SAMMEN MED DINE BØRNEBØRN

Få gode råd til samværet med børnebørnene

Når du bliver senior og går på pension, får du bedre tid til at være sammen med dine børn og børnebørn. Mange bedsteforældre tager børnebørnene med på ferie eller passer ligefrem deres børnebørn i hverdagen, mens børnenes forældre er på arbejde.

Selvom det selvfølgelig er rigtig dejligt at bruge tid med familiens yngste, er der også visse praktiske ting at tage hensyn til, især ift. børnebørnenes sikkerhed.


Når du har ansvaret for dine børnebørn

Mange bedsteforældre bruger meget tid sammen med deres børnebørn, både fordi de nyder og ønsker det, og fordi mange småbørnsforældre værdsætter en hjælpende hånd i en hektisk hverdag. Det er dog vigtigt at vide, at så længe dine børnebørn er alene sammen med dig, er det dig, der har ansvaret for dem.

Børn bliver nemt syge og har også en tendens til at komme galt afsted. Ofte gælder det bare forkølelser og skrabede knæ, men du kan også risikere pludselig at stå med et meget sygt eller tilskadekommet barn.

Det gælder om at være forberedt og sikker, både derhjemme, i bilen eller hvis du er på ferie med dine børnebørn – og det kan du blive med forsikringer.

  • Børneforsikring
    Hvis ikke dine børn har forsikret dine børnebørn, kan du enten selv købe en Børneforsikring eller anbefale forældrene at gøre det. Med en Børneforsikring er dine børnebørn dækket ved både ulykker og sygdomme, og du kan altid ringe til os, når dine børnebørn har allermest brug for hjælp.

    Læs om Børneforsikring

  • Bilkaskoforsikring
    Hvis du kører med dine børnebørn i din bil, er det en rigtig god idé at have en kaskoforsikring - så undgår du trætte og utidige børnebørn på bagsædet, som har svært ved at forstå problemer med bilen. Med en bilforsikring hos os, kan I nemt få hjælp, fx hvis du og dine børnebørn er indblandet i et færdselsuheld eller driftsstop.

    Læs om bilforsikring

  • Rejseforsikring
    Det er altid vigtigt at have en rejseforsikring når du rejser, men det er ekstra vigtigt, hvis du har ansvaret for dine børnebørn på rejsen. Med en rejseforsikring hos os, er hele din husstand dækket på rejser, og desuden dækker vi op til 2 medrejsende på under 18 år, som meget vel kunne være dine børnebørn.

    Læs mere om rejseforsikring​

Artiklen fortsættes nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Sådan passer du godt på dine børnebørn

Det er vigtigt, at dine børnebørn er sikre i dit selskab, og det kan du til dels sikre med forsikringer, men du kan også selv gøre en masse, fx sikre dit hjem, til når børnebørnene kommer på besøg.

  • Fjern småting fra børnehøjde
    Hvis du har børnebørn i 1-4-årsalderen, så har du nogle meget nysgerrige gæster, og det er derfor rigtig vigtigt at skjule de ting, som de kan finde på at komme i munden, fx kapsler, sten og lignende.

    Fjern også medicin, kemikalier og rengøringsmidler fra børnebørnenes rækkevidde, så de ikke kommer til at drikke det eller hælde det ud over sig selv eller hinanden.

  • Undgå forbrændinger og skoldninger
    Dine børnebørn ved ikke hvilke ting der er farlige, og det er derfor op til dig som den voksne, at sikre dem mod alle farer i hjemmet.

    Hvis du fx laver mad sammen med dine børnebørn, så sørg for, at varme gryder, pander, elkogere og lignende er langt væk fra ivrige barnehænder, og at hverken håndtag eller ledningerne ligger ud over bordkanten.

    Hvis børnebørnene alligevel bliver brændte eller skoldede, gælder det om at komme koldt, rindende vand på med det samme.

  • Forlad ikke børnebørnene uden opsyn
    Du bør altid have et øje på dine børnebørn, når de er på besøg hos dig, men der er visse situationer, hvor det er helt essentielt.

    Det gælder fx hvis du skifter ble på dine børnebørn – her kan du ikke bare gå og lade dem ligge for sig selv på puslebordet. Du må heller ikke lade dine børnebørn være alene i badekar eller vandfyldte baljer, og lad aldrig børnebørnene sidde på køkkenbordet, hvis ikke du selv er i rummet.

  • Sikkerhed i bilen
    Det er ligeledes dit ansvar, at børnebørnene er sikkert fastspændt i din bil, hvis I er ude at køre sammen. Husk at børn på under 135 cm skal fastspændes med godkendt sikkerhedsudstyr, der er udviklet specielt til barnets højde og vægt.

  • Ryd op i haven
    Din have kan være fuld af farer for små, nysgerrige børnebørn, også selvom du ikke selv kan se det med det blotte øje. Gennemgå derfor haven for afbrækkede grene, glas- og potteskår, så børnebørnene ikke kommer til skade, enten ved at træde på noget skarpt eller ved at komme det i munden.

    Sørg også gerne for at låse de større ting i haven, såsom haveredskaber og ukrudtsmidler, inde, så dine børnebørn ikke kan komme til dem.

  • Fjern giftige planter
    Gennemgå gerne haven for giftige planter og bær, før børnebørnene kommer på besøg. Især guldregn er giftigt og ses i mange danske haver, hvor bærrene hvert år sender mange børn på skadestuen.

    Hvis du mistænker, at dine børnebørn har spist noget giftigt, kan du ringe til Giftlinjens døgnåbne telefon på 82 12 12 12.

    Hvis du er i tvivl om hvorvidt dit hjem er sikkert nok til børnebørnenes besøg, kan du gennemgå Børneulykkesfondens tjekliste: Tjekliste til et børnesikkert hjem (pdf, 100KB)

Senest opdateret den 28. december 2015.