Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

Ifs stærke præmievækst og solide resultater fortsætter trods udfordrende vejr

11-08-2023, 07:42

KVARTALSRESULTAT: Forsikringsselskabet If leverer en stærk bruttopræmievækst på 10,0 procent i tredje kvartal. Det finansielle resultat var stabilt på trods af et usædvanligt højt antal storskader og alvorlige vejrhændelser.

På trods af et usædvanligt højt antal storskader og alvorlige vejrhændelser, leverer forsikringsselskabet If, med koncernchef Morten Thorsrud i spidsen, en stærk bruttopræmievækst på 10,0 procent i tredje kvartal og et stabilt finansielt resultat.

Forsikringsselskabet If, som er en del af Sampo Group, præsenterer i dag det finansielle resultat for tredje kvartal 2023.

Selskabets bruttopræmier steg med 6,9 procent (eksklusive valutaeffekter) for årets første ni måneder, sammenholdt med samme periode året før, og 10 procent i tredje kvartal. Væksten blev understøttet af præmieforhøjelser, der har modvirket skadesinflation, samt af en fortsat høj kundefastholdelse. If fortsætter med at vækste i alle forretningsområder og lande. Combined ratio for tredje kvartal udgjorde 84,1% (83,1) og var for årets første ni måneder 83,2% (82,5).

Tredje kvartal var præget af ekstremt vejr med fokus på at hjælpe et ekstraordinært højt antal kunder med deres skadeanliggender. På trods af dette leverede If igen et stabilt og stærkt resultat af forsikringsservices samt et markant positivt finansielt resultat.

"De sidste par måneder har været ekstraordinære med både flere og alvorligere vejrhændelser end normalt. Hertil kommer en stigning i antallet af storskader. De negative effekter er mærkbare, men det faktum, at vi stadig formår at levere et stabilt og stærkt forsikringsresultat, viser Ifs operationelle styrke. Jeg er især stolt af vores evne til effektivt at hjælpe alle kunder, der blev ramt af ekstremt vejr i dette kvartal. Engagerede medarbejdere, effektive digitale processer og et professionelt netværk af samarbejdspartnere gør det muligt at give hurtig respons ved alvorlige hændelser”, siger Ifs koncernchef Morten Thorsrud.

Sampo Group rapporterede et resultat før skat på EUR 391 millioner for tredje kvartal 2023, og valutajusteret præmievækst på 12 procent.

Nordisk resultat for tredje kvartal 2023

  • If har en samlet præmietilvækst på 6,9 procent (eksklusive valutaeffekt) i årets første 9 måneder, sammenlignet med samme periode sidste år (10,0 procent i tredje kvartal 2022)
  • Bruttopræmieindtægter i tredje kvartal var 13 108 MSEK (11 537 MSEK)
  • Resultat af forsikringsservices er 2 368 MSEK (2 299 MSEK)
  • Netto finansielt resultat i tredje kvartal var 1 570 MSEK (541 MSEK)
  • Combined ratio for tredje kvartal var 84,1% (83,1) og for årets første 9 måneder 83,2% (82,5)

Ifs danske resultat

  1. Præmieindtægter i tredje kvartal var 1 415 MSEK (1 080 MSEK i tredje kvartal 2022)
  2. Resultat af forsikringsservices for tredje kvartal endte på 51 MSEK (210 MSEK)
  3. Combined ratio for tredje kvartal er 96,4% (83,7)

Bemærk: If rapporterer i 2023 resultater efter de nye rapporteringsstandarder IFRS 17 og IFRS 9. Sammenligningstal fra 2022 er tilpasset til IFRS 17, dog ikke for IFRS 9.


If er en del af Sampo Group, det førende skadeforsikringsselskab i Norden, og det eneste forsikringsselskab, der tilbyder tjenester i alle nordiske lande og kundesegmenter og inden for alle produkter. Koncernen er også en betydningsfuld aktør på det voksende marked for digital skadeforsikring i Storbritannien. Sampo er noteret på Nasdaq Helsinki og Nasdaq Stockholm. 

For yderligere detaljer, besøg venligst: www.sampo.com/result for engelsk materiale.

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser