Når du rejser, bør du huske

DET BLÅ SYGESIKRINGSBEVIS

Styr på rejseforsikringen? Hvis ikke, kan du få én her!

Der er mange mennesker, der tror, at det blå sygesikringsbevis er det samme som en rejseforsikring eller at beviset kan erstatte en rejseforsikring – dette er ikke tilfældet.

Når du er ude at rejse, er det meget vigtigt, at du ud over det blå sygesikringsbevis har en privat rejseforsikring – det kan nemlig blive rigtig dyrt, hvis du alene forventer, at ”det offentlige” hjælper dig, hvis du bliver syg eller kommer til skade på rejsen.​


Hvad dækker det blå sygesikringsbevis?

Indtil august 2014 kunne du bruge dit gule sygesikringsbevis i hele Europa, hvis du fik brug for lægehjælp på en rejse. Nu dækker gule sygesikringsbevis kun i Danmark, i Grønland og Færøerne, du skal i stedet medbringe det blå sygesikringsbevis på rejser i EU- og EØS-lande.

Når du medbringer det blå sygesikringsbevis på din rejse i Europa, er du garanteret den samme lægebehandling, som borgerne i det land du besøger.

I visse EU- og EØS-lande er servicestandarden for lægebehandling anderledes, end vi er vant til i Danmark, og du kan derfor risikere, at skulle betale for visse udgifter eller hele din behandling, fx medicin, mad, rent sengetøj og lignende.

Rejser du derimod uden for EU/EØS, kan du hverken bruge det gule eller det blå sygesikringsbevis – her skal du have en privat rejseforsikring​.

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Billigste bilforsikring til 18-årige
Mikonomi erklærede i juli 2015, at If kan tilbyde den billigste kaskobilforsikring til 18-årige.​

Beregn rejseforsikring

Find den bedste rejseforsikring til dig og dine eventyr!

Få din pris

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​

Hvad dækker det blå sygesikringsbevis ikke?

Det er altid en god idé at medbringe det blå sygesikringsbevis på rejser i Europa, du skal bare være opmærksom på, at bevisets dækning er begrænset:

  • Det blå sygesikringsbevis kan kun bruges i EU-lande, Grønland, Færøerne, Norge, Island, Andorra, Schweiz, Liechtenstein, Isle of Man, San Marino, Monaco, Schweiz og Vatikanstaten.

  • Det blå sygesikringsbevis dækker lægebehandling og medicin ved tilskadekomst, akut sygdom og ved behovsbestemt sygehjælp. Eventuelle egenbetalinger kan lægen kræve inden behandlingen går i gang.

  • Den læge, du henvender dig til på rejsen, beslutter hvilken medicin og behandling du skal have, og hvor længe forløbet skal vare.

  • Det blå sygesikringsbevis dækker kun, hvis den læge du konsulterer, hører under ferielandets offentlige sygesikring. Det blå sygesikringsbevis dækker ikke behandling eller konsultation hos private klinikker eller hospitaler.

  • Det blå sygesikringsbevis dækker din nødvendige behandling, fx hvis du har en kronisk sygdom – også selvom du kendte til sygdommen før afrejse fx diabetes.

  • Det blå sygesikringsbevis dækker ikke hjemtransport til Danmark.

Huskdetblaa.dk kan du læse mere om, hvad det blå sygesikringsbevis dækker i de enkelte lande.


Husk det blå sygesikringsbevis – og rejseforsikringen

Eftersom der er mange begrænsninger ved det blå sygesikringsbevis, både i forbindelse med behandling og dækningsområde, er det altid en god idé at have en privat rejseforsikring – både til dine rejser i Europa og i resten af verden.

Med en rejseforsikring hos os, kan du ringe til os hele døgnet, hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet. Vi rådgiver og guider dig til en læge eller et hospital, som vi på forhånd kender og har godkendt.

Derudover dækker vores rejseforsikring udgifter til hjemtransport, fx hvis du skal fragtes hjem til Danmark i ambulancefly.


Sådan bestiller du det blå sygesikringsbevis

Du bestiller det blå sygesikringsbevis på Borger.dk, og som udgangspunkt modtager du beviset 2-3 uger efter bestillingen.

Senest opdateret den 1. maj 2016.

3 fordele ved en rejseforsikring

Få hjælp hele døgnet
Du får hjælp og rådgivning af vores døgnåbne, danskbemandede vagtcentral.​​​

Erstatningsrejse
Hvis du bliver akut syg eller indlagt i mere end halvdelen af din rejse, kan du få en ny ferierejse​​.

Dækker længere rejser
Hele husstanden dækkes på rejser af op til 30 dage, mens Rejse Super dækker helt op til 60 dage.​​​​​​​​

En tryggere hverdag

Vi ønsker, at du er så tryg så muligt. Derfor kan du bl.a. læse om hvordan du minimerer fremtidige skader på både din familie, dit hus, have eller bil, i vores Råd og tips-sektion.

Råd og tips