Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

Inden bilferien: Løs hund på bagsædet kan være livsfarligt

07-25-2023, 07:44

Det er ikke et lovkrav i Danmark, at hunde skal være fastspændt eller i bur under kørsel, men det er klogt både for ens egen og hundens skyld. Kolliderer du med 70 km/t, kan en hund på 25 kg ramme de foransiddende med en vægt svarende til 700 kg, advarer forsikringsselskabet If.

En løs hund på bagsædet mangedobler sin vægt ved en kollision. Det kan i værste tilfælde være livsfarligt for de foransiddende i bilen. (Foto: iStock)

Kørselv-ferier og sommerhusture venter om hjørnet for mange danskere. Skal det firbenet familiemedlem med på turen, gør en sikkerhedssele eller et bur til hunden køreturen markant mere sikker. Selv en lille hund på 8 kg kan ramme forruden eller de foransiddende med en vægt, der svarer til flere hundrede kilo, hvis man kolliderer med 70 kilometer i timen.

- Har man både børn og hund, synes børnene ofte, at det er hyggeligt, hvis hunden sidder hos dem på bagsædet. Her har det stor betydning, at hunden er fastspændt under kørslen, både for hundens og menneskernes sikkerhed, siger Birgitte Ringbæk, kommunikationschef hos If Forsikring.

En labrador, som er den populæreste hunderace i Danmark, der vejer 25 kg og som ikke er fastspændt på bagsædet, kan ramme med en vægt på næsten 700 kg, hvis bilen kolliderer eller laver en hård opbremsning ved 70 km/t. Sker det ved 50 km/t svarer vægten til 261 kg.

Hundesele eller transportbur
En hundesikkerhedssele spændes fast til bilens almindelige selelåse og sikrer, at hunden ikke presses fremad i bilen, hvis uheldet er ude. Selerne fås for mellem 100-200 kr. i de fleste butikker med dyre- eller autoudstyr. Det er bedst, at hunden placeres på bagsædet, så man undgår, at den bliver ramt af bilens front airbags ved et eventuelt sammenstød.

Ved sammenstød uden brug af sikkerhedssele på hunden er der samtidig risiko for, at hunden løber væk og kan blive kørt ned.

En hundesikkerhedssele er også en fordel ved ind- og udstigning. Der kan hurtigt opstå farlige situationer, hvis hunden smutter ud af bilen og løber ud på vejen, når bildøren åbnes. Det undgår du også, når hunden har sele på eller opholder sig i et transportbur under kørslen, siger Birgitte Ringbæk.

Strammere regler i udlandet
De danske regler handler primært om at sikre dyrs velfærd under transport. Der findes ikke specifikke regler for hunde, men forsikringsselskaber anbefaler sele og allerhelst et transportbur af hensyn til både dyr og menneskers sikkerhed. Et hundebur skal fastgøres og må ikke stå løst, for så kan det blive kastet rundt i bilen i tilfælde af sammenstød.

Andre lande har skrappere regler end Danmark, eksempelvis Sverige. Husk at tjekke de lokale regler, hvis hunden skal med på bilferie. Overtrædelse kan udløse en bøde.

Hunderace

Vægt                   

Vægt v/ kollision 
med 50 km/t

Vægt v/ kollision 
med 70 km/t  

Dansk/svensk gårdhund

8 kg

139 kg

220 kg

Labrador

25 kg

261 kg

688 kg

Schäfer

35 kg

609 kg

964 kg

Kilde: NTF Sverige

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser