Gå til menu Gå til indhold

Afslutning af sag vedr. forsikringsligebehandlingloven

21 januar 2022, 14.00 CET

If har modtaget bødeforelæg fra SØIK i sagen om forskelsbehandling af gravide. If har erkendt og beklaget sagen og foretaget en række tiltag for at rette op. Vi ønsker nu at sætte punktum og lukke sagen, og har derfor valgt at betale bøden.

Baggrund:
Finanstilsynet politianmeldte i juli 2021 If og en række andre forsikrings- og pensionsselskaber for overtrædelse af loven om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. I forlængelse heraf rejste SØIK sigtelse og fremsendte bøde til selskaberne. If modtog bødeforelæg i december, og har valgt at betale bøden på 100.000 kr.

Handlinger foretaget:
Siden vi i oktober 2020 blev bekendt med situationen, har vi behandlet sagen med stor grundighed og foretaget en række tiltag for at rette op på problemet:

  • Vi har rettet vores forsikringsbetingelser
  • Vi har opdateret al relateret information, herunder på if.dk
  • Vi har identificeret alle berørte kunder
  • Vi har informeret 189.000 kunder med de pågældende forsikringer om sagen
  • Vi har kontaktet de identificerede berørte kunder fra den pågældende periode og genbehandlet deres sager
  • Vi har udbetalt kompensation til de kunder, som vi utilsigtet og uberettiget har afvist dækning, svarende til de berettigede beløb i henhold til vores tilrettede betingelser

Det har aldrig været vores hensigt at forskelsbehandle vores kunder. Vi har beklaget sagen dybt og erkendt, at vi ikke har været opmærksomme på denne fejl i vores forsikringsbetingelser og i vores håndtering.

Vi ønsker nu at sætte punktum og lukke sagen, og har derfor valgt at betale bøden.

Kontaktpersoner

Jonas Mark Ingvardsen

Jonas Mark Ingvardsen

Presserådgiver

Send en e-mail
40 94 16 01

Søren Martin Olsen

Pressechef

Send en e-mail
25 45 65 75

Besøg vores LinkedIn Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser