Vi skal giftes

Tillykke med brylluppet! Husk dog midt i glæden, at der er mange ting, der skal gøres. Få tips til planlægningen her!

Det er i høj grad en tosidet sag, når I skal giftes og holde bryllup. Dels er der en masse sjove ting forbundet med bryllupsfesten, polterabender og lignende, og dels er der flere formelle ting, I skal tage stilling til, såsom navneændring og fællesøkonomi.


Hvorfor bliver man gift?

Der findes mange grunde til, at folk vælger at blive gift. Nogle par ønsker at vise deres kærlighed over for hinanden og verden, nogle ønsker en stor fest, mens andre gør det for de økonomiske fordele ved at være gift.


5 fordele ved at være gift

  1. Hvis I er gift, kan I overføre uudnyttede personfradrag og underskud mellem jer, og desuden får I sambeskatning. SKAT overfører dette automatisk fra det år I bliver gift, hver gang en ny årsopgørelse dannes.

  2. Når I er gift, sikrer i automatisk hinanden, i stedet for at skulle specificere alting i et testamente eller lignende. Det er især en fordel når I har hus og børn, og I ikke har råd til at få en dårligere økonomi, i tilfælde af én af jer bliver arbejdsløs, invalid eller dør. Hvis I tegner en livs- og/eller ulykkesforsikring, er I ligeledes automatisk hinandens nærmeste pårørende, når I er gift.

    Læs mere om ulykkesforsikring

    Læs mere om livsforsikring

  3. Hvis I vælger at gå fra hinanden, får I nogle klare delingsregler, fx hvis I ejer en ejendom sammen.

  4. En af de største fordele ved at være gift er, at hvis den ene part dør, arver den anden automatisk, uden at skulle betale boafgift eller arveafgift. Hvis ikke I har børn, arver ægtefællen det hele, mens arven deles med afdødes børn, både hvis de er fælles eller fra tidligere forhold.

  5. Hvis I er gift og en af jer dør, vil den anden automatisk få udbetalinger fra fx vedkommendes pensionsopsparing og livsforsikring, foruden gruppeliv via fagforening og arbejdsgiver – også uden at der skal betales bo- eller arveafgift.

Læs mere om ægteskab og skat på SKATs hjemmeside


Hvordan bliver man gift?

I kan blive gift på forskellige måder, hvoraf borgerlig vielse og kirkebryllup er de mest gængse former. Selve jeres bryllup ligeledes foregå på forskellige måder, alt efter hvor I ønsker at blive gift.


Hvordan bliver man gift på rådhuset?

  1. Først og fremmest skal I meddele kommunen, at I ønsker at blive gift. Dette gør I ved at udfylde en ægteskabserklæring, fx på Borger.dk. Herefter modtager I en prøvelsesattest, hvis I ønsker at blive gift i en anden kommune, end den I ansøger i.

    Hvis I ønsker at skifte navn ifm. brylluppet, kan I ansøge om dette samtidig med I udfylder ægteskabserklæringen online.

  2. Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder, og skal afleveres til det rådhus, I ønsker skal forestå vielsen, hvis denne ligger i en anden kommune.

  3. Under selve vielsen skal I have minimum 2 vidner, som skal bevidne at I bliver gift.

  4. Umiddelbart efter vielsen, vil I modtage en vielsesattest.


Hvordan bliver man gift i kirke?

  1. I skal meddele kommunen, at I ønsker at blive gift og udfylde en ægteskabserklæring, og evt. en navneændringsanmodning. Herefter modtager I en prøvelsesattest.

  2. Prøvelsesattesten gælder i 4 måneder, og skal afleveres til den kirke, I ønsker at blive gift i. Ofte skal I ligeledes aflevere et skema, hvor I har udfyldt personlige oplysninger og informationer omkring vidner, musik, antal gæster og lignende.

  3. Nogle uger før vielsen, vil I blive inviteret til et møde med jeres præst, hvor I gennemgår vielsen og fortæller om jer selv – det er ofte denne snak, som præsten baserer en del af sin prædiken på.

  4. Under selve vielsen skal I have minimum 2 vidner, som skal bevidne ægteskabets indgåen.

  5. Umiddelbart efter vielsen, vil I modtage en vielsesattest.

Læs mere om kirkevielse her: IV. Ritual for vielse

Artiklen fortsættes nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Hvad koster et bryllup?

Hvor meget et bryllup koster, afhænger af hvilken type bryllup I ønsker. Ønsker I fx en stor fest på en herregård, en intim middag på en restaurant eller et sammenskudsgilde i haven?

Det er en god idé først at lægge både et overordnet og punktspecifikt budget, så I ved hvilken type bryllup I har råd til. I kan også vælge at planlægge typen af bryllup først, og basere jeres budget på dette. Så ved I hvor mange penge I skal spare op eller låne, før I kan få jeres drømmebryllup.


Hvad koster det at blive gift i kirke?
Som udgangspunkt koster det ikke noget at blive gift i en kirke, dog kræver visse kirker betaling for specielle sange, blomster og lys.


Hvad koster det at blive gift på rådhuset?

Det koster ikke noget at blive gift på rådhuset, og som udgangspunkt koster borgelige vielser uden for rådhuset heller ikke noget. Dog kan der være visse udgifter omkring vielsen, som I selv skal betale.


Hvor gammel skal man være for at blive gift?

I skal være mindst 18 år, for at kunne blive gift i Danmark, dog kan I få ekstraordinær tilladelse af kommunen og jeres forældre, hvis:

  • én af jer er under 18 år
  • kvinden er mindst 15 år og gravid
  • I begge er mindst 16 år og har en fælles bolig

Læs mere i ægteskabsloven


Hvad koster det at skifte navn ifm. bryllup?

Det koster ikke noget at skifte navn ifm. jeres bryllup, hvis I ansøger om ændringen senest 3 måneder efter I er blevet gift, og navneændringen skaber en form for navnefællesskab mellem jer.

Hvis ikke I lever op til ovenstående krav, skal I betale omkring 500 kroner i gebyr (2015-2016).

Læs mere om gebyr ved navneændringer​


Huskeliste til bryllup

Selvom I går og glæder jer til jeres store dag og til livet som ægtefolk, er der en del praktiske ting I først skal forberede. Hvad I skal planlægge, afhænger naturligvis af hvilken type bryllup I ønsker, men nedenfor finder I en liste over de mest gængse bryllupsforberedelser:

  • Udfyld ægteskabserklæringen og navneændringsattesten, og modtag prøvelsesattesten
  • Bestil tid på rådhuset eller kirken og aflever prøvelsesattesten
  • Bed dit arbejde om fri, også til bryllupsrejsen
  • Lav et bryllupsbudget
  • Udform en adresse- og gæsteliste
  • Book ting som festlokale, catering, serveringspersonale, bryllupskage, band, fotograf, transport og hotelovernatning
  • Bestil tider hos frisør, stylist, skrædder og lignende
  • Køb tøj og sko til både brud og brudgom – og eventuelt brudepiger
  • Køb vielsesringe
  • Køb blomsterbuket og knapblomster
  • Skriv og udsend invitationer
  • Udpeg evt. en toastmaster, forlover, gavekoordinator og brudepiger
  • Lav en bordplan og bordkort
  • Lav en ønskeseddel
  • Øv jer på brudevalsen
  • Skriv taler
  • Køb morgengaver
  • Send evt. takkekort ud et stykke tid efter brylluppet

Senest opdateret den 8. december 2015.