Ensomhed: Et overset problem for folkesundheden i Norden

De seneste år har en ny udfordring for folkesundheden meldt sig – nemlig ufrivillig ensomhed. Mere og mere forskning peger på, at ufrivillig ensomhed har en negativ effekt på vores sundhed og trivsel.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede i 2023 ensomhed for at være en presserende trussel mod den globale folkesundhed. Forskning viser, at ensomhed rammer bredt, selvom det ofte bliver anset for at være et fænomen, som rammer ældre borgere. Som Nordens førende forsikringsselskab har If en særlig mulighed for at identificere nye tendenser inden for sundhed på et tidligt stadie. Gennem vores årlige nordiske sundhedsrapport ønsker vi at bidrage til at skabe en bedre forståelse af fænomenet ensomhed. Vi vil sætte fokus på, hvor udbredt det er, hvordan det påvirker borgerne i Norden, og hvorfor det kræver øget opmærksomhed.

Ensomhed – en fælles udfordring

Ufrivillig ensomhed er en væsentlig udfordring for folkesundheden i Norden. Mere end halvdelen af befolkningen oplyser, at de inden for de seneste 12 måneder har følt sig ensomme eller socialt ekskluderede.

Mere end halvdelen af befolkningen i de nordiske lande svarer i undersøgelsen bag rapporten, at de inden for det seneste år har følt sig ensomme eller socialt ekskluderede.

Der er dog forskelle mellem de nordiske lande. Finland skiller sig ud ved, at hele 64 pct. svarer, at de har oplevet ensomhed eller social eksklusion, mens Danmark til sammenligning ligger på 43 pct. Ser man nærmere på, hvor ofte borgere føler sig ensomme, oplyser otte procent på tværs af Norden, at de føler sig ensomme regelmæssigt, mens knap hver femte (18 pct.) tilkendegiver, at de oplever ensomhed indimellem.

– Vores rapport stemmer overens med internationale undersøgelser af ensomhed. Selvom undersøgelser konsekvent viser, at de nordiske lande er blandt de lykkeligste i verden, bliver vi stadig ramt af ensomhed. I en region, der er meget digital, kan det være nærliggende at tro, at ensomhed er mindre udbredt, men sammenhængen mellem det digitale liv og ensomhed er kompleks, siger Kristina Ström Olsson, Nordic Health Communication Strategist i If.

Unge voksne rammes oftere

Både i Danmark, Sverige, Norge og Finland ser vi en klar tendens: Unge voksne oplever i højere grad ensomhed eller social eksklusion end ældre aldersgrupper.

Blandt personer i alderen 18–29 år er andelen, der føler sig ensomme regelmæssigt, som følger:

15 pct. i Finland
14 pct. i Norge
13 pct. i Sverige
9 pct. i Danmark

– Det relativt høje niveau af ensomhed blandt personer i alderen 18-29 år er et advarselstegn og kan være med til at forklare, hvorfor mange unge mennesker har problemer med deres mentale helbred. Sociale relationer dannes på andre måder i dag, og mange unge fortæller, at de har et socialt netværk, men ikke nødvendigvis relationer, der giver dem den nødvendige støtte, når de har brug for det. Det er enormt vigtigt at tage hånd om denne samfundsudfordring for at mindske tabuet og styrke vores fællesskaber, siger Kristina Ström Olsson.

På tværs af Norden er ensomhed mest udbredt blandt unge kvinder i Norge. Generelt er forskellene mellem kønnene relativt små, og andelen af kvinder, der oplever ensomhed eller social eksklusion, er kun en anelse højere end andelen af mænd. Men når alder og køn kobles, bliver forskellene mere udtalte. Unge kvinder i alderen 18–29 år skiller sig ud som den gruppe, der oftest døjer med ensomhed.

Derfor bliver vi ensomme

– Det, som springer i øjnene i vores tal, er, at ensomhed ofte ikke handler om at være alene rent fysisk. Det handler om at mangle følelsen af at høre til. Mange beskriver, at der rent faktisk er sociale fællesskaber – for eksempel på deres arbejdsplads, på deres uddannelse eller blandt deres jævnaldrende, men de føler sig alligevel uden for. Det peger på, at ensomhed i stigende grad formes af, hvordan vores sociale fællesskaber er organiseret, og hvordan vi behandler hinanden – ikke kun af individuelle relationer, siger Kristina Ström Olsson.

Ensomhed kan ikke forklares ud fra én enkelt årsag. Vi stillede derfor borgere i Norden et åbent spørgsmål for at forstå, hvad der ligger bag tallene: Hvad får dig til at føle dig ensom eller socialt ekskluderet? De mere end 1.200 svar peger både på flere tendenser og individuelle forskelle.

Et gennemgående tema er manglen på nære relationer – især til venner eller familie.

– Mange beskriver desuden en ensomhed, der ikke handler om at være alene, men om at blive udeladt, siger Kristina Ström Olsson.

Flere fortæller om at føle sig udelukket fra sociale aktiviteter på arbejdspladsen. Andre bliver ikke inviteret af kolleger, mens nogle gradvist glider væk fra deres venner. I disse tilfælde opleves ensomheden som ufrivillig. Respondenterne føler, at de står uden for det sociale fællesskab, selvom de gerne vil være en del af det.

“På sociale medier ser jeg ofte, hvordan andre er sammen med deres venner. Det får mig til at føle mig ensom.” Kvinde, 18–29 år, Danmark .

Flere beskriver samtidig, at de ikke har tilstrækkeligt mentalt eller fysisk overskud til at pleje deres relationer, hvilket forstærker følelsen af ensomhed.

– Relationer giver ofte energi i hverdagen. Når borgere oplever, at de mangler overskud til at pleje deres relationer, kan det skabe en negativ spiral, hvor de ikke får prioriteret sociale fællesskaber i hverdagen, hvilket kan gøre dem endnu mere ensomme, siger Kristina Ström Olsson.

Når mange mennesker føler sig udenfor, peger det på bredere samfundsmæssige problemer, som på længere sigt påvirker menneskers trivsel, deres deltagelse i det sociale liv og samfundets robusthed.

Det ene problem fører til det andet

Ensomhed fører ikke kun til følelsesmæssige problemer. Næsten syv ud af ti borgere i Norden svarer, at ensomhed har en negativ effekt på deres helbred.

De typiske konsekvenser er en følelse af utilstrækkelighed i hverdagen, angst og dårlig søvn.

Der er visse nationale forskelle. Danskere svarer i højere grad, at de føler sig utilstrækkelige, svenskere og finner forbinder i højere grad ensomhed med angst, mens mange nordmænd kobler ensomhed til fysiske problemer.

Hvordan mindsker vi ensomhed?

Borgere på tværs af Norden peger på de samme faktorer, når de bliver spurgt, hvordan de kan styrke deres trivsel og mindske ensomhed. Mere end hver tredje svarer, at regelmæssig fysisk aktivitet kan have en positiv effekt. Lige så mange fremhæver bedre søvn samt det at være en del af et socialt fællesskab eller en gruppe som faktorer, der kan mindske ensomhed. Mange peger desuden på betydningen af at have planer, der skaber en følelse af mening.

Finner svarer i højere grad end andre borgere i Norden, at mere tid i naturen kan bidrage til at mindske følelsen af ensomhed. Der ses også tydelige forskelle på tværs af aldersgrupper. Unge voksne peger i højere grad på, at det ville hjælpe, hvis de regelmæssigt blev kontaktet af andre, mens ældre borgere svarer, at det kan mindske deres følelse af ensomhed, hvis de hjælper andre.

Derfor er det vigtig

Ensomhed skal tages alvorligt, da det kan have andre konsekvenser. Ensomhed hænger ofte sammen med problemer som stress, dårlig søvn, angst og en manglende følelse af mening med tilværelsen. På længere sigt kan disse faktorer forstærke hinanden og svække borgernes mentale og fysiske sundhed yderligere.

– Ensomhed er mere end en følelse. Den er en indikator for, hvor godt vores sociale strukturer støtter mennesker gennem livets forskellige faser. Når mange mennesker føler sig udenfor, peger det på bredere samfundsmæssige problemer, som på længere sigt påvirker menneskers trivsel, deres deltagelse i det sociale liv og samfundets robusthed, siger Kristina Ström Olsson.

Derfor er det vigtigt at opdage ensomhed tidligt og forstå, hvad der ligger bag.