Overvågning via

SPORINGSSYSTEMER

Visse køretøjer skal have et sporingssystem, som har kontakt med et af Rigspolitiets godkendte alarmcentraler, for at opnå tyveridækning i If.

Hvilke køretøjer skal have et godkendt sporingssystem?

Her kan du se, hvilke køretøjer som skal have et sporingssystem, som har kontakt med et af Rigspolitiets godkendte alarmcentraler, for at opnå tyveridækning i If.


For personbiler, autocampere og veteranbiler (biler på hvide nummerplader)

  • Biler som er under 4 år gamle med en nyværdi inkl. moms på 750.000 kroner eller derover.
  • Biler som er over 4 år gamle med en handelsværdi inkl. moms på 750.000 kroner eller derover.

Kravet omfatter dog ikke rustvogne og ambulancer.


For varebiler (biler på gule eller papegøjenummerplader med en totalvægt under 3.500 kg)

  • Biler som er under 4 år gamle med en nyværdi inkl. moms på 450.000 kroner eller derover.
  • Biler som er over 4 år gamle med en handelsværdi inkl. moms på 450.000 kroner eller derover.

Kravet omfatter dog ikke kassevogne, varebiler med lad eller aluopbygning.


Specifikt for biler på partiel registreringsafgift (fx fleks-, privat eller erhvervsleasing)

Bilernes nyværdi/handelsværdi skal vurderes ud fra den værdi, de ville have haft, hvis de var på fuld afgift.


For motorcykler

  • Motorcykler med en nyværdi på 250.000 kroner eller derover.
  • Udvalgte motorcykelmodeller uanset nyværdi, fx Suzuki GSX-R.


Hvilke systemer e​r godkendt af If?

Alle Forsikrings & Pensions kategori A sporingssystemer er godkendt af If. Listen bliver løbende opdateret af Forsikring & Pension.

Se listen over godkendte systemer her

Handelsværdi

Handelsværdien er den pris, et køretøj koster, hvis du skal købe det brugt hos en forhandler.

Nyværdi

Nyværdien er den pris, som køretøjet kostede som fabriksny.