Forældreskab: et liv med glæde – og bekymringer

I Ifs årlige nordiske sundhedsrapport har vi undersøgt, hvad forældre med børn under 18 år bekymrer sig om, og hvordan de håndterer bekymringen. På tværs af landene tegner der sig et mønster: Bekymring for familiemedlemmer – især børnene – rammer mange. Til gengæld er det de færreste, der søger hjælp til at håndtere bekymringerne. 

Bekymring hænger tæt sammen med ansvar 

Undersøgelsen viser, at nordiske forældres bekymringer ikke kun handler om deres egen situation. Selvom mange er bekymrede for stigende boligudgifter og verdenssituationen, er bekymringerne tæt knyttet til familielivet. 

Der findes også andre nationale forskelle. Svenskere bekymrer sig mere om deres børns helbred, finner og danskere frygter i højere grad at miste jobbet, mens nordmænd generelt er mest bekymrede for stigende boligpriser. 
 
På tværs af Norden er frygten for at miste sit job større end den reelle arbejdsløshed. I Danmark og Finland bekymrer 14 procent sig om at blive fyret. Det er dobbelt så mange som Danmarks faktiske arbejdsløshed på 6,9 pct. Selv i Norge, som har den mest stabile økonomi i Norden, er der flere, som er bekymrede, end der er arbejdsløse.  

Danmark skiller sig ud. På trods af en markant lavere arbejdsløshed end i Finland er bekymringen for at miste sit arbejde lige så høj. Det tyder på, at usikkerhed omkring jobsituationen i stigende grad er blevet et mentalt vilkår – drevet af en årrække med kriser, høje renter, uro i verden og usikkerhed efter coronakrisen.

“Tallene viser, at bekymringerne ofte er relateret til ansvaret for andre. Mange er ikke mest bekymrede for sig selv, men for deres børn, forældre eller andre familiemedlemmer, som de føler et ansvar for. Denne form for bekymring slipper man ikke bare,” siger Kristina Ström Olsson. 

Det interessante i undersøgelsen er ikke kun, hvad borgere i Norden bekymrer sig om, men også hvordan de håndterer disse bekymringer. Blandt dem, der svarer, at de er bekymrede, har et flertal ikke søgt nogen form for støtte for at mindske deres bekymringer. Selvom det overordnede mønster er ens, er der synlige forskelle mellem landene. 

Kun én ud af tre i Norge, Sverige og Danmark har søgt hjælp. Finland skiller sig ud, da halvdelen af forældrene har søgt hjælp for deres bekymringer. Finnerne er også mindre tilbøjelige til at svare, at de slet ikke ønsker støtte. Det tyder på, at forskellene i mindre grad handler om, hvor meget bekymring folk oplever, og i højere grad om, hvor udbredt det er at dele sine bekymringer og søge hjælp.

Bekymring kan opleves på mange forskellige måder, og selvom resultaterne i vores undersøgelse giver en indikation, kan vi ikke med sikkerhed vide, hvordan denne bekymring påvirker deres liv generelt. For midlertidige eller kortvarige bekymringer kan det desuden være helt naturligt ikke at søge hjælp. 

Mere end halvdelen svarer, at de ikke har talt med en sundhedsfaglig person, en ven, et familiemedlem eller en kollega om deres bekymringer. 15 procent siger, at de gerne vil have støtte, mens 39 procent slet ikke ønsker støtte. 

Sverige, Norge, Danmark og Finland er alle placeret i det øverste højre hjørne af World Cultural Map, hvilket afspejler nogle af verdens højeste niveauer af individuel autonomi og selvudfoldelse. Det kan være med til at forklare, hvorfor mange har svært ved at bede om hjælp. I stærkt individualiserede samfund betragtes det ofte som normen at håndtere problemer på egen hånd. 

“Et af de mest markante fund er, at bekymring sjældent fører til, at man søger støtte. Mange bærer deres bekymringer alene, selv når de selv siger, at de ville have gavn af støtte. Det tyder på, at bekymring er blevet normaliseret som noget, man forventes at håndtere privat. Over tid kan denne form for tavs byrde bidrage til øget stress og dårligere mental sundhed, siger Kristina Ström Olsson, nordisk sundhedsstrateg hos If. 

Bekymring i sig selv er ikke et problem. Den er ofte et udtryk for omsorg og ansvar. Men når bekymring bliver en konstant faktor i tilværelsen og ikke deles med andre, kan den tage hårdt på den enkelte. 

Set i et bredere perspektiv er bekymring ikke kun individuel. Den siger noget om vores fælles hverdag, om ansvar, usikkerhed og støtte. Når mange forældre bekymrer sig om det samme – især børns trivsel – peger det på noget, der fortjener samfundets opmærksomhed. 

Gennem den nordiske sundhedsrapport følger If udviklingen i sundhed og trivsel. At se bekymring som noget fælles – og ikke noget, man skal klare alene – kan være et vigtigt skridt mod bedre trivsel, før problemerne eskalerer.