Rolf, 68 år, kitesurfer
Til trods for, at Rolf har dyrket sport hele sit liv, er han nybegynder igen – denne gang i kitesurfing. Rolf har været erhvervsdrivende siden 90'erne, de seneste år som konsulent for et stort byggeselskab.
Mød kitesurferen Rolf.

"Nu er jeg gået på pension, men har ikke lagt arbejdet helt på hylden – jeg er nemlig med i et lokalt ølbryggeri som medejer. Det er et sjovt projekt, som jeg og nogle venner startede for nogle år siden.

Forskellige former for sport har altid været en del af mit liv. Jeg har prøvet det meste: Stået på ski, kørt racerbil og dyrket forskellige slags vandsport. Så at begynde på kitesurfing er egentlig helt i tråd med, hvad jeg tidligere har lavet. Alligevel er jeg nybegynder i det, og det er spændende.

Det, der er ekstra sjovt ved netop kitesurfing, er, at min 28-årige datter Michaela også skal begynde på sporten. Vi havde begge overvejet det, og nu ser det ud til, at vi vil kunne surfe en del sammen.

Kitesurferne virker til at have et fint sammenhold, og det er en sport, som man ret hurtigt kommer i gang med, specielt hvis man har surfet lidt inden. Desuden er det den perfekte undskyldning til at rejse udenlands! Jeg har meldt mig til et kursus i Marokko her til vinter og planlægger at tage til Costa Rica og Cuba på et senere tidspunkt.

Jeg har altid syntes, at det var sjovt at dyrke sport og rejse, så at kombinere de 2 aktiviteter er det ultimative for mig. I næste uge skal jeg til Hokkaido i Japan for at stå på ski. Derefter er der endelig premiere på kitesurfingen!"

Marie, 70 år - ballerina

Ballet var noget Marie drømte om, men som blev udskudt. Da hun gik på pension tilmeldte hun sig et ballethold.

Læs om Maries drømme

Rolf, 68 år - surfer

Rolf er stadig i iværksætterrollen, nu inden for idrætten er han nybegynder igen – nu med kitesurfing.

Læs om Rolfs interesse

Susanne, 68 år - landmand

"Ifm. jeg arvede, besluttede jeg mig for at købe en grund for at opbygge et biodynamisk jordbrug."

Læs om Susannes liv som landmand

Stefan, 62 år - biavler

Stefan er stadig professionel musiker og komponist. Nu udlever han sin drøm om biavl med hele 120 bikuber.

Læs om Stefans opstart

Gudrun, 71 år - bokser

Som nyudklækket pensionist begyndte Gudrun i en bokseklub. Og så fik hun ovenikøbet en helt ny gruppe venner.

Læs Gudruns historie

Ole, 66 år - snedker

"Møbelsnedkeriet er en drøm, jeg har haft længe. Jeg vil fx lære at snedkerere et smukt møbel."

Læs om Oles snedkerdrømme