, hvis din cykel bliver stjålet eller beskadiget.

Cykelforsikringen dækker skader på cyklen efter:

  • Brand
  • Hærværk efter tyveriforsøg
  • Overfald
  • Røveri.

Cykelforsikringen dækker desuden cykeltyveri, hvis:

  • Cyklen er låst med en godkendt cykellås, mens den befinder sig på offentligt areal
  • Cyklen er låst med godkendt cykellås, mens den befinder sig i et fælles cykelrum
  • Cyklen står ulåst i dit aflåste private kælderrum, hvor kælderrummet har en forsvarlig lås
  • Cyklen står ulåst i din aflåste garage eller skur, som er forsvarligt låst.

En godkendt cykellås er en lås, som er godkendt af Dansk Varefakta Nævn. Det er ikke et krav, at låsen er fastmonteret til cyklen. Vi accepterer også løse bøjlelåse.

Har du købt vores cykelforsikring, er dine el-løbehjul også dækket mod brandskader, indbrud, røveri og overfald. Vi dækker med indtil 6.000 kroner pr. el-løbehjul. Bemærk, at vi kun dækker el-løbehjul, der højst kan køre 20 km/t fra producentens side.

Husk, at alle cykler som benyttes i Danmark, skal have et lovpligtigt dansk cykelstelnummer påført.

Har din cykel ikke et stelnummer, kan du få udleveret et af det lokale politi. 

Læs mere om vores indboforsikring​

Artiklen fortsættes nedenfor

Sådan køber du en cykelforsikring

Hos os vælger du selv, hvorvidt du ønsker en cykelforsikring, når du køber en indboforsikring.

Cykelforsikringen dækker bl.a. tyveri af husstandens cykler, når de er aflåst med en lås godkendt af DVN (Dansk Varefakta Nævn). Når du køber dækningen, skal du angive, hvor meget den enkelte cykel højst koster:

  • 20.000 kroner - her får du en max erstatning på 60.000 kroner pr. skade
  • 40.000 kroner - her får du en max erstatning på 80.000 kroner pr. skade
  • 80.000 kroner - her får du en max erstatning på 80.000 kroner pr. skade

Har I fx 4 cykler i husstanden, som hver især koster under 20.000 kroner, vælger du denne cykelsum - det er den dyreste cykel i husstanden, som afgør, hvilken cykelsum I skal have. 

Bliver alle 4 cykler stjålet på én gang, regnes det som én skade, og derfor vil I kunne få en samlet erstatning på op til 60.000 kroner, og altså ikke op til 20.000 kroner pr. cykel.

Med cykelforsikringen får du både dækket normale cykler, elcykler, ladcykler, el-ladcykler, cykelanhængere, løse cykeldele, foruden Segways, som også betragtes som en cykel. Cykelforsikringen dækker alle husstandens cykler, uanset antal, op til den valgte sum pr. cykel inklusiv eventuelle cykelanhængere og cykeldele.

Cykelforsikringen dækker også dine el-løbehjul mod brandskader, indbrud, røveri og overfald med op til 6.000 kroner pr. el-løbehjul. El-løbehjulet må dog højst kunne køre 20 km/t fra producentens side.

Forsikring af elcykel

Med en elcykel får du hjælp på cykelstien, så du lettere eller hurtigere kan komme frem til din ønskede destination.

Elcyklen fås i mange variationer, men grundmodellen i elcyklen er oftest den samme og består af en eller flere elektriske systemer, som forstærker den kraft, du selv producerer i elcyklens pedaler.

Opbygningen af din elcykels elektriske system og ikke mindst din elcykels batteri har stor indflydelse på din elcykels pris og værdi.

Læs mere om elcykler

Pas godt på din cykel med en cykelforsikring.
Pas godt på din elcykel med en cykelforsikring.

Sådan bruger du din cykelforsikring

Er du fx blevet offer for cykeltyveri, og ønsker du at benytte din cykelforsikring, skal du anmelde tyveriet til politiet. Derefter skal du anmelde cykeltyveriet til os, og oplyse os om cyklens data, model, nyværdi, alder og stelnummer samt fremvise låsebevis.

Du kan anmelde tyveriet online her

Er din cykel blevet beskadiget, betaler vi for reparationen, hvis skaden er dækket af cykelforsikringen. Kan cyklen ikke repareres inden for cyklens værdi eller cyklen er stjålet, får du i stedet en kontanterstatning eller genleveret en tilsvarende cykel.

Hvis cyklen bliver stjålet: Dækker din forsikring?

Ved du, om din nuværende forsikring dækker, hvis din cykel bliver stjålet?

Det er en god idé at have styr på, hvilke krav din forsikring stiller til fx din cykellås og –opbevaring, så du ved, om din forsikring dækker i tilfælde af en stjålet cykel.

Uanset hvordan din forsikring dækker i tilfælde af din cykel bliver stjålet, er det altid en ærgerlig oplevelse. Vi har derfor samlet gode råd til, hvordan du undgår at få stjålet genstande fra din cykel, og hvordan du undgår cykeltyveri.

Senest opdateret den 19. juni 2026.