Efterskole og forsikring

Det er vigtigt, at I har styr på forsikringerne, når dit barn tager på efterskole. 

Se din pris

Efterskolen dækker ikke dit barn

Hvor dejligt det end ville være, er dit barn ikke forsikret gennem efterskolen – det er derimod dit ansvar som forælder at forsikre barnet, også mens han eller hun er på efterskole.

De følgende forsikringer er altid gode at have, men mange efterskoler kræver ligefrem, at barnet har dem:

Sørg gerne for, at I har alle forsikringerne eller hør barnets efterskole om, hvilke forsikringer de ønsker, barnet har på efterskolen.

Køb indbo- og ansvarsforsikring

Forsikringer er essentielle på efterskolen

Når dit barn tager på efterskole, er der flere risici, du skal overveje ift. dine forsikringer.

Herunder kan du se 3 eksempler:

  • Kommer dit barn til at ødelægge noget på efterskolen, fx smadre et vindue, drukne en af skolens computere i cola eller slå en tand ud på en klassekammerat, er det din indboforsikring, der dækker barnets erstatningsansvar, hvis barnet er erstatningspligtig for skaden.
Unge mennesker på en klippe.
Pas godt på dit barn på efterskolen.
  • Når barnet tager på efterskole, har han eller hun formentlig en del tøj, elektronik, bøger, hobbyudstyr og lignende med sig.

    Disse genstande dækkes ikke af barnets efterskole. Derfor er det op til dig som forælder at betale eller have en indboforsikring, hvis tingene fx bliver stjålet eller brænder.

  • I tilfælde af at dit barn kommer til skade på efterskolen, er det også dig og din forsikring, som skal dække.

    Som minimum bør barnet have en ulykkesforsikring, men hvis I også vil være sikret i tilfælde af sygdom, er en børneforsikring med sygdomsdækning den ideelle forsikring for jer.

Hvis skaden er sket

Ødelægger barnet noget af efterskolens eller andre elevers ejendom, risikerer du at modtage en regning fra skolen eller den anden elevs forældre.

I så fald skal du anmelde skaden til dit forsikringsselskab, så forsikringen kan betale, hvis barnet har handlet uforsigtigt (uagtsomt).

Barnet er kun erstatningspligtigt, hvis han eller hun har skadet med vilje eller ikke har været påpasselig nok. Drejer det sig fx om et hændeligt uheld, er barnet ikke erstatningsansvarlig ifølge loven – kontakt altid dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.

Ansvarsforsikringen dækker ikke, hvis barnet har lavet skaden med vilje.

Artiklen fortsættes nedenfor

Vi dækker gerne dit barn på efterskolen

Når du har en indboforsikring hos os, er dine udeboende børn dækket indtil de fylder 21 år – det gælder også, når de er på efterskole.

Der er visse ting, du og dit barn skal være opmærksomme på, for at forsikringen dækker på efterskolen:

  • Sportsskader – også ved farlig sport
    Når dit barn har en børne- eller børneulykkesforsikring hos os, er han eller hun altid dækket ved både almindelig og farlig sport - også mens barnet er på efterskole. Det gælder fx go-cart, dykning og lignende, hvilket især er aktuelt på idrætsefterskoler.

    Hos mange efterskoler skal du som forælder skrive under på, at det er i orden, at dit barn dyrker farlig sport.

    Husk desuden at gennemgå de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger (fx cykelhjelm) med barnet, så risikoen for skader minimeres mest muligt.

    Køb børne- eller ulykkesforsikring nu

  • Simpelt tyveri
    På efterskoler er værelsesdørene sjældent låst og ofte er der mange mennesker, der har nøgler til værelserne.

    Barnets ting er altså mere udsatte ift. tyveri, end hvis de befandt sig derhjemme, og derfor vurderes tyveri på efterskoler ofte som ”simpelt tyveri”. Ved simpelt tyveri er dækningen begrænset ved visse ting, mens andre er helt undtaget, fx kontanter.

    Tal gerne med barnet om vigtigheden af at aflåse værelset og at passe godt på deres nøgler.

    Køb forsikring til dit indbo nu

  • Privat ansvar
    Det er ofte et krav fra efterskolen, at barnet har en privat ansvarsforsikring, som dækker, hvis barnet kommer til at ødelægge noget på efterskolen - dette er inkluderet i indboforsikringen hos os.

    Snak med dit barn om, at han eller hun ikke skal acceptere et erstatningskrav, før barnet har snakket med dig, og I har kontaktet forsikringsselskabet.

    Risikoen er, at I kommer til at acceptere et erstatningskrav, som I ifølge dansk lov ikke skal erstatte. Vi kan rådgive jer om jeres rettigheder i disse sager.

    Køb ansvars- og indboforsikring nu
  • IT-udstyr lånt af efterskolen
    Har du enten indboforsikringen Indbo Plus eller Indbo Super hos os, dækker forsikringen det IT-udstyr, som barnet har lånt af sin efterskole.

    Lær gerne barnet, hvordan man bedst passer på elektronik på efterskolen, fx ved altid at have et cover på telefoner og iPads, ikke at have åbne drikkevarer i nærheden af elektronikken samt ved ikke at placere computere på gulvet. 

Pige sidder med en tablet.
Sørg for at have de rette forsikringer på efterskolen.
  • På udlandsture med efterskolen
    Tager barnet på udlandsrejser med sin efterskole, er det også din egen forsikring, som skal dække.

    Med en rejseforsikring hos os, er barnet dækket både ved studierejser og studieophold i udlandet.

    Husk at tjekke, om du har tilvalget Vintersport, hvis barnet skal på skitur med efterskolen.

    Køb en forsikring til rejsen nu

  • Hvis barnet har dyrt udstyr med på efterskole
    Går dit barn på en efterskole med fokus på fx musik eller film, har han eller hun måske dyrt udstyr med på efterskolen. Her er det en ekstra god idé at tjekke, om indboforsikringen dækker tilstrækkeligt.

    Hos os kan I sikre jer ekstra godt med tilvalget Indbo Unik – så er fx violinen eller videokameraet forsikret mod det meste.

    Hvis du ønsker at tilkøbe Indbo Unik, er du meget velkommen til at ringe til os på 70 12 12 12.


Senest opdateret den 20. juli 2021.