ÆNDRINGER I HUSSTANDEN

Det er svært at blive alene, ligegyldigt hvad det skyldes. Pas derfor ekstra godt på dig selv.

Der kan være mange grunde til, at sammensætningen af din husstand ændres. Husstanden kan fx udvides ved, at du får børn og bliver gift, eller den kan mindskes ved, at børnene flytter hjemmefra, du bliver skilt eller separeret, eller din partner går bort.

Ligegyldigt grunden, er der mange ting at overveje, både når husstanden udvides, og når den mindskes.


Når husstanden mindskes

Ifølge Danmarks Statistik levede 137.774 mænd og 287.877 kvinder på 65-100 år alene i starten af 2018.

Dette kan både skyldes, at de aldrig har giftet sig, men det kan også være på grund af skilsmisser eller dødsfald. Lige meget hvad, er der mange på 60+, der lever alene i Danmark.

Husstandens behov ændres i høj grad, når der er færre mennesker til at udfylde den. Fx har man ikke brug for lige så meget plads som enlig, man vil formentlig gerne bo tættere på børnene og børnebørnene, og man har måske ikke længere mulighed for at køre bil.

Det er derfor en god idé at gennemgå sine forsikringer, når husstanden ændres:

Når husstanden ændres.
  • Har du mere end 1 bil, skulle du måske sælge de(n) ekstra, og dermed spare penge på bilforsikringerne.

    Kører du mindre end du plejer, kan du også mindske km-antallet på din bilforsikring og dermed få forsikringen billigere.

    Læs om bilforsikring

  • Er du blevet enlig og er flyttet til noget mindre, har dit indbo sikkert også ændret sig.

    Her er det en god idé at gennemgå din indboforsikring, og sikre, at din indbosum passer til værdien af dine ejendele.

    Læs om indboforsikring

Har du din bil kasko-, indbo- eller husforsikring hos os, bliver du en del af If Fordelsprogram, hvilket giver dig 10-15 % rabat på alle dine forsikringer. Derudover får du 100-500 kroner indsat på en selvrisikoopsparing for hvert eneste skadesfrit år, som kan hjælpe dig med at betale, når du får en skade.

Læs mere om If Fordelsprogram


Vil du gerne have hjælp til dine forsikringer?

Det kan være svært at få overblik over sine forsikringer og forsikringsbehov, ligegyldigt om man bor alene eller ej.

Er du i tvivl om, om du har de rette forsikringer og dækninger, er du velkommen til at bestille et forsikringstjek hos os eller kontakte os med spørgsmål. Så sikrer vi sammen, at du er korrekt dækket.

Artiklen fortsættes nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2018
I både 2014, 2016 og 2018 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Økonomien påvirkes

Ifølge en artikel Bolius skrev i 2017, er det næsten dobbelt så dyrt at bo alene i en husstand, som det er at bo sammen med en partner.

Som enlig betaler man nemlig ofte det samme for tv, internet, licens, varme og forsikringer, som hvis man boede 2 i husstanden.

Når man går fra at være til 2 til at være én, er det derfor en rigtig god idé at gennemgå sine udgifter, både så de passer til husstandens størrelse og din økonomi.


Hold dig social og i gang

Det kan være svært at vende sig til ensomheden, hvis man er vant til at være 2 i dagligdagen. Det gælder om ikke at falde i et psykisk sort hul, men at holde sig social og i gang – og dette kan du gøre på flere måder:

  • Arbejd frivilligt
    Du kan begynde at udføre frivilligt arbejde, fx i en genbrugsbutik, nødhjælpsorganisation eller lignende. Du vil både få mulighed for at udnytte dine menneskelige og faglige kompetencer, samtidig med at du tilbringer tid sammen med andre mennesker uden for hjemmet.

  • Arbejd i private hjem
    Hvis du har nået pensionsalderen, har du mulighed for at tjene op til 11.000 kroner skattefrit (2018), ved at udføre arbejde for privatpersoner i private hjem. Du kan fx hente og passe børn, du kan lave mad, hjælpe med lektier, gøre rent, lave havearbejde eller hjælpe med andet praktisk.

    Læs mere om at arbejde som 60+

    Du kan selvfølgelig også fortsætte dit normale arbejde, hvis du ikke endnu ønsker, eller kan, gå på pension.

  • Få en besøgsven
    Har du besvær med at forlade dit hjem, kan du anmode om at få en besøgsven, der kommer på besøg en gang om ugen. Du kan evt. lave en ordning med dine børn og børnebørn, eller du kan kontakte en organisation, fx Røde Kors.

  • Flyt på ældre- eller plejehjem
    Vil du gerne bo sammen med andre mennesker, og idet hele taget være tættere på andre, kan du vælge at flytte på ældre- eller plejehjem. Har du selv et stort hus eller lejlighed, kan du også starte et kollektiv eller søge 1 eller flere bofæller, som du kan dele dagligdagen i din husstand med.

Få flere gode råd til at holde dig i gang

Senest opdateret den 19. juni 2018.