Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

Efterskoleelever skal have forsikringer med i oppakningen

08-02-2022, 07:45

Om kort tid flytter mere end 30.000 computere, cykler, mobiltelefoner og massevis af tøj og sportstøj ind på landets efterskoler sammen med en masse spændte, unge mennesker. Ansvaret for at forsikre de unge og deres udstyr bliver imidlertid hjemme hos forældrene.

Selvom efterskoleeleverne bor på en ny adresse, er de i juridisk forstand stadig hjemmeboende. Derfor er det forældrene, der skal have styr på forsikringerne (foto: PR)

- Selvom efterskoleeleverne bor på en ny adresse, er de i juridisk forstand stadig hjemmeboende. Derfor er det forældrene, der skal have styr på forsikringerne, hvis der sker tyveri eller hvis barnet kommer til skade, forklarer kommunikationschef i If, Birgitte Ringbæk.

Det vigtigste er, at efterskoleeleverne har egen ulykkesforsikring samt at husstandens har en indboforsikring, der inkluderer cykler. Planlægger efterskolen at skulle på udlandsrejse, er det også en god idé at have styr på rejseforsikring.

- Indboforsikringer indeholder også en ansvarsforsikring. Hvis den unge kommer til at forvolde skade på skolens bygninger eller udstyr eller på en anden elev eller dennes udstyr, så kan den unge blive mødt med et erstatningskrav. Ansvarsforsikringen vil dække dette krav, hvis eleven er erstatningsansvarlig, fortæller Birgitte Ringbæk.

Vent med at acceptere
Kommer den unge uforvarende til at ødelægge nogle af efterskolens eller de andre elevers ting, er det dog ikke ensbetydende med, at forældrene skal betale til skolen eller den anden elevs forældre.

Man er kun erstatningspligtigt, hvis skaden sker med vilje eller hvis den unge ikke har været påpasselig nok. Drejer det sig om et hændeligt uheld, er den unge ikke erstatningsansvarlig ifølge loven. If anbefaler, at man kontakter forsikringsselskabet, hvis man er i tvivl. Man kan godt vente med at acceptere et erstatningskrav til man har talt med sit forsikringsselskab.

Ikke synligt 
Tøj, elektronik og andet udstyr, barnet har med på efterskolen, dækkes også af indboforsikringen, hvis tingene skulle blive stjålet. Men har døre og vinduer ikke været låst, kan tyveriet blive vurderet som simpelt tyveri og betyde begrænset erstatning.

- Det er altid en god idé at tale om vigtigheden af at låse til værelset og passe på sin nøgle. Tal også gerne om, hvordan mobiltelefon, computer, smykker og andre værdier opbevares på værelset, så det ikke ligger synligt fremme og frister eventuelle tyve, lyder rådet fra If Forsikring.

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser